Kategoriarkiv: DIY

Livet og mørket – og halloween

Hvis du er sådan én som skummer af raseri over amerikaniseringen, når butikkerne begynder at finde det første halloweenpynt frem, så ville jeg muligvis skynde mig langt væk lige nu.  For her på bloggen tages med kyshånd imod alt, hvad der hygger og giver ekstra lys i efterårets mørke våde kulde. Og hvis det så oveni giver en undskyldning for at spise slik og kager, jamen så er jeg med på den værste!

Så altså, nu er det sidste chance. Virkelig. Jeg mener det.

Nå, er de mon væk?

Jeg er begyndt at holde af halloween, som udover at give anledning til at tænde lys, hygge og klæde sig ud OG spise slik, også er med til at minde mig om, at livet også er døden. Der er gyset fra gravene og de uhyggelige udklædninger, som skræmmer fra vid og sans (ja, selv zombie-cheerleaderen), men som på deres egen måde fortæller, at selv om vi lader som om, at livet altid er lyset, så er det nogle gange også mørket.  At vi kun har livet og hinanden til låns i en vis periode, som ingen af os kender. Derfor er det så klogt at tænke på døden midt i livet,   det får mig til at nyde det, jeg har og at glæde mig over legen i livet, når muligheden byder sig. Og så selvfølgelig at spise slik.

I anledning af, at der nu er under en måned til halloween (1 måned folkens!) kommer derfor et par ideer fra tidligere halloweens. Jeg har genprøvet garn-nøgle-græskarene, da jeg virkelig ikke var særlig tilfreds med udførelsen dengang. Synes heller ikke rigtig, at det lykkes mig i år at få dem til at ligne dem på billederne fra opskriften, men sådan er livet vel i virkeligheden så tit. Og heldigvis har jeg jo ikke noget, jeg skal nå…

 

 

 

 

 

Find vejledninger og opskrifter her

(og når jeg har det sådan med Halloween, så bare vent til Valentinsdag og al den herlige kærlighed…)

Pom-pom-crazy!

Hvis du ikke er fan af pom-pomer, skal du kigge væk nu!

Nu går Etonmess nemlig amok i pom-pomer – mest fordi de er så sjove og nemme at lave. Det sværeste er faktisk at forsøge at klippe dem pæne bagefter, så de både er tætte og stadig runde. Har endda undervejs overvejet at tage dem med til min frisør og få lidt vejledning (og jeg har et spinkelt håb om, at hun ikke vil blive alt for skræmt og synes jeg er alt for mærkelig, fordi vi efterhånden kender hinanden så godt efter mange års klipninger plus en mødregruppe. Et spinkelt håb altså…)

Men hvad pokker skal man dog bruge dem til bagefter?  Det vides endnu ikke helt, men derfor kan man jo godt kaste  sig over dem alligevel og så kan man jo bruge dem eller lade være.  Og jeg har da også fundet et par gode bud på hvad i alverden man kan bruge dem til:

(Tryk på billedet for link til vejledning)

Pynt til tasken sammen med de uundværlige perler og skønne hjemmegjorte kvaster
Verdens nemmeste cupcakes
De små nuttede Valentins-knus, som garanteret også ku’ være gode til barnedåben
Hvem har ikke brug for lidt ekstra liv til døren?

Hashtag: Honningdepot og pauser (og forår og perler)

Pauser betyder meget for mig. Jeg er ikke altid så god til at huske at tage dem, men det lykkedes da indimellem. Pauser er mine honningdepoter (de der små lagre, som får os sikkert igennem vinteren/hverdagens larm). DIY og  oppyntning giver mig små pauser i hverdagen og er dermed også lig med honningdepoter for mig.

Jeg elsker at pynte op og bruger alle gode undskyldninger: Efteråret, halloween, påsken, julen og selvfølgelig foråret.

Og her er 2 i 1: Mine perlepinde, som kan bruges både efterår og forår. Se dem om efteråret her, hvor du også finder vejledningen, hvis du skulle ha’ brug for sådan én: Efterårs-perler i solen

Og her om foråret er de også gode til at lokke solen og krokussen frem.

1000 gange undskyld forår! Det er min fejl

Undskyld. Undskyld. Undskyld. Det er min skyld.

Snevejret og den sibiriske kulde altså.

Jeg fik først mit kalenderblad for marts måned færdig den 2. marts. Og det må jo uden tvivl være grunden til, at det søde forår ikke har kunne komme igennem til tiden, og at vi derfor har startet den første forårsmåned med snevejr, fygning og sibirisk kulde. Du ved af den slags, der ikke bare giver de almindelig dejlige røde kinder, men istedet de der røde kinder af den stikkende og strenge slags.

Undrer du dig lige nu? Det er fordi, jeg plejer at lave min egen DIY kalender med egne tegninger og ideer:

I år har jeg været lidt bagud på grund af sygdom (Kom så 2018; du kan sagtens nå det endnu! ), men nåede da lige at få fabrikeret januar og februar måned færdig et par dage før månedsstart, men her til marts er det så gået helt galt.

Det var jeg egentlig ok med (Jeg har ikke noget, jeg skal nå (?)), men nu kan jeg jo godt se, at det har været en kæmpe fejl, for hvordan kan det skifte til foråret, når kalenderen ikke engang har det første forårsmåneds-kalenderblad?! Men det fik jeg endelig rådet bod på (selvom vi måtte hen til 2. marts), så nu foråret helt sikkert være på vej:

Et styk marts måned til kalenderen i køkkenet ved siden af ugens madplan

For en sikkerheds skyld er jeg også allerede gået i gang med næste måneds kalender-blad. Ja, faktisk er jeg sprunget direkte til maj, da jeg ikke lige kunne finde på et tema til april måned, men til gengæld ingen tvivl havde om, hvad billedet til maj skulle være:

Kom maj du søde milde (fremstillet med præfabrikerede stempler, men prikkerne har jeg da i det mindste selv fundet på)

April plejer også at være én lang aprilsnar med vejret, så lad os bare springe den over.

Så nu tænker jeg, at det ikke kan vare længe før foråret kommer. Jeg har endda også opdateret snoren til kalenderen med et hæklet og meget forårsagtig bånd, så nu har jeg i hvert fald gjort, hvad jeg kan, så er det bare at krydse fingre for resten.

Jeg siger det højt: Jeg er hooked på halloween!

Jeg er muligvis faldet i en gryde med en særlig skrap og meget amerikaniseret trylledrik som spæd, for jeg har i år glædet mig helt oprigtigt og hjerteligt over Valentinsdag (!) og nu går jeg for andet år i træk stille og roligt i gang med at pynte huset til halloween.

Min indre new nordic viking kæmper godt imod, så endnu er vi ikke helt på plastikedderkoppe- og lysende kranie-stadie, men hvem ved? Måske ku’ det godt ende med at ende der…

Indtil videre kunne jeg i hvert fald ikke stå for disse skønne lys og heller ikke de hæklede græskar i flere former. Lykkeligvis har hende vikingen en hemmelig forkærlighed for perler – sikke et held for mig!



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Find inspiration til lysene her: craftsbyamanda.com  (det er bare tegninger på almindeligt papir, som er sat udenom LEDlys, men her finder du søde og sjove skabeloner).

Vejledning til de hæklede græskar med fyld er her: lrke.dk (de er så fine og skal da hækles i alle størrelser og farver. Bare gå i gang!).

Og her finder du de flade, men ikke desto mindre super fantastiske græskar: lovethebluebird.blogspot.dk

Kvasterne finder du her: whydontyoumakeme.com

Skal du se, hvad jeg fandt på til Valentinsdag tilbage i februar? Så se her: Valentinsknus

Kastanjer i fri fantasi

Fik jeg sagt, at jeg elsker efteråret?

Jeg elsker farverne og lydene, når man går igennem de visne blade. Jeg elsker, når jeg endelig får skubbet mig selv og familien ud at gå en tur. Jeg elsker, når man efter flere dage med vådt og blæsende vejr endelig får en af de perfekte efterårsdage med smuk sol fra oven og en lille smule varme til kinderne. Jeg elsker dagene med de sidste sorte fuglesværme, som er på vej ned mod varmere vejr.

Og så elsker jeg efterårets fineste opfindelse: Kastanjer. Jeg elsker, elsker, elsker dem. Jeg elsker at gå og lede efter dem under bladene. Jeg elsker at finde dem, når de er helt friske og har den der ekstra smukke glans og blødhed. Og så elsker jeg selvfølgelig at finde dem stadig pakket ind i deres skal. At åbne dem så forsigtig jeg kan uden at stikke mig på de små alt for spidse nåle og opdage, hvad den tykke grønne skal gemmer på. Mit yndlingsøjeblik!

Så er der jo også kastanjedyrene! Livet kan da næsten ikke være komplet, end når man sidder der med syl, tandstikker og garn, og måske endda i selskab med gode mennesker og dejlige børn.

I år har jeg endda lært noget nyt om mine små elskede. De er endnu mere komplette med perler! At tænke sig, at jeg skulle leve i næsten 40 år, før dette faktum gik op for mig. Men nu har jeg da også sørget for at tage revanche i år.

Fik jeg sagt, at jeg elsker efteråret?

Genbrug og øhm… genglæd (?)

Jeg har været i gang med en omgang upcycling af cornflakes-pakker. Det er ekstremt hyggeligt og nemt at få til at ligne 1 million kroner (mindst), og jeg er mega-stolt over resultatet.

Som med alt andet upcycling er det dog aldrig helt gratis at få mere ud af ingenting. Fuldstændig som når en rest kartoffelmos fra dagen før skal anvendes næste dag, så koster det lige lidt ekstra i bacon, syltede rødbeder og blødstegte løg (uhmmm, Brændende kærlighed). Ikke helt gratis, men virkelig lækkert. Og sådan er det også her.

Man starter med det rene ingenting:

Tom morgenmadspakke og lommetørklædeæske (godt, at der er nogle fordele ved lige at have været igennem 1 uges influenza)

Så tilføjer man lidt lækkert papir, den skønne pink muresnor (fantastisk opfindelse) og de fineste knapper.

Og lidt god gammeldags limstift og printerpapir og en saks til det grove – og til det fine selvfølgelig.

Det var ren hygge sammen med Børnene, selvom den slags selvfølgelig altid koster lidt ekstra frås på papir-kontoen, men det må man jo finde sig i.

 

 

 

 

 

 

 

Det blev til 2 rigtig fine lommebøger – lidt mere til samlingen. Se også andre ideer her: En drømme-tegnings-idefase-kladde-notesbog

 Den ene skal i hvert fald bruges til at skrive ned hvilke blomster, som var rigtig gode i haven i år – ikke mindst fordi de ikke blev ædt af dræbersnegle! Fuchsia lover godt, kan jeg afsløre. Og at stokrose-frøene fra årets sommerferie sandsynligvis skal plantes op af hegnet i baghaven. Eller er det mon bedre henne ved terrassen? Hmm…

Med den glubende sult Børnene har om morgenen (og indimellem dertil hørende morgengnavne humør), skal der nok snart blive flere tomme æsker til Morens kreationer. Og mon ikke en enkelt eller to skal gives væk? Måske sammen med ét af de fine kort, jeg også fik kreeret:

Så er det da det rene “genglæd”, når man glæder andre med genbrug.

De startede i øvrigt også ud af det rene ingenting:

Se her, hvordan du selv kan kreere de fine notesbøger: www.cremedelacraft.com

En drømme-tegnings-idefase-kladde-notesbog

Jeg har kreeret mig en særlig notesbog. Den skal bruges til at nedfælde de kreative ideer, inspirationer og tanker, som dukker op. Eller måske bare lige dem, jeg husker, at jeg har – og som jeg får taget mig sammen til at skrive ned. I hånden! Hvordan skal det dog gå?

Den startede helt kedelig og sort, og det gik jo slet ikke.

 

 

 

 

Heldigvis fik jeg inspiration herfra: http://ohmycrafts.blogspot.dk

Og så skulle der bare lige en lille smule ekstra til:

  • Kulørt papir (hvis jeg da kan bestemme mig for en farve)
  • Grønt garn til en hæklet ryg
  • Washi-tape (husk det nu folkens: Gå aldrig hjemmefra uden!)
  • Og så lidt stofbånd fra en gammel gaveindpakning (ja, jeg ved det godt, inden længe så løber jeg også rundt juleaften og snupper gavepapiret fra familien og gemmer det, for man ved jo aldrig….)

Jeg var helt sikker på, at jeg skulle bruge tapen med byen, men det blev så ikke denne gang. Den er ellers så fin.

Og så kan de geniale ideer ellers bare komme strømmede.

Det kan muligvis ske, at de skal hjælpes lidt på vej, men man skal jo starte et sted…

Jeg har været på stranden

Jeg har brugt en stor del af min ferie på stranden. Ikke badet i hverken sol eller saltvand, selvom jeg faktisk havde hovedet under én gang! Næ, det var vejret ikke lige til, men det er også ok med mig.

For selvom solen er dejlig, og der ikke findes noget bedre end en lys lun sommeraften, så har jeg det heldigvis sådan, at jeg ikke har brug for solen for at få noget ud af min sommerferie. Jeg har bare brug for at holde fri – og det er jo ret praktisk, når man nu absolut skal holde ferie i Danmark.

Jeg tror faktisk, at jeg er ret god til det med at holde fri.

Jeg sagde engang til min chef, at jeg bare gerne ville holde fri hver dag – det var efter sidste sommerferie, hvor det jo er oplagt at tænke i de baner, når hverdagen starter igen. Hun kiggede på mig, nærmest sådan over brilleglassene endda, selvom hun slet ikke har alderen til det. Efter at have kigget lidt sagde hun “Det tror jeg ikke du vil – du vil komme til at kede dig” og jeg tænkte bare  “Åhhhh chef, du kender mig så dårligt”.

Jeg ved, at jeg kunne fylde dagene med frivilligt arbejde for flygtninge, lektiehjælp i provins-ghettoen, indsamling af tæpper til de hjemløse, organisering af loppemarked for børnehavens legeplads eller for Kvinde-krisecenteret, finde finansiering af børneyoga til Den Ældstes klasse eller yoga til kræftramte, hækle sprutter til neonatal-afdelinger, glo ud i luften, gå lidt i selvsving, være sammen med mine børn i mere end 4 timer på en hverdag (åh det regnskab var ikke sjovt), lære at male, skrive et par bøger og måske endda lære vores børn, hvordan de finder deres egen vej i rotteræset mellem Pisa-test, selviscenesættelse og fremdrift-reformer. Åh jo, jeg kunne godt få tiden til at gå. Jeg skulle bare lige ha’ fundet en løsning på det med økonomien…

Men det var jo historien om stranden, jeg kom fra, og som ovenpå drømme om andre hverdage, er lidt svær at komme tilbage til, men måske lige derfor så vigtig at finde frem igen. (Tag i øvrigt ikke fejl – jeg holder også af hverdagen og af at udfolde mig på arbejdet, løse opgaver og være til gavn og den slags, men jeg vil bare gerne have lidt mere indflydelse på dén hverdag).

Stranden var for øvrigt ikke engang en sandstrand. Nej, det var den slags, som er dejligt fyldt med sten i alle former og farver. Og jeg fandt så utrolig mange flotte, som jeg har taget med hjem – godt hjulpet af Ungerne.

Nogle af dem var særligt særlige. Som for eksempel skindskraberen fra stenalderen – vi er næsten helt sikre her i familien.

Eller smileyen her, som lå og blinkede til mig nede fra havbunden, da jeg var på jagt efter muslinger til krabbe-madding.

Eller hjertet, som vi har passet ekstra godt på. 

Alle 3 er den slags sten, som både kan og absolut må og skal tages som gode varsler.

Der var også flere hilsener fra tidligere tider og andre hverdage:

Jeg fandt også flere, som ganske tydeligt kun var ude på én ting, nemlig lækkerier. Og det skulle de selvfølgelig ha’:

Hvad de så skal tages som varsler på, det er jeg ikke helt sikker på endnu. Stensikkert noget godt. Hø hø.