Sød og blød og påskeklar

Okay. Påske er ikke helt det samme som jul, men altså så alligevel…

En undskyldning for at spise chokolade, sild, lam, og æggemader med karse? Ja tak! Jeg er med.

Dog muligvis ikke samtidigt. Eller i hvert fald tager jeg nok chokoladen for sig selv.

Og for mig selv… Hmmm. Sammen med en kop kaffe? Musik i ørerne? En bog? Og bag en lukket dør? Og med lidt mere chokolade?

Nå, hvor kom jeg egentlig fra? Åh ja. Påske.

Udover chokoladen, så er det jo også en god undskyldning for lige at rykke lidt rundt på tingene og finde lidt ekstra hygge frem fra gemmerne. Så ja tak! Chokolade og hygge? Jeg er med.

For eksempel er der jo denne lille bløde påskefyr – som jo godt nok ikke er af chokolade, men som da kan være meget sød alligevel:

Og han fås da også i mere psykedeliske farver:

Måske ser verden sådan ud efter det der ekstra meget ekstra chokolade bag den lukkede dør…

Flere pauser, tak

I denne uge er der igen pauser på programmet. Det må åbenbart være ret vigtigt for mig lige nu. Måske er det også det for dig?

I hvert fald synes jeg, at du skal sætte dig godt til rette.

Kig måske lidt ud i luften uden at se alt det, der burde ryddes op eller støvsuges eller bare gøres noget ved. Det behøver du ikke lige nu.

Sørg for, at du sidder godt.

Træk vejret et par gange og mærk måske, hvordan din mave udvider sig lidt på en indånding og måske hvordan dine muskler slapper lidt mere af, når du ånder ud.

Og mærker du ikke rigtig noget, er det helt ok. Det er bare en pause og den gør godt uanset, hvordan din mave føles.

Kig så lidt på disse billeder og prøv om du kan finde katten. Der er faktisk to på det ene.

De er ikke nødvendigvis specielt svære at finde.

Man skal bare give sig en lille smule tid. Og en lille smule pause…

Det er ikke noget særligt. Bare en pause.

Verdens mindste corona-overlevelseshack

Jeg har været en lille tur i haven. Egentlig skulle jeg hente noget i værkstedet, men jeg var nødt til lige at stå og se lidt på månen. Indimellem har måner jo altså bare den effekt.

Ikke ligefrem det helt store corona-trætheds-desperations-quick-fix måske, men i hvert en lille pause og det er jo også værd at tage med. Jeg elsker jo alle pauser – også de små.

Og nogle gange er det jo bare nemmere at finde den lille pause og på den måde er den måske så også bare det bedre?

Jeg ku’ i hvert fald ret godt lide min lille månepause. Jeg blev måske ikke det mere lykkelig, men jeg blev faktisk en lille bitte smule mere glad indeni. Ikke meget, men lidt. Og det lidt var der jo altså ikke inden den pause…

Kom med her:

Og skru helt op, så får du både fuglefløjt og vindskrat med. Eller endnu bedre: Gå ud og giv dig selv en lille pause med din helt egen måne i aften.

Kærlighed på bloggen

Det har lige været Valentinsdag og har du været forbi bloggen før, så ved du nok allerede, at jeg ikke er bange for at omfavne en amerikansk helligdag helt og fuldt. Jeg er en stor tilhænger af alt, hvad der kan give grund til grin, glæde, kærlighed, liv og lyst.

Og det gælder da særligt en kærlighedsdag som Valentinsdag.

Og da helt særligt i en tid som nu, hvor man kan få brug for al den kærlighed, man kan samle. Og ikke mindst al den kærlighed, man kan give.

Og så er det måske, du undrer dig lidt, for med al det kærlighedssnak, hvor var Etonmess så i søndags på verdens store kærlighedsdag? Skulle der ikke have været spredt kærlighed ud til alle verdens hjørner? Jo. Jo. Det sku’ der!

Men jeg havde travlt! Jeg var nemlig helt begravet i kærlighed! Mere præcist i de her hjertevaskeklude:

Jeg måtte bare have dem fra tankerne i mit hoved, billederne i mit hjerte og ud igennem mine fingre og ud at leve i verden. Så værsgo: Her er lidt ekstra kærlighed fra mig til dig.

Og heldigvis er kærlighed da ikke kun til Valentinsdag, så de kan jo bruges hele året rundt.

Find den her og hækl dig selv lidt kærlighed:

Lidt dejligt varmt skæg til dig

Sidder du og bliver lidt kold i vintertids-coronaland?

Så er her lidt at varme dig på: Lidt dejligt varmt skæg, du kan sætte dig på, hvis du kan mærke kulden snige sig ind på dig:

  • At skrue helt op for bilens sædevarme, ratvarme og almindelig varme OG til sidst helt op for den lækreste brasilianske bossanova og glemme alt om at man er på vej til lyntest for corona i snevejr (negativ test forresten)
  • At snige sig ind på Ældstebarnets værelse og sidde i hendes nye skrivebordsstol med led-lys i kanten – i alle regnbuens farver!!! (I øvrigt en konsekvens af hjemmeskolingens indtog)
ahhh

Og det der skæg, er jo simpelthen bare, fordi vi indimellem trænger til lidt at smile af i hverdagen, og måske ikke mindst lige for øjeblikket.

Og så har man nogle gange ikke andet end det skæg, man selv sidder på – og det behøver jo slet ikke at være så dumt.

Så find endelig dit eget skæg frem. Og så sæt dig på det.

Og det kan kun gå for langsomt du!

Pause i snevejr

I dag har jeg fundet et lille snevejrs-digt frem til dig. Et lille digt med ro.

Jeg lukker øjnene. 

Trækker vejret. 

Ind. 

Ud. 

Der går et øjeblik. 

Tusinde snefnug har lagt sig. 

Der går et øjeblik. 

Jeg lukker øjnene. 

Trækker vejret. 

Ind. 

Ud. 

Der går et øjeblik. 

Tusinde snefnug har lagt sig

Hjemmeplejet skæg, du selv må sætte dig på

Skæg med lyd på?

Måske kender du allerede min samling af skæg?

Altså skæg af den slags, man sidder på. Altså selv.

Du ved, det der i hverdagen, som gør, at man lige smiler? Måske griner lidt? Med lyd på?

Og måske endda oveni købet lige midt inde i hverdagens larm og uro. Lige præcist dér, hvor det ellers er allersværest at grine. Højt. Med lyd.

Det kan fx være at glide afsted på strømpesokker på glat gulv. Eller. At løbe ud på havens kolde græs i bare tæer, bare fordi man jo faktisk selv bestemmer, når man er voksen.

Efter et år i coronaens tegn både i samfundet og i familien kan jeg godt mærke, at det med at starte det nye år med stramme restriktioner og ikke mindst en forventning om forlængelser og flere restriktioner, det er altså noget, der tærer lidt på overskudet.

Muligvis har det noget at gøre med, at det er en forlængelse af sidste års stramme restriktioner, fornyet hjemmeskoling og hjemmearbejde (!!!), pessimistisk optimisme (hvordan balancerer man lige mellem den engelske (corona-)syge og vaccinationer?) og helt almindelig bare-skidetræt-af-det-hed.

Hjemmeplejet skæg

Derfor er jeg nu begyndt også at samle på hjemme-plejet skæg. Det er dels den slags, der får mig til at smile af det, der heldigvis er at smile af, men også den slags, der passer på mig selv og giver mig noget at stå imod med.

Så ikke nødvendigvis noget, der får mig til at grine så meget, men noget der får mig til at passe på mig selv. Den slags, som ikke kræver det vilde og som foregår hjemme, nu hvor vi ikke må være ret mange andre steder end lige der. Hjemme. Så har man da lige netop brug for hjemmepleje.

Her er lidt af det, jeg har samlet sammen den sidste uge:

  • At lade en plade køre bare lidt længere på pladespilleren, når den sidste sang er slut, så jeg får den der vidunderlige knitrende dum-dum, dum-dum, dum-dum med
  • At tillade mig selv at bruge tid på at børste mine tænder og ikke lynhurtigt overstå det, så jeg kan kravle dødtræt i seng. Og stå med fødderne godt plantet på gulvet i hoftebredes afstand imens. Ja, det lyder som noget, din tandlæge med bifag i gymnastik ville sige, men det giver ro og jordforbindelse.
  • At læse bare 7 sider i den korteste John Steinbeck bog og drømme om dengang, jeg læste hans Øst for paradis (562 sider) 2 gange i træk, kun fordi den var så fantastisk (det var før jeg fik børn…) og nu bare glæde mig over have læst de der 7 sider og muligvis på et tidspunkt nå de sidste 260…eller ikke… Men det tager jo ikke de7 siders ro fra mig.
  • At huske at låse døren, når jeg går på toilettet (i øvrigt meget brugbart fif midt i alt det her hjemme-halløj)

Hvis du har brug for/lyst til at læse eller genlæse mine samlinger af skæg så se med her

En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!