Et lille øjeblik uden noget.

Et øjeblik uden støj.

Et øjeblik af ro.

Blomster uden noget.

Først var det en gave til mig selv.

Nu er de en gave til dig.

En lille buket af det rene ingenting.

Ja, faktisk er der jo 2:

Kom med mig og nyd udsigten et øjeblik mens du lytter med:

Blishøne-klik.

Svaner der letter fra søen.

Ændre, der kalder.

Siv og trætoppe i vinden.

Hundegøen

Jeg har stadig ikke fået syet hullet i lommen og det er da bare fortsat en kilde til uendelig morskab…

Skæg, du selv sidder på. Lige i lommen

Isblomster.

Det lyder ikke af meget.

Og det er det nok heller ikke.

Men så måske alligevel…

Og nej, det er ikke som en viis alder, men en vis alder. Altså som i, at du er ved at blive gammel. Ja, dig. (Altså mig).

1. Du lægger mærke til og bekymrer dig for unge mennesker i bare ben eller arme. mens du selv står i tykke handsker og alpehue
2. Du har en alpehue
3. Du forargres dybfølt over den person, der har parkeret over 2 båse og harcelerer gerne sammen med kollegerne over dette
4. Du harcelerer
5. Du får pludselig en ubegribelig lyst til at have stenløver i haven (og du skal bare vide, at det er helt almindeligt)

Ser du, jeg havde nemlig heldet med mig denne mandag. Ikke bare én gang, men hele to gange.

Første gang, da jeg åbenbart havde tabt min ene ørering.

I hvert fald fandt jeg den liggende på brostenene, da jeg gik fra kantinen og tilbage til kontoret (hvor jeg er så heldig at komme forbi Sorø Klosterkirke på vejen).

Og jeg havde overhovedet ikke opdaget, at jeg havde tabt den.

Men fordi jeg gik med skuldrene godt oppe og hovedet nede for blæsten, så fandt jeg den.

To skridt til venstre eller varmere vejr, ja så lå den der måske endnu.

Af hjertet tak guder, for jeg er faktisk ret glad for de øreringe og egentlig meget tilfreds med at have en til hvert øre.

Begge øreringe røg i lommen, så der var styr på dem. Med en stor tak til Fortuna.

Og så slog mandag til igen.

Sammen med kulden.

For senere på dagen, hvor jeg igen var ude at gå (til et mødelokale lidt væk), stak jeg hænderne dybt i lommerne for at holde varmen og fik åbenbart hevet den ene ørering ud.

Og det var så det, tænkte jeg.

Og for så vidt vel også godt nok. Guderne har vel også andre ting at tage sig til end at gå og holde øje med mine øreringe.

Men åbenbart ikke denne mandag. For der lå den. På tilbagevejen.

Tak.

Mandag: 0

Mig: 2

Jeg gjorde rent i weekenden.

Og det var ikke fordi, vi skulle have gæster.

Det var bare fordi.

Og muligvis også lidt, fordi det trængte. Muligvis.

Jeg hyggede mig faktisk.

Med god musik i ørerne dansede jeg rundt med støvsugeren.

Nåede endda nogle af de ting, som jeg ikke lige får gjort, når gæsterne kommer om 2 timer og der stadig mangler at blive dækket bord og sat flag op og skiftet tøj og….

Jeg var totalt tilfreds med mig selv. Det var maksimum point, rygklap og stående bifald.

Og hvad sker der så?

Dagen efter, ser jeg kun de ting, som jeg havde overset: Edderkoppespind i hjørnet, fedtfingre på et dørhåndtag, den oversete plet i vindueskarmen efter blomstervanding.

Glemt var bifaldet, min egen indre svingom og fløjten rundt.

En virkelig dårlig vane.

Mere bifald og svingom i 2025 tak.

Jeg troede egentlig, at dette indlæg ville handle om mandage og hvordan man kommer igennem dem.

Men så lige pludselig var det blevet tirsdag.

Og så heldig er man jo nogle gange.

At det bare går over af sig selv.

Det er tid til at tage fat i en gammel kending her på bloggen.

Den har fået lov til at ligge lidt og komme sig, men her den anden dag viste den sig heldigvis igen. Og gudskelov for det. For den har man da virkelig brug for engang imellem:

Skæg.

Du.

Selv.

Sidder.

På.

Du ved: Som i “Du har kun det skæg, du selv sidder på”.

For mig, er det den slags små ting, der får mig til at stoppe op, grine, fnise eller bare lige tage en lille uforudset pause midt i hverdagen.

Og den her lille én, tror jeg da nok fik mig til at stoppe op lige midt i hverdagen:

Et lille hul i min højre lomme på mine yndlingsbukser. Det lyder måske ikke af meget, men det er helt klart skæg, der har potentiale. Bare sæt dig på det og følg med her:

Du kommer gående. Du er på arbejde.

Du går måske lidt selvsikkert og måske med en lille smule fjed, fordi du har dine yndlingsbukser på. Du har fået kaffe og alting ser egentlig ok ud sådan en mandag lige efter nytår.

Du lægger dine nøgler i lommen, så de ikke bliver væk. Det er godt. Du er typen, der har styr på det.

Du mærker en mærkelig glidende fornemmelse ned af dit højre ben og hører et klang.

Nøgler på gulvet.

Forestil dig så, at du kommer gående. Igen. Du er på arbejde. Stadig.

Du går måske lidt selvsikkert og måske med en lille smule fjed, fordi du har dine yndlingsbukser på. Stadig. Du er på vej ud i køkkenet for at hente din anden kop kaffe og alting ser egentlig ok ud sådan en mandag lige efter nytår.

Du ligger din læbepomade i lommen, så den ikke bliver væk. Det er godt. Du er typen, der har styr på det.

Du mærker en mærkelig glidende fornemmelse ned af dit højre ben og hører et lille fint bump.

Læbepomaden på gulvet.

Du kommer gående. Igen. Du er på arbejde. Stadig. Du går måske lidt mindre selvsikkert og med lidt mindre fjed. Der er noget, du skal huske, men du ved ikke helt hvad.

Men alt i alt, har du stadig dine yndlingsbukser på og de er stadig fede. Alting ser egentlig ok ud sådan en mandag lige efter nytår. Alt i alt.

Du har hentet lidt julechokolade som var til overs efter juleferien. Umm, totalt godt lige her til eftermiddagen. Du ligger det i lommen, fordi du lige skal have et par print med tilbage også.

Det er godt. Du er stadig typen, der har styr på det.

Du mærker en mærkelig glidende fornemmelse ned af dit højre ben og hører et lille fint bump.

Chokoladenisser på gulvet.

Totalt skægt…

Skulle du have brug for lidt mere skæg, så kan du altid finde mere her