Kategoriarkiv: DIY

Kastanjer i fri fantasi

Fik jeg sagt, at jeg elsker efteråret?

Jeg elsker farverne og lydene, når man går igennem de visne blade. Jeg elsker, når jeg endelig får skubbet mig selv og familien ud at gå en tur. Jeg elsker, når man efter flere dage med vådt og blæsende vejr endelig får en af de perfekte efterårsdage med smuk sol fra oven og en lille smule varme til kinderne. Jeg elsker dagene med de sidste sorte fuglesværme, som er på vej ned mod varmere vejr.

Og så elsker jeg efterårets fineste opfindelse: Kastanjer. Jeg elsker, elsker, elsker dem. Jeg elsker at gå og lede efter dem under bladene. Jeg elsker at finde dem, når de er helt friske og har den der ekstra smukke glans og blødhed. Og så elsker jeg selvfølgelig at finde dem stadig pakket ind i deres skal. At åbne dem så forsigtig jeg kan uden at stikke mig på de små alt for spidse nåle og opdage, hvad den tykke grønne skal gemmer på. Mit yndlingsøjeblik!

Så er der jo også kastanjedyrene! Livet kan da næsten ikke være komplet, end når man sidder der med syl, tandstikker og garn, og måske endda i selskab med gode mennesker og dejlige børn.

I år har jeg endda lært noget nyt om mine små elskede. De er endnu mere komplette med perler! At tænke sig, at jeg skulle leve i næsten 40 år, før dette faktum gik op for mig. Men nu har jeg da også sørget for at tage revanche i år.

Fik jeg sagt, at jeg elsker efteråret?

Genbrug og øhm… genglæd (?)

Jeg har været i gang med en omgang upcycling af cornflakes-pakker. Det er ekstremt hyggeligt og nemt at få til at ligne 1 million kroner (mindst), og jeg er mega-stolt over resultatet.

Som med alt andet upcycling er det dog aldrig helt gratis at få mere ud af ingenting. Fuldstændig som når en rest kartoffelmos fra dagen før skal anvendes næste dag, så koster det lige lidt ekstra i bacon, syltede rødbeder og blødstegte løg (uhmmm, Brændende kærlighed). Ikke helt gratis, men virkelig lækkert. Og sådan er det også her.

Man starter med det rene ingenting:

Tom morgenmadspakke og lommetørklædeæske (godt, at der er nogle fordele ved lige at have været igennem 1 uges influenza)

 

 

 

 

 

Så tilføjer man lidt lækkert papir, den skønne pink muresnor (fantastisk opfindelse) og de fineste knapper.

Og lidt god gammeldags limstift og printerpapir og en saks til det grove – og til det fine selvfølgelig.

Det var ren hygge sammen med Børnene, selvom den slags selvfølgelig altid koster lidt ekstra frås på papir-kontoen, men det må man jo finde sig i.

 

 

 

 

 

 

 

Det blev til 2 rigtig fine lommebøger – lidt mere til samlingen. Se også andre ideer her: En drømme-tegnings-idefase-kladde-notesbog

 Den ene skal i hvert fald bruges til at skrive ned hvilke blomster, som var rigtig gode i haven i år – ikke mindst fordi de ikke blev ædt af dræbersnegle! Fuchsia lover godt, kan jeg afsløre. Og at stokrose-frøene fra årets sommerferie sandsynligvis skal plantes op af hegnet i baghaven. Eller er det mon bedre henne ved terrassen? Hmm…

Med den glubende sult Børnene har om morgenen (og indimellem dertil hørende morgengnavne humør), skal der nok snart blive flere tomme æsker til Morens kreationer. Og mon ikke en enkelt eller to skal gives væk? Måske sammen med ét af de fine kort, jeg også fik kreeret:

Så er det da det rene “genglæd”, når man glæder andre med genbrug.

De startede i øvrigt også ud af det rene ingenting:

Se her, hvordan du selv kan kreere de fine notesbøger: www.cremedelacraft.com

En drømme-tegnings-idefase-kladde-notesbog

Jeg har kreeret mig en særlig notesbog. Den skal bruges til at nedfælde de kreative ideer, inspirationer og tanker, som dukker op. Eller måske bare lige dem, jeg husker, at jeg har – og som jeg får taget mig sammen til at skrive ned. I hånden! Hvordan skal det dog gå?

Den startede helt kedelig og sort, og det gik jo slet ikke.

 

 

 

 

Heldigvis fik jeg inspiration herfra: http://ohmycrafts.blogspot.dk

Og så skulle der bare lige en lille smule ekstra til:

  • Kulørt papir (hvis jeg da kan bestemme mig for en farve)
  • Grønt garn til en hæklet ryg
  • Washi-tape (husk det nu folkens: Gå aldrig hjemmefra uden!)
  • Og så lidt stofbånd fra en gammel gaveindpakning (ja, jeg ved det godt, inden længe så løber jeg også rundt juleaften og snupper gavepapiret fra familien og gemmer det, for man ved jo aldrig….)

Jeg var helt sikker på, at jeg skulle bruge tapen med byen, men det blev så ikke denne gang. Den er ellers så fin.

Og så kan de geniale ideer ellers bare komme strømmede.

Det kan muligvis ske, at de skal hjælpes lidt på vej, men man skal jo starte et sted…

Jeg har været på stranden

Jeg har brugt en stor del af min ferie på stranden. Ikke badet i hverken sol eller saltvand, selvom jeg faktisk havde hovedet under én gang! Næ, det var vejret ikke lige til, men det er også ok med mig.

For selvom solen er dejlig, og der ikke findes noget bedre end en lys lun sommeraften, så har jeg det heldigvis sådan, at jeg ikke har brug for solen for at få noget ud af min sommerferie. Jeg har bare brug for at holde fri – og det er jo ret praktisk, når man nu absolut skal holde ferie i Danmark.

Jeg tror faktisk, at jeg er ret god til det med at holde fri.

Jeg sagde engang til min chef, at jeg bare gerne ville holde fri hver dag – det var efter sidste sommerferie, hvor det jo er oplagt at tænke i de baner, når hverdagen starter igen. Hun kiggede på mig, nærmest sådan over brilleglassene endda, selvom hun slet ikke har alderen til det. Efter at have kigget lidt sagde hun “Det tror jeg ikke du vil – du vil komme til at kede dig” og jeg tænkte bare  “Åhhhh chef, du kender mig så dårligt”.

Jeg ved, at jeg kunne fylde dagene med frivilligt arbejde for flygtninge, lektiehjælp i provins-ghettoen, indsamling af tæpper til de hjemløse, organisering af loppemarked for børnehavens legeplads eller for Kvinde-krisecenteret, finde finansiering af børneyoga til Den Ældstes klasse eller yoga til kræftramte, hækle sprutter til neonatal-afdelinger, glo ud i luften, gå lidt i selvsving, være sammen med mine børn i mere end 4 timer på en hverdag (åh det regnskab var ikke sjovt), lære at male, skrive et par bøger og måske endda lære vores børn, hvordan de finder deres egen vej i rotteræset mellem Pisa-test, selviscenesættelse og fremdrift-reformer. Åh jo, jeg kunne godt få tiden til at gå. Jeg skulle bare lige ha’ fundet en løsning på det med økonomien…

Men det var jo historien om stranden, jeg kom fra, og som ovenpå drømme om andre hverdage, er lidt svær at komme tilbage til, men måske lige derfor så vigtig at finde frem igen. (Tag i øvrigt ikke fejl – jeg holder også af hverdagen og af at udfolde mig på arbejdet, løse opgaver og være til gavn og den slags, men jeg vil bare gerne have lidt mere indflydelse på dén hverdag).

Stranden var for øvrigt ikke engang en sandstrand. Nej, det var den slags, som er dejligt fyldt med sten i alle former og farver. Og jeg fandt så utrolig mange flotte, som jeg har taget med hjem – godt hjulpet af Ungerne.

Nogle af dem var særligt særlige. Som for eksempel skindskraberen fra stenalderen – vi er næsten helt sikre her i familien.

Eller smileyen her, som lå og blinkede til mig nede fra havbunden, da jeg var på jagt efter muslinger til krabbe-madding.

Eller hjertet, som vi har passet ekstra godt på. 

Alle 3 er den slags sten, som både kan og absolut må og skal tages som gode varsler.

Der var også flere hilsener fra tidligere tider og andre hverdage:

Jeg fandt også flere, som ganske tydeligt kun var ude på én ting, nemlig lækkerier. Og det skulle de selvfølgelig ha’:

Hvad de så skal tages som varsler på, det er jeg ikke helt sikker på endnu. Stensikkert noget godt. Hø hø.

Drømmerier

Jeg har en drøm. Eller det er måske rettere sagt én drøm af flere, hvis jeg skal være ærlig.

Jeg drømmer nemlig også om et kolonihavehus, at skrive en bog, bage en roulade, som kan serveres for andre, at kunne lave en formfuldendt yoga solhilsen og at stå i træet (for kendere Suria Namaskar og Vrikshasana), at læse en ny bog hver måned og at kunne lave en hollandsk fletning på mig selv.

Men det er altså ikke de drømme, det her handler om. Det er min drøm om, at jeg skal skabe mere ro til min stakkels hjerne, som så tit er på overarbejde derinde i hovedet på en mor, en kone, en faglig ambitiøs konsulent (i hvert fald nogle dage) og ikke mindst en voksen kvinde med et alt for nært forhold til sin mobil og lidt for mange krav til sig selv. Jeg drømmer derfor om at give min stakkels søde lille hjerne lidt frikvarter og at gøre det ved at styrke min kreative side. Jeg drømmer om, at jeg en aften hver uge sidder, uden fjernsyn og mobil, men bare med papir, tusser, saks og lim. Med musik i baggrunden og en kop velduftende te i nærheden – men dog ikke for tæt på, for det kender jeg mig selv for godt til.

Jeg drømmer om, at sådan en aften giver ro, men også at jeg stille og roligt bliver bedre og bedre til at være kreativ.  Simpelthen en ren win-winsituation. Jeg tænker, at det både gør livet lidt sjovere at leve i, men også hjælper hjernen med ro ved at styrke nogle andre områder end dem, som styrkes af den daglige kommunale sagsbehandling.

Jeg sad lige præcist sådan med tusser, papir og kaffe en fredag eftermiddag sammen med den Yngste og med Beatles i højtaleren. Det var vidunderligt. Jeg tegnede løs og imens fik jeg mit lille hoved fyldt med små fine ideer til fødselsdagstort, tegninger til udestuen, ispinde-dukker og hæklerier i alle former og farver. Muligvis ideer, som aldrig når længere, men sikke en fornøjelse det var at se dem dukke frem.

Mit helt eget IKEAhack!

Jeg er blevet medlem af en helt fantastisk klub! Den er hverken eksklusiv eller udsøgt, men den er altså uden tvivl helt fantastisk: IKEA-hackernes klub.

En aften, hvor jeg var alene hjemme kastede jeg mig over vores helt almindelige hvide og egentlig meget fine standerlampe, Aläng fra IKEA.

Den startede ud sådan her:

http://m.ikea.com/dk/da/catalog/products/art/20029149/

Og så endte den sådan her:

Og det smarte er, at jeg altid kan tage det af, hvis jeg en dag skulle skifte mening.

Jeg var nemlig ikke 100 % sikker på, hvad jeg havde kastet mig ud i, og om Manden nu ville være helt enig, når han kom hjem (vi er jo 2 om det her hjem). Derfor klippede jeg simpelthen et stykke tapet af (efter min mening er det jo klart en basisvare på linje med vatrondeller, kaffe og selvfølgelig washi tape), limede det sammen, så det sidder i spænd om den originale lampeskærm og bandt 2 stykker silkebånd om til sidst. Et voila! (Fransk for “jeg er så mega sej”). 

Find andre gode IKEAhacks her

Den stensikre påskebebuder

 

Da jeg tilbage i februar sad og lavede knus af pap og pomponer (se dem her, og læs om hvordan jeg er gået i amerikanernes fælde: Valentinsknus) fik jeg den idé, at de garanteret også kunne bruges til en rigtig klassiker og stensikker forårs- og påskebebuder: Karsen! Og jeg fik jo ret.

Alt du skal bruge er pap, engangskrus og washi tape – som efter min mening jo er en basisting på linje med rugbrød, havregryn og toiletpapir. Og så naturligvis karse og vat.

Find vejledningen her: Valentinsknus med pomponer

 

 

Åh åh – må man egentlig godt (så småt begynde) at elske valentinsdag?

Jeg er begyndt at åbne op! Nogle vil garanteret kalde det en amerikanisering og kommercialisering, men i mit hjerte kalder jeg det i stedet for opvarmning!

Jeg begynder stille og roligt at holde af det der Halloween og Valentinsdag, og hvem ved måske også snart mors og fars dag! Og hvorfor egentlig ikke? Hvorfor ikke nyde de gange, hvor vi helt specifikt sætter fokus på samvær, hygge og måske endda kærlighed? Ja, vi skal gøre det hver dag, og det vi jo i virkeligheden også nok alle sammen.

Men helt ærligt, sker der andet end godt ved at sætte ekstra fokus på kærligheden og samværet med andre mennesker? Heldigvis bestemmer vi jo selv (når vi altså har rystet reklamernes magt af os), hvordan vi vil udfylde de nye mærkedage.

I år har jeg valgt at fylde Valentinsdag med et kærligt kram til nogle særlige mennesker i mit liv: 3 dejlige veninder af den slags, som jeg altid har lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke når at tale mere med midt i familie-, pendler-, arbejds- og heldigvis også kærlighedsliv. Men, når vi får talt sammen er det altid med masser af kærlighed, respekt anerkendelse, nysgerrighed og ikke mindst grin og vidunderligt kloge ord – tænk sig, at 3 så kloge kvinder lige skulle være i mit liv.

Sikke en dejlig undskyldning for igen at få lov at lave pomponer!

Inspireret herfra: mrprintables.com

Nu’ det jul og æsketid

Jeg elsker æsker – i alle mulige afskygninger, men måske især dem, der kan bruges til gaver. Jeg har fundet denne lille søde én, som jeg er gået i gang med at øve mig på. Den kræver lige lidt finger-spitzgefuhl og så det helt rigtige papir, men her er de første forsøg – og det er da okay.

Vejledningen er på engelsk, men som du kan se, er den ikke helt umulig at følge.

Se her, hvordan du kreerer dem: www.gatheringbeauty.com