Kategoriarkiv: Hæklerier

En lille smule mere efterårs-skrøbelig

Måske kan du, ligesom jeg, godt mærke efteråret? En lille smule mere træt. En lille smule mere øm. En lille smule mere modtagelig for forkølelser. En lille smule mere skrøbelig.

Om det er efteråret, ved jeg ikke helt, for det er jo knap nok begyndt. Men lige nu mærker jeg tydeligt, at der er noget.

Så jeg øver mig i at være i det og tage nogle pauser. Trække vejret helt ned i maven og måske huske at lægge nakken godt tilbage og kigge op i himmelen.

Hvis du har det lidt ligesom mig, er her lidt til en pause til dig også. Den anden dag huskede jeg nemlig endelig at tage en lille omvej, da jeg gik fra kantinen tilbage til kontoret efter frokost. Og jeg er faktisk så utrolig heldig, at dette skønne syn bare er en lille bitte omvej på en helt almindelig onsdag.

For heldigvis er efteråret også de smukkeste farver og indimellem den fineste ro (især hvis man giver sig selv lov):


Og så er der her det sidste stykke hækleri i denne omgang. Der er virkelig ikke noget, som at trække vejret helt ned i maven iført et dejligt blødt og vamset efterårs-knus som dette:

Det kunne jo nemlig være, at der skulle til at hækles lidt julegaver nu. Og så går det jo ikke at lægge det frit til skue her.

Det er selvfølgelig ikke helt sikkert, at det bliver færdigt til lige netop denne jul, men man har jo lov til at drømme…

Halstørklædet er hæklet i 2 tykke garner, som begge er en blanding af uld, bomuld og akryl. Alle slags lækre garner kan dog helt sikkert bruges her, så gå ikke så meget op i det (jeg kan i øvrigt heller ikke huske det/finde banderolerne).

Find opskriften her, hvis du skulle få lyst til at hækle dit eget efterår: Hæklet Halstørklæde i 2 farver og flere strukturer

Día de Muertos, sugar skulls og Frida Kahlo

På fredag den 2. november er det Día de Muertos, De dødes dag. I Mexico er det dagen,  hvor man holder fest for de døde og kalder deres sjæle hjem og fejrer dem.

En utrolig smuk (og lidt skræmmende) tradition, synes jeg. At vi ikke glemmer de døde, men holder fast i at de stadig er her hos os i vores liv, selvom de ikke er hos os mere.

Men det er ikke bare tanken om, at vi aldrig rigtig dør eller at vi altid lever videre og kan besøge vores elskede igen. Det er heller ikke kun, at vi ikke må glemme de døde, men måske for mig mindst lige så meget, at vi ikke glemmer døden selv.

At vi ikke glemmer, at livet og døden ikke er hinandens modsætninger, men at de hører sammen. At de er flettet sammen og ind i hinanden – også selvom vi ikke har lyst til at se det.

Måske er det det, at nu ældre jeg bliver, nu ældre bliver andre omkring mig også og at det kan mærkes. Nu mere jeg lever, nu mere ser jeg, hvordan liv og død, kærlighed, sorg, sygdom, venskab og smerte er flettet sammen i én stor garnnøgle, som ingen kluddermor nogensinde vil kunne løsne.

Derfor fejrer Etonmess i denne uge også Día de Muertos og det gør jeg sammen med de berømte mexicanske sugar skulls og selvfølgelig den uforglemmelige og uforlignelige Frida Kahlo, som virkelig levede i et sammensurium af smerte, frihed, sorg og kærlighed.

Jeg ledte efter den perfekte 40 års fødselsdagsgave til min vidunderlige veninde (det, som min Yngste ville kalde en hjerteveninde og som jeg er så heldig at have flere af i mit liv) og faldt for en hæklet Frida. Jeg ved, at min veninde ligesom jeg, synes hun er til stor inspiration, undren, nysgerrighed og måske endda forståelse af sig selv.

Så stor en personlighed og så fantastisk en kunstner og så hæklet! Det kunne jeg da ikke stå for, så her er hun:

Opskriften på Frida finder du her hos Little box of crochet

Og så kan man jo ikke fejre Día de Muertes uden sugar skulls! Her både i flere farver og de mere klassiske hvide kranier. Og ja størrelserne er måske lidt uens og broderierne er helt ærligt efter bedste evne, men er det ikke sådan livet er?

Kranierne er fra Crochetnirvana

Petroleums-blåt efterår

Nu begynder efteråret virkelig at bide sig godt fast. Både i temperaturen og i mit sind.

Bladenes ballet i vinden, de voksende bjerge af smukke rødbrune blade under træerne, hortensiaen med de fine efterårsfarvede blomster og den kolde vind, der øver sig i at bide sig igennem marv og ben til vinterens komme.

Og hvad er så mere passende end at lade sjælen glide med efteråret i et smukt og melankolsk digt af Gustaf Munch Petersen, som passer lige til efterårsfølelsen og et par dejlige varme halsedissser hæklet i lækkert blødt bambusgarn på nål nr 8?

Digtet hedder Tal ikke til mig og er fundet frem fra gymnasie-gemmerne i anledning af efteråret:

saa stille
saa stille —
tal ikke —!
meget meget forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —,
og alene maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
endnu har jeg ingenting fundet —
jeg har hverken
fundet mit hus
eller min elskede
eller mine marker —
de maa være
et sted, hvor jeg endnu ikke har været —
jeg har allerede gaaet meget længe —
maaske har jeg meget længe
endnu at gaa —
og helt alene maa jeg gaa
og saa forfærdeligt forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
men jeg maa jo
finde et sted at være —
jeg maa jo have et hjem et sted —
jeg ved jo,
at jeg har mit hus
og mine marker et sted —
min elskede kan jo ikke vente altid —
jeg har allerede gaaet meget længe —
tal ikke til mig —
hvis jeg har alt for længe at gaa endnu,
blir det maaske for sent —
stille — stille —!
jeg maa
finde mit hjem —

 

Og til sidst en lille bitte hæklevejledning:

Begge halsedisser er hæklet i corner til corner i blødt vamset petroleumsblåt garn, som jeg købte for små 100 år siden i Netto og desværre ikke kan huske andet om,  end at det altså muligvis er af bambus.

Etonmess halsedisse # 1

Etonmess halsedisse # 2

Etonmess halsedisse # 1 er hæklet i et rektangel på 30×60 og derefter syet sammen til en ring. Til sidst tilsat skønne 5 knapper fra genbrugsbutikken – fra min genglæds-æske (Genbrug og øhm genglæd (?))

Etonmess halsedisse # 2  er hæklet i et rektangel på 15 x 40.  cm – der var nemlig ikke garn til mere. Til sidst syet sammen i et V med de smalle ender.

Find vejledninger til corner til corner her hos Tantetråd.dk

Hækling på hjernen!

Det startede, da jeg var med Børnene i svømmehallen og kunne sværge på, at der på skiltet ved saunaen stod, at man ikke måtte hækle på stenene. Noget som  jo egentlig giver sig selv, for der er ikke noget værre end at sidde med svedige hænder og hækle.

Nå, men det var så heller ikke lige dét, de forsøgte at sige til mig, kunne jeg se, da jeg nærlæste skiltet igen: Man må åbenbart ikke hælde vand på stenene. Noget som jo også giver sig selv, når man sidder der viklet helt ind i sveddryppende uldgarn…

Siden fulgte så dette skilt:

Og så ikke mindst lygtepælene, der havde transformeret sig til hæklenåle på aftenturen den anden dag!

Ja, så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Den er slået hækling. Så værsgo her er: Hækling.

Denne gang med hæklede vaskeklude, som skal erstatte de ellers så dejlige go’e gamle forvaskede fra Jysk. Og jo, jeg beholder et par stykker af de gamle for det tilfældes skyld, at den yngste del af husholdningen ikke forstår at værdsætte Moderens hjemmegjorte klude og mener, at de er lige spelt-agtige nok. Jo, det kunne ske…

Men de er altså godt nok fine, hvis jeg selv skal sige det:

De er lavet i restgarn, hvilket altid er en fantastisk undskyldning for også at hækle i alle slags skønne farvekombinationer:

Find opskriften hos Hyggetanten.dk hvis du ligesom jeg ikke kan kæmpe imod mere.

Livet og mørket – og halloween

Hvis du er sådan én som skummer af raseri over amerikaniseringen, når butikkerne begynder at finde det første halloweenpynt frem, så ville jeg muligvis skynde mig langt væk lige nu.  For her på bloggen tages med kyshånd imod alt, hvad der hygger og giver ekstra lys i efterårets mørke våde kulde. Og hvis det så oveni giver en undskyldning for at spise slik og kager, jamen så er jeg med på den værste!

Så altså, nu er det sidste chance. Virkelig. Jeg mener det.

Nå, er de mon væk?

Jeg er begyndt at holde af halloween, som udover at give anledning til at tænde lys, hygge og klæde sig ud OG spise slik, også er med til at minde mig om, at livet også er døden. Der er gyset fra gravene og de uhyggelige udklædninger, som skræmmer fra vid og sans (ja, selv zombie-cheerleaderen), men som på deres egen måde fortæller, at selv om vi lader som om, at livet altid er lyset, så er det nogle gange også mørket.  At vi kun har livet og hinanden til låns i en vis periode, som ingen af os kender. Derfor er det så klogt at tænke på døden midt i livet,   det får mig til at nyde det, jeg har og at glæde mig over legen i livet, når muligheden byder sig. Og så selvfølgelig at spise slik.

I anledning af, at der nu er under en måned til halloween (1 måned folkens!) kommer derfor et par ideer fra tidligere halloweens. Jeg har genprøvet garn-nøgle-græskarene, da jeg virkelig ikke var særlig tilfreds med udførelsen dengang. Synes heller ikke rigtig, at det lykkes mig i år at få dem til at ligne dem på billederne fra opskriften, men sådan er livet vel i virkeligheden så tit. Og heldigvis har jeg jo ikke noget, jeg skal nå…

 

 

 

 

 

Find vejledninger og opskrifter her

(og når jeg har det sådan med Halloween, så bare vent til Valentinsdag og al den herlige kærlighed…)

Tillykke med GDPR! Og noget med hæklede flag

Yes! Nu er Etonmess.dk endelig langt om længe med på GDPR-bølgen og du skulle gerne være blevet mødt af et cookie-banner, da du kom ind på siden.

Og måske, kun måske, har du også forvildet dig ind på den nye side med Etonmess’ privatlivs-politik. Så nu skulle Etonmess.dk også gerne være helt lovlydig efter den nye persondata-forordning – også kendt som GDPR, trådte i kraft den 25. maj (som jo kun er lidt længe siden).

Og sådan en lovlydighed er jo værd at fejre!

 

 

 

 

Derfor er der i dag hæklede flag på bloggen. Hvis du ikke selv har behov for at fejre GDPR, kan de jo også sagtens bruges til at fejre fødselsdage, bryllupper, studenter eller næste års konfirmander. De kan også bruges til at tørre øjnene efter søndagens VM-kamp, hvis man har brug for den slags… *

Flagene findes i 3 størrelser og du finder opskriften på dem her:  Flagranke med flag i 3 størrelser 

Og privatlivs-politikken finder du her

 

 

 

 

 

* Hvis du ikke lige er med, så røg Danmark ud af VM 2018 (fodbold) efter en alt for spændende kamp mod Kroatien

Påske, pauser og honningdepoter

En af mine gode kolleger har lært mig om honningdepoter. Altså at give sig selv noget at se frem til. Det er sikkert et eller andet fra Peter Plys. Det er det gerne, når vi voksne har brug for at fortælle hinanden noget klogt, har jeg lagt mærke til. Og det er da bestemt også klogt at lægge honningdepoter ud. Små ting eller arrangementer, man kan gå og glæde sig til.

Hun er rigtig god til at arrangere gode oplevelser, så hun har noget at se frem til. Biografen. En rejse. Middag med hendes mand. Et spændende foredrag. En aften for sig selv i sofaen med en god bog.

Jeg har besluttet, at jeg vil efterligne hende, og jeg har tænkt meget over, hvad der skal ligge i mine honningdepoter. Og jeg er nået frem til, at der nok skal være en middag eller et foredrag her og der, men allermest skal der ligge små pauser i mine honningdepoter. Nogle af dem skal måske være pauser af den slags, hvor man sidder i komplet stilhed og ser ind i en væg, men de fleste skal være pauser af den slags, hvor jeg sætter omverdenens krav på pause og hvor jeg ikke skal være topeffektiv og fleksibel (arbejdet) eller rummelig, kærlig og konsekvent (familien) og bare lige være lidt. Og der er mine hæklerier, min lille mand med hatten og mine foldede æsker helt uvurderlige. Og det samme gælder for mine skriblerier her på Etonmess. At jeg hver uge tvinger min hjerne til at tænke og lægge mærke til verden, giver mig en pause.

For eksempel da jeg skrev mine flade ord for nogle uger siden. Pludselig måtte jeg bare have fat i farveblyanterne og tegne buer og prikker uden om mine fladmaste følelser (Pandekage-flad). 

Og det var bare så dejligt. Det blev til en lille pause ovenpå en dag, som var snublende nær ved at ende i bunken med legetøj over i hjørnet ved siden af kurven med det rene vasketøj, som nu stod der på 6. dag. En pause ikke bare til mig selv, men mest af alt i mig selv.

Og jeg tror jo altså virkelig på pauser. Ikke som den store revolution, der gør alting lykkeligt.  Mere som de små pauser, der kan give den ro, der igen kan gøre at man får samlet den nødvendige styrke til at stå igennem. Eller måske endda i stedet ændre, så der ikke skal stås så meget igennem. Eller bare til at få øje på det dejlige, man måske er så heldig at have i sit liv.

Derfor vil jeg lade en stor del af mine honningdepoter være pauser. Og jeg vil øve mig i at se dem og bruge dem, når de er der. Og så en dag, når Familien er ældre, vil jeg også begynde at lægge foredrag og biografture ind. Men indtil videre vil jeg bare lægge vægt på de små pauser, til at få mig derhen.

Og så kan man jo for eksempel få sådan en skøn påskehilsen ud af en pause:

Inspiret af bycgundersen, som også hjalp med lillebroren her:

Farlige (hækle)forbindelser!

Rigtig glædelig pause og rigtig glædelig påske.

Jeg siger det højt: Jeg er hooked på halloween!

Jeg er muligvis faldet i en gryde med en særlig skrap og meget amerikaniseret trylledrik som spæd, for jeg har i år glædet mig helt oprigtigt og hjerteligt over Valentinsdag (!) og nu går jeg for andet år i træk stille og roligt i gang med at pynte huset til halloween.

Min indre new nordic viking kæmper godt imod, så endnu er vi ikke helt på plastikedderkoppe- og lysende kranie-stadie, men hvem ved? Måske ku’ det godt ende med at ende der…

Indtil videre kunne jeg i hvert fald ikke stå for disse skønne lys og heller ikke de hæklede græskar i flere former. Lykkeligvis har hende vikingen en hemmelig forkærlighed for perler – sikke et held for mig!



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Find inspiration til lysene her: craftsbyamanda.com  (det er bare tegninger på almindeligt papir, som er sat udenom LEDlys, men her finder du søde og sjove skabeloner).

Vejledning til de hæklede græskar med fyld er her: lrke.dk (de er så fine og skal da hækles i alle størrelser og farver. Bare gå i gang!).

Og her finder du de flade, men ikke desto mindre super fantastiske græskar: lovethebluebird.blogspot.dk

Kvasterne finder du her: whydontyoumakeme.com

Skal du se, hvad jeg fandt på til Valentinsdag tilbage i februar? Så se her: Valentinsknus

Se, hvad der er hoppet af nålen!

Og lige ud af fantasien.

Den skønneste lille humlebis-flyver, som vist nok lever højt på den med humlebien, som ikke ved, at den ikke kan flyve.

En fantastisk og sej punker-and, som ikke er spor bange for at være sig selv.

En selvstændig snegl med state of the art hus på ryggen med indlagt vand og gulvvarme.

Og selvfølgelig den yndige enhjørning med de søde drømme.

Endelig er der den lille hårdtprøvede mariehøne, som gang på gang må ha’ fat i ham vorherre om det danske sommervejr.

Alle er inspireret af den fine opskrift på påskekyllingen fra bycgundersen.blogspot.dk, som du finder her Farlige (hækle)forbindelser!

Du er mere end velkommen til at lege med og måske endda forfine de søde dyr. Jeg ved i hvert fald, at jeg skal ha’ set lidt nærmere på de følehorn. Og hvordan kan en drage mon se ud?

Jeg har hæklet i bomuldsgarn med nål 2,5.

And og enhjørning har fået det fine hår ved at lægge garnet dobbelt. Trække det igennem en løkke på et strategisk rigtigt sted med en hæklenål, uden at trække helt igennem og så trække enderne igennem deres egen lille løkke. Derefter snos enderne op, så de får det lækre og helt rigtige creppede look, som alle fantasi-dyr bare elsker!

Enhjørningen er forsynet med et horn, som er hæklet således:

  1. række: 4 luftmasker
  2. række: Spring første luftmaske over. 1 fastmaske i de næste 3 luftmasker (3 fastmasker i alt)
  3. række: 1 luftmaske. 3 fastmasker i  maskerne på modsat side (3 fastmasker i alt).
  4. række: 1 luftmaske. Fold siderne sammen og hækl dem sammen med 1 kædemaske i fastmaskerne (3 kædemasker ialt).

Brumbassen med følehorn, som blot er garn trukket igennem og så små vinger:

  1. række: 6 luftmasker
  2. række: Spring første luftmaske over. Hækl 1 fastmaske i hver luftmaske (5 fastmasker i alt).
  3. række: 3 luftmasker. 1 fastmaske i første fastmaske. 2 kædemasker i de næste 2 fastmasker (3 masker i alt).

Ande-bassen med næb, som er hæklet næsten lige så let som ingenting:

  1. række: 3 luftmasker.
  2. række: Spring første maske over. 2 fastmasker i næste 2 luftmasker (2 fastmasker i alt).
  3. række: Luk med 1 kædemaske.

Vingerne er her:

  1. række: 6 luftmasker.
  2. række: Spring første luftmaske over. 1 fastmaske i hver af de næste 5 luftmasker (5 fastmasker i alt).
  3. række: 3 luftmasker. 1 stangmaske i første fastmaske. 1 fastmaske i næste fastmaske. 2 kædemasker i de næste 2 fastmasker (4 masker i alt).

Mariehønen har blot fået broderet de sorte pletter på de helt rigtige steder efter nyeste mode fra Paris og så garn som følehorn (jeg skal helt sikkert ha’ set nærmere på de følehorn).

Sneglen med den sikre modesmag har, udover de famøse følehorn, fået et fint hus med både samtakekøkken og sauna:

  1. række: 4 fastmasker i en magisk ring med farve 1.
  2. række: 2 fastmasker i hver maske med farve 1 (8 fastmasker i alt).
  3. række: Skift til farve 2. 1 fastmaske i første fastmaske. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange (12 fastmasker i alt)
  4. række: Skift til farve 1. 1 fastmaske i de næste 2 fastmasker. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange. (16 fastmasker i alt).
  5. række: 1 fastmaske i de næste 3 fastmasker. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange. (20 fastmasker i alt).

Hækl 2 stk. og sy dem sammen på ryggen.

Jeg kan desværre ikke forklare en magisk ring godt nok til, at du kan bruge det til noget, men tjek Google. Her kan du helt sikkert finde hjælp.

Når der er noget at fejre

Da vores yngste havde sidste dag i børnehaven, hæklede jeg denne fine og fejende flotte flagranke.

Vi har været heldige, at begge vores børn, og dermed også vi forældre, har oplevet mange stjernestunder i de 3 år, vi har haft der. Det er utroligt, hvordan nogle mennesker kan få børn og pædagogik til ikke bare at fungere, men også til at blomstre inden for nogle til tider helt urimelige velfærdsstats-rammer. Der bliver virkelig gjort en næsten overjordisk indsats mange steder for at få vores velfærdsstat til faktisk at yde velfærd.

Dét ville vi selvfølgelig gerne sige tak for, men jeg ville også gerne give dem noget til flere glade stunder for andre heldige børn og forældre.

Det blev til denne fine ranke (læs det lige igen – ranke er et virkeligt mærkeligt ord, når der ikke står flag foran).

Den består af 14 vimpler i bomuldsgarn i 9 forskellige farver og var virkelig hyggelig at hækle.  Opskriften var heldigvis så enkel, at der stadig var masser af overskud til at hæfte alle de nødvendige ender bagefter.

Find opskriften her og gå på opdagelse i den spændende blog hos Louise Lykke: Vimpler