Kategoriarkiv: Livet

Åh nej!

Jeg har gjort det igen! Lavet absolut ingenting. Og det endda til ingen verdens nytte.

Ak, ak, ak. At tænke på, at jeg lige har brugt flere timer på noget totalt unyttigt. Masser af tid fyldt med intet andet end dejlig spildt tid.

Jeg har leget med garn og tomme cornflakes- og te-æsker. Og garn selvfølgelig.

Og det har givet mig de her skønne, ja hvad skal man mon kalde dem? Måske skønne dejligheder?

Det har i hvert fald givet de her firkantede dimser fyldt med værdiløs og spildt tid og masser af tænken på intet andet end farver og striber og trækken vejret helt ned i maven.

Jeg brugte endda endnu mere unyttig tid og fik de her helt ubrugelige, men dejlige billeder ud af det:

Hvis du selv skulle få lyst til at spilde tiden lidt, er det altså virkelig nemt. Du skal bare ha’ en tom æske eller stykke karton (til billederne), garn og lim eller tape. Og så vikler du bare. Klipper af og sætter fast. Og vikler igen. På kryds og tværs.

Og værsgo: du har spildt tiden og du har måske slet ikke opdaget det, fordi det har været så dejligt bare at være til i et lille øjeblik.

Og helt ubrugelig og værdiløs spild, er det jo egentlig heller ikke. Du bruger jo gamle æsker, som ellers bare skulle smides ud. Og så kan det jo bruges til billeder og kort og måske gi’ dig og andre et lille smil på, når de går forbi. Og så er der jo tale om ren genglæde og så er det jo noget helt andet.

Du kan læse mere om genglæde her, hvis du tænker “Hvad?!?”

Jeg har i øvrigt gjort det før. Altså spildt tiden. Det kan du læse om her.

Sig goddag til min lille ven

I denne uge er der ærligt talt ikke meget på programmet her på bloggen – nok fordi der er gang i ret meget udenfor bloggen for øjeblikket.

Bare rolig ikke noget alvorligt, bare sådan sygdom-og-arbejde-og-almindeligt-liv gang i den.

Men jeg syntes nu alligevel, at I skal møde min nye søde ven. Han dukkede op, ud af det blå, til et ellers meget spændende møde på arbejdet.

Og det var altså ikke, fordi jeg kedede mig. Det var virkelig super spændende og relevant og engagerende og alt det der. Der var ikke noget at klage over der.

Men alligevel havde min hjerne nok brug for at slå en lille fis og ud af disen dukkede ham her frem på papiret.

Og senere fik han så følgeskab af de her:

Og de her to:

Og så også lige af de her:

De sidste følgesvende er dog første lavet efter mødet og udenfor arbejdstid (bare rolig chef).

Og sikke dejligt man kan ha’ det efter sådan en lille hjernefis. Det kan godt anbefales lige at gi’ lidt slip…

Tryk på linket og læs om en anden lille tidligere hjernefis:

Starter med at slutte

Et nyt år er begyndt. Og mærkeligt nok er det startet med, at jeg har afsluttet noget. 

Lidt anderledes måde at starte ud med noget nyt på – altså for mig. Især da det er et hækleprojekt, som jeg har haft gang i igennem 3 år efterhånden.

Det har endda været med på bloggen et par gange tidligere.

Du kan for eksempel se det på forsiden fra sommerferien i 2017 (hvis du altså kigger rigtig godt efter)

og her, da det stadig var ét af flere dejligt ufærdige projekter i februar 2019:

Men nu er det altså færdigt, mit lille fine tæppe, som langsomt og nogenlunde (u)sikkert er vokset ud mellem mine fingre efter de ideer om mønstre og farver, der har været i mit hoved på lige dét tidspunkt.

Når det så lige falder tilfældigt sammen med starten på et nyt år, hvor alting ligesom starter op og forfra igen, ja så føles det lidt som om, jeg er færdig, inden jeg overhovedet er kommet igang. 

Men så alligevel ikke. For det er sandsynligvis ikke heeelt færdigt, da jeg tror, at jeg tænker, at jeg mener og finder, at det bør være lidt bredere. Og nu mangler jeg så blot at finde ud af, om det skal være bredere i en markant lilla eller en støvet orange. Hmm.

Og det er jo virkelig en stor fryd med sådan et bitte lille stykke bid af verden, som jeg helt selv bestemmer over. Den slags findes der ikke meget af…

Jeg kalder det i øvrigt for Eton Messy nr. 1. 

2020 – der er lige noget, vi to skal have talt om.

Nå, så venter et nyt år altså lige om hjørnet. Og vi har lige lidt, vi skal have talt om…

For selvom du jo slet ikke er kommet igang endnu du lille, søde, friske og rene 2020, så vil jeg gerne allerede nu indgå et par aftaler. Du ved, bare lige for at forventningsafstemme lidt, nu hvor vi går ind i en helt ny, men særdeles tæt og intim relation om kort tid.

Lad der være smukke sæbebobler og overraskelser på uventede steder


Mind mig om liv og kærlighed. Igen og igen.


Giv mig kaffe. Masser af kaffe. Især af den magiske slags med flyvende ugler i måneskinet. 


Åbn ikke alt for mange nye døre. Lad også nogle af de gode, gamle, kendte, kedelige og rutineprægede være. 


Hjælp mig med at huske, at selvom regnbuer efter regnvejr er smukke, så er det også ok at være træt af at blive gennemblødt. 


Giv mig smukke øjeblikke. Så lover jeg til gengæld at øve mig i at stoppe op og nyde dem. 


Lad der være tid. Både af den slags der løber og af den slags, der bare slæber sig afsted. Giv mig tid. 

Og hvis du bare sørger for det søde nye år, så skal vi to nok blive gode venner. 

Rigtig godt nytår.

jule-kræmmerhuse-kalender til dig

Sidste år bød etonmess.dk på en lille julekalender med et helt fantastisk jule-kugle-tema. 

Formålet var at gi’ dig, søde læser, en lille pause midt i den travle juletid. En lille pause til lige at ånde lidt ud og bare lige været lidt. Bare et kort øjeblik.

En modvægt

Der var nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men vi ved jo godt, hvordan det kan føles: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret). Og alle de konkurrencer, er jo skønne nok, hvis man vinder noget, men de gør måske ikke lige noget ved det gave-ræs, som december i forvejen er. Derfor bød jeg ind med en modvægt: Jule-kugle-kalenderen.

Og så fik jeg selvfølgelig også mulighed for at finde på skønne nye julekugler som disse:

Og der er jo også en kalender i år

Julen er jo traditionernes tid, så igen i år byder jeg på en lille pause, men i år er temaet kræmmerhuse – som jeg desværre ikke kan få til at rime lige så godt som jule-kugle, men nu prøver jeg altså alligevel med en jule-kræmmerhuse-kalender. Ja, det rimer ikke særlig godt, men temaet er da der ikke noget i vejen med.

Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.

Hvad ingen præmier?

Du kan desværre heller ikke, hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Men hvad får du så?

Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset. Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?

Sådan gør du:

Find din lille daglige julepause her: Jule-kræmmerhuse-kalender 2019 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).

Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.

Jeg sagde jo, at jeg elsker julen!

Og julerier! Især det, som er ikke er særlig krævende og som alligevel bliver super flot.

En æske til alting – er jeg sikker på

Derfor får du lige disse med på vejen. Og de kan både bruges til kalendergaver (hvis du er bagud på sådan én, men tænker at det kan du nok alligevel da godt nå. Der er jo fleeeere dage endnu) eller er du omvendt totalt overskudsagtig og i god tid, så kan de også bruges til julegaver, mandelgaver eller værtindegaver.

Mine bliver til en adventskalender, mest fordi de blev lidt store til at have 2 gange 24 stående til en julekalender til hver af Ungerne. Og så det at deres størrelser lovede lige lovlig store kalendergaver i forhold til, at de vist også skal lære lidt om mådehold og at man ikke bare kan få alting. (Det blir nok alligevel ikke lige i julen, de lærer det, nu jeg tænker mig om…)

Gør det! Du fortjener det helt sikkert

Og jeg synes virkelig, at du burde lave en selv. Bare én. Det er alt, du behøver. Det er nemlig helt sikkert nok til, at du giver dig selv en fin lille tilfreds følelse. Og så får du jo også en lille pause med. Helt gratis. Og bare til dig selv.

Se hvordan

Find vejledningen her hos Bellas bedrifter

Det er en en rigtig fin og nem vejledning. Men jeg har lige et par ekstra fif, du kan tage med:

  • Sæt et lille stykke tape på indersiden, så vingerne ikke generer, når du åbner (eller brug en limstift til det, det må du også gerne).
  • Når du sætter båndet i, så kør det igennem hvert hul udefra og ind, så er det nemmest at lukke pænt.

Pynt dem med perler eller glansbilleder, hvis du er til den slags. Eller tryl dem om til Rudolf med den røde tud med en perle eller en pompon og et par løst klippede ører og gevir. (Jo! Dét kan du sagtens. De skal jo være nuttede. Ikke perfekte)

En duft af kanel eller af rensdyrL…?

Kan du høre det?

Det er julen, der nærmer sig. Måske hører du små bløde skridt løftet af fine englevinger i en duft af kanel og brunkager – eller er det måske mere som tunge trætte 100 kg’s julemandsskridt i gamle træsko med rensdyrlort i rillerne?

Alt efter hvor du er på jule-glæde-skalaen selvfølgelig.

Selv er jeg tættest på englevinge-siden, selvom jeg må indrømme, at den skarpe julegave-deadline altid er lidt angstfremkaldende. Men julepynten! Åh altså..

Jeg eeelsker at finde pynten frem. Pakke den gyngende julefe ud (ja, der findes julefeer og ja, de gynger). Julekuglen, der er formet som en tekande. Den flyvende julegris. Pigernes hjemmelavede gaze-engle, der taber sølv-glimmer ud over det hele. De maste kræmmerhuse og julestjerner. De lilla mexicanske metalstjerner og de skarpe hvide nordiske samme i hård porcelæn.

Og hvert år kommer selvfølgelig mere til. I år er det (blandt andet) disse hæklede juletræer.

Find den gratis og ikke helt vildt svære opskrift her

#bareenfase

Vi har været lagt ned af sygdom og arbejde her i den lille familie i den sidste tid.

Derfor vil jeg i denne uge bare minde mig selv og andre, som kan have dét behov om, at det #bareenfase (det er bare en fase – for os over 40).

Ligesom tordenvejr.

Eller efterår på en våd, mørk, blæsende og iskold novemberdag.

10 årige piger, der smugtræner på teenage-alderen.

8 årige piger, der smugtræner på teenage-alderen.

Tørretumblere, der ikke tører helt færdig.

Menstruationssmerter.

Badeværelsesgulv uden gulvvarme på en våd, mørk, blæsende og iskold novembermorgen.

Bumser.

Kantinen, der kører rosenkåls-tema hele ugen.

Trump (vær sød at være en fase)

Tømmermænd.

Kaffemaskinen, der er i stykker. På arbejdet. Om mandagen!

#barenfase!

Dansevise over 40

Der er nogle gange mærkelige, men dog gode måder at blive mindet om livet på. Som når jeg opdager, at jeg går og synger “dansevise”.

Og så kommer i tanke om, at det er fordi, jeg hørte den nynnet i Netto.

Nynnet af en ung mand i en gruppe af andre unge mænd, som jeg inden da egentlig havde dømt ude som lømler (ja, jeg er jo over 40, og så må man gerne bruge ord som “lømler”. Og “Saba”. Som i “dronningen af Saba”. Eller sige “at det går o.p. Op”. Jo, det må man altså godt).

Og hvem ved, måske var de lømler? Bare med en veludviklet musik-historisk forståelse?

I øvrigt var det Netto på en lørdag aften. Hvor de købte ind til en (ritti) god aften og jeg købte ind til næste uges madpakker.

Og håndsæbe. Og opvaskemiddel. Og vaskemiddel. Uden parfume selvfølgelig. Og toiletpapir…

Meeen jeg købte nu også en læbepomade med mentol! Hva-be-har?! (Husk: Over 40 – jeg må godt).

Nu vil jeg gå og synge lidt for mig selv og håbe, at de får en skøn aften.

Og glæde mig over, at det ikke er mig, der vågner med tømmermænd i morgen (for ja, jeg er jo over 40…)

Et solstrejf i en vandpyt
Et lille kindkys af en vind
Og sivet, der nynner
At livet begynder
Sit spind i dit sind
Et sølvfløjt fra en trætop
En svag tagfat-lyd af en kat
En rislen i bækken
En hvislen i hækken
Der si’r, at det ikke mer’ er nat
Dugvåd ligger engen
Jomfru Daggry går til ro
Dagen står puk-kåd ud af sengen
Og går over solens bro
Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to – dig og mig?
Jeg danser og danser og standser –
Og sanser kun dig
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen
Kom igen, du, min elskede ven
Kom igen, kom igen
Hvor du ønsker det, danser vi hen
Kom, lad os danse
Alt kan der ske
Kom, lad os danse
Lad os danse, lad os le
Et sølvfløjt fra en trætop
En svag tagfat-lyd af en kat
En rislen i bækken
En…

Kilde: Musixmatch