Kategoriarkiv: Genglæd

Af hjertet tak! (Om taknemmelighed og vrede på gyngende grund)

Efter mange måneders sygdom i den lille familie er dagene indimellem en skrøbelig balancegang på et tyndt edderkoppe-spind. Glat og usikkert af morgendug.

Nogle dage kan man endda tydeligt se spindets ejer med dens behårede ben, stærke kæber og ikke mindst dens giftkløer bare ligge tålmodigt og vente på det mindste fejltrin. Bare lige lidt forkert her, så…

Jeg skynder mig at sige, at det ikke er noget farligt det der sygdom, det er bare noget meget langtrukkent og meget svært, men jeg har lovet Barnet, at jeg ikke fortæller for mange for meget om det. Og slet ikke her på bloggen.

På vippen

Indimellem, lige midt i et usikkert skridt, kan jeg blive grebet af en stor taknemmelighed over, at der findes så mange gode mennesker, som gider at bruge tid og omsorg på at hjælpe os sikkert igennem spindet.

Kort tid efter kan jeg dog modsat blive så megatræt af alle dem, der tillader sig at leve så gode liv, at de har overskud til at hjælpe andre.

Hvad bilder de sig ind? Ved de slet ikke, at livet er én stor jammerdal, som vælter henover dig i store ustoppelige kvælende bølger. Som lugter. Meget. Dårligt.

Det er helt sikkert en usikker gyngende grund. En usikker grund med en gammel rusten vippe, som drilsk vipper mit humør, som det passer den.

Heldigvis sidder jeg lige nu i dette øjeblik i den positive ende af vippen (langt væk fra edderkoppen) og kigger glad ud på verden med mine nypudsede rosenrøde briller på.

Sødt og blødt og tak

De der briller og så en trang til at lave noget totalt ufornuftigt, men dog sødt og blødt, har ført til disse små kort bygget på hækleri og genbrug af cornflakes-æsker.

Jeg overvejer at sende et kort med et stort tak til de søde mennesker, der gider at hjælpe/skubbe/pejle os igennem spindet. Det vil jo også være genglæde i sin reneste form tænker jeg (altså genbrug, der gør andre glade).

Måske når jeg det endda, inden humøret skifter og jeg i virkeligheden bare synes, de er nogen xxx, for så kan det være, at de istedet får en karklud efter seneste gode opskrift… (Hvis der ikke ringer nogen klokke, kan du se dem her).

Genglæde til dig

Hvis du også er i dit gode hjørne (lige nu altså) og gerne vil give et hjerte videre, kan du finde opskrift og vejledning her:

Åh nej!

Jeg har gjort det igen! Lavet absolut ingenting. Og det endda til ingen verdens nytte.

Ak, ak, ak. At tænke på, at jeg lige har brugt flere timer på noget totalt unyttigt. Masser af tid fyldt med intet andet end dejlig spildt tid.

Jeg har leget med garn og tomme cornflakes- og te-æsker. Og garn selvfølgelig.

Og det har givet mig de her skønne, ja hvad skal man mon kalde dem? Måske skønne dejligheder?

Det har i hvert fald givet de her firkantede dimser fyldt med værdiløs og spildt tid og masser af tænken på intet andet end farver og striber og trækken vejret helt ned i maven.

Jeg brugte endda endnu mere unyttig tid og fik de her helt ubrugelige, men dejlige billeder ud af det:

Hvis du selv skulle få lyst til at spilde tiden lidt, er det altså virkelig nemt. Du skal bare ha’ en tom æske eller stykke karton (til billederne), garn og lim eller tape. Og så vikler du bare. Klipper af og sætter fast. Og vikler igen. På kryds og tværs.

Og værsgo: du har spildt tiden og du har måske slet ikke opdaget det, fordi det har været så dejligt bare at være til i et lille øjeblik.

Og helt ubrugelig og værdiløs spild, er det jo egentlig heller ikke. Du bruger jo gamle æsker, som ellers bare skulle smides ud. Og så kan det jo bruges til billeder og kort og måske gi’ dig og andre et lille smil på, når de går forbi. Og så er der jo tale om ren genglæde og så er det jo noget helt andet.

Du kan læse mere om genglæde her, hvis du tænker “Hvad?!?”

Jeg har i øvrigt gjort det før. Altså spildt tiden. Det kan du læse om her.

Genglæde, hækling og selvfedme

Og nødhjælp.

Det er hvad, du finder på bloggen i denne uge.

Måske er du ikke selv den store hækler, men derfor kan du sagtens læse med her. Både fordi det ikke er så langt, men også fordi du muligvis, ligesom jeg, bliver lidt imponeret over, hvad man dog kan, bare ved at sno en tråd om en pind.

Genglæde: Ny værdi med kærlig tilføjelse

Jeg har det her gamle penalhus, som jeg har brugt til hæklenåle, men som jeg skiftede ud med et nyt, større og helt fantastisk pink et.

Og jeg må indrømme, at godt nok købte jeg det under kyndig vejledning fra Børnene, men jeg kunne med meget stor sandsynlighed have fundet på at købe det alligevel. Så fint er det altså.


Som du måske også aner, har jeg gerne en kuglepen liggende sammen med hæklenålene, for man kan jo altid lige få brug for at notere et antal masker. Og som du kan se, så er de ikke altid lige holdbare de der kuglepenne…

Så må man jo spørge sig selv, om man virkelig kan tillade sig at kassere et ellers udmærket og velfungerende penalhus, bare fordi det ikke har plads til alle ens hæklenåle (ja, det er et problem – hentet direkte fra virkeligheden), ikke er pink eller fordi det har en plet?

Nej!

Så hvad gør man så? Man hækler 2 fine blomster:

Vupti, så lever det igen og er da bare så super fint, hvis jeg selv skal sige det – og det er jeg ikke bange for at gøre (der var selvfedmen).

Og endnu mere vupti, da jeg opdagede, at det lige passer til et garnnøgle og en nål, så jeg altid har nødhjælp, når jeg sidder i et tog eller en bus på vej hjem fra arbejde og bare lige har brug for at lade fingrene arbejde og hjernen slappe af.

Det passer lige med, at der kan være ét garnnøgle i og sådan ét giver sådan cirka en vaske- eller karklud, det fylder næsten ikke i tasken, jeg behøver stort set ikke at tænke og så kan det færdige produkt sikkert altid bruges af nogen.

Og nogle gange er det lige, hvad jeg har brug for. Bare at give slip og lade et øjeblik gå. Og så er det jo dejligt med lidt hurtig nødhjælp i tasken.

Og dermed blev det altså til genglæde, hækling, selvfedme og nødhjælp på bloggen i denne uge.

Find linket til opskriften og andre gode blomsterideer her

Mere genbrug og mere genglæde,tak

I denne uge er der igen genbrug på bloggen, men denne gang har jeg altså krydret det med en ordentlig omgang genglæde – modsat sidste genbrug, som var mit sygdomstrætte genbrugs-digt fra den 5. marts.

Øh genglæde?

Hvis genglæde er helt nyt ord for dig, får du en lille oversættelse med her: Det er (selvfølgelig) genbrug eller “upcycling”. At få noget nyt ud af noget gammelt, som måske ellers bare ville ryge ud.

Og hvis man så oven i købet kan glæde andre med det. Ja, så bliver det jo til det rene genglæde.

Med fingrene i kagedåsen

Denne omgang genglæde startede med en tom dåse, som tidligere var fyldt med lækre chokoladevaffelrør og derfor helt sikkert allerede har budt på en hel del glæde.

Hvis man så supplerer med dobbeltklæbende tape og et stykke farvet papir:

Så kan man faktisk ende ud med noget så fint som det her:

Og nå ja, hvis man så også har en lille hæklet blomst, så skader det selvfølgelig heller ikke.

Den lille fine dåse blev fyldt med 3 hæklede vaskeklude og en skrubbebørste og så blev det endda også til en sød lille fødselsdagsgave.

Link til de hæklede vaskeklude finder du her

Den hæklede blomst har jeg fundet her hos Stine Hoelgaard

Og her får du lige et link til lidt mere genglæde

Har jeg sagt, at jeg elsker gaver? Især til andre.

Petroleums-blåt efterår

Nu begynder efteråret virkelig at bide sig godt fast. Både i temperaturen og i mit sind.

Bladenes ballet i vinden, de voksende bjerge af smukke rødbrune blade under træerne, hortensiaen med de fine efterårsfarvede blomster og den kolde vind, der øver sig i at bide sig igennem marv og ben til vinterens komme.

Og hvad er så mere passende end at lade sjælen glide med efteråret i et smukt og melankolsk digt af Gustaf Munch Petersen, som passer lige til efterårsfølelsen og et par dejlige varme halsedissser hæklet i lækkert blødt bambusgarn på nål nr 8?

Digtet hedder Tal ikke til mig og er fundet frem fra gymnasie-gemmerne i anledning af efteråret:

saa stille
saa stille —
tal ikke —!
meget meget forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —,
og alene maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
endnu har jeg ingenting fundet —
jeg har hverken
fundet mit hus
eller min elskede
eller mine marker —
de maa være
et sted, hvor jeg endnu ikke har været —
jeg har allerede gaaet meget længe —
maaske har jeg meget længe
endnu at gaa —
og helt alene maa jeg gaa
og saa forfærdeligt forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
men jeg maa jo
finde et sted at være —
jeg maa jo have et hjem et sted —
jeg ved jo,
at jeg har mit hus
og mine marker et sted —
min elskede kan jo ikke vente altid —
jeg har allerede gaaet meget længe —
tal ikke til mig —
hvis jeg har alt for længe at gaa endnu,
blir det maaske for sent —
stille — stille —!
jeg maa
finde mit hjem —

Og til sidst en lille bitte hæklevejledning:

Begge halsedisser er hæklet i corner til corner i blødt vamset petroleumsblåt garn, som jeg købte for små 100 år siden i Netto og desværre ikke kan huske andet om,  end at det altså muligvis er af bambus.

Etonmess halsedisse # 1

Etonmess halsedisse # 2

Etonmess halsedisse # 1 er hæklet i et rektangel på 30×60 og derefter syet sammen til en ring. Til sidst tilsat skønne 5 knapper fra genbrugsbutikken – fra min genglæds-æske

Etonmess halsedisse # 2  er hæklet i et rektangel på 15 x 40.  cm – der var nemlig ikke garn til mere. Til sidst syet sammen i et V med de smalle ender.

Find vejledninger til corner til corner her hos Tantetråd.dk

Mere skæg til at sidde på – og grine af

Efter endnu en halv-fladmast uge med bihulebetændelse til Fruen og diskusprolaps til Herren, kan man virkelig godt trænge til lidt skæg, man selv sidder på. Du ved den slags, der kan få dig til at trække lidt på smilebåndet midt i hverdagen:

  1. Sæt dig ved siden af en franskmand, der taler i mobil i toget, bussen eller hvor du nu er og bare nyd sproget!
  2. Eller endnu bedre, find nogen der taler portugisisk og følg diskret efter, mens du lader dit indre sprog-lækkerheds-barometer op.
  3. Og så er der endda noget, som er bedre end det: Sæt dig ved siden af en grinende baby i toget eller bussen, på bænken, på biblioteket  eller hvorend du måske er så heldig at ramme ind i sådan en og bliv lykkeligere på et lille øjeblik.
  4. Find celebrity-look a likes. Den anden dag så jeg for eksempel både Pia Kjærsgaard, prinsesse Sarah Ferguson (hvis du har en vis alder, ved du hvem det er – hende den rødhårede med det skøre tøj, Al Pacino, Madonna, Gulddreng og Harry Potter på under 5 min! (Husk, at de ikke behøver at ligne 100 % for, at legen lykkes)
  5. Køb en masse knapper i byens genbrugsbutik og nyd følelsen, mens du lader fingre glide igennem. Overvej evt. hvad du gerne vil bruge dem til, men mest af alt: Så bare nyd følelsen.

Find mere skæg her: skæg og her: Mere skæg du selv sidder på

(Mærkeligt nok har Ungerne tilsyneladende ikke været syge. Vi har i hvert fald ikke opdaget det…)

Genbrug og øhm… genglæd (?)

Jeg har været i gang med en omgang upcycling af cornflakes-pakker. Det er ekstremt hyggeligt og nemt at få til at ligne 1 million kroner (mindst), og jeg er mega-stolt over resultatet.

Som med alt andet upcycling er det dog aldrig helt gratis at få mere ud af ingenting. Fuldstændig som når en rest kartoffelmos fra dagen før skal anvendes næste dag, så koster det lige lidt ekstra i bacon, syltede rødbeder og blødstegte løg (uhmmm, Brændende kærlighed). Ikke helt gratis, men virkelig lækkert. Og sådan er det også her.

Man starter med det rene ingenting:

Tom morgenmadspakke og lommetørklædeæske (godt, at der er nogle fordele ved lige at have været igennem 1 uges influenza)

 

 

 

 

 

Så tilføjer man lidt lækkert papir, den skønne pink muresnor (fantastisk opfindelse) og de fineste knapper.

Og lidt god gammeldags limstift og printerpapir og en saks til det grove – og til det fine selvfølgelig.

Det var ren hygge sammen med Børnene, selvom den slags selvfølgelig altid koster lidt ekstra frås på papir-kontoen, men det må man jo finde sig i.

 

 

 

 

 

 

 

Det blev til 2 rigtig fine lommebøger – lidt mere til samlingen. Se også andre ideer her: En drømme-tegnings-idefase-kladde-notesbog

 Den ene skal i hvert fald bruges til at skrive ned hvilke blomster, som var rigtig gode i haven i år – ikke mindst fordi de ikke blev ædt af dræbersnegle! Fuchsia lover godt, kan jeg afsløre. Og at stokrose-frøene fra årets sommerferie sandsynligvis skal plantes op af hegnet i baghaven. Eller er det mon bedre henne ved terrassen? Hmm…

Med den glubende sult Børnene har om morgenen (og indimellem dertil hørende morgengnavne humør), skal der nok snart blive flere tomme æsker til Morens kreationer. Og mon ikke en enkelt eller to skal gives væk? Måske sammen med ét af de fine kort, jeg også fik kreeret:

Så er det da det rene “genglæd”, når man glæder andre med genbrug.

De startede i øvrigt også ud af det rene ingenting:

Se her, hvordan du selv kan kreere de fine notesbøger: www.cremedelacraft.com