Alle indlæg af Meboli

Stadig sommer lidt endnu 

Selvom arbejdet kalder og skolen er startet, er der stadig lidt sommer tilbage på bloggen i denne uge.

Denne uges sommerpause i Blomster og liv er en stor blomst og et lille bitte liv. Eller en smuk blomst og et lidt mindre smukt liv. Men der skal jo være plads til det hele, uanset størrelse. Også til de små pauser. Og til de store. Til de smukke pauser og til de lidt mere uskønne.

Så værsgo. Ta’ én. Du bestemmer selv størrelse og udseende.

Hej sommer(-pause)

Der er sommer-pause på bloggen også denne sommer. Denne gang med temaet Blomster og liv. Det er bare et lille øjeblik til at gå lidt ned i gear. Og måske bare til at øve dig i at gå lidt ned. Det er også ok.

Denne uges trækken-vejret-helt-ned-i-maven-sommerpause-billede er det her:

Hvad!? Der er da blomster med! Lige omme bagved. Og liv! Det er da mega meget inden for temaet.

Han sad bare lige og var så super sød, vores lille Viggo. Og man er da nødt til lige at kigge en ekstra gang på de øjne der. Og vupti! Der kom pausen helt af sig selv.

Hej lidt mere sommer

Der er sommerpause på bloggen, men du får lige lidt til din egen pause, så du måske får lidt nemmere ved at trække vejret helt ned i maven og nyde din sommer eller din ferie en lille smule mere.

Så her er lidt mere til dig:

Hej sommer – har du mon en pause med?

Ellers så snupper jeg bare en selv, det skal du ikke tænke på.

Ligesom januar altid kan give mig nyt håb (endda på trods af den våde kolde kulde den næsten altid har med sig) ja, så kan sommeren altså også noget særligt på samme måde.

Hvor januar giver nyt mod, fordi den er begyndelsen på et nyt ubrugt år, hvor alt kan lade sig gøre, så er sommeren der, hvor jeg kan tænke lidt mere, pause lidt mere, være lidt mere.

Der er i hvert fald muligheden for det.

Måske er det bare fordi, jeg har ferie. Måske er fordi der indimellem er dage så varme, at man ikke kan andet end bare være (nogle dage, nogle år i hvert fald). Eller måske fordi jeg får mulighed for at sætte særlig tid af til det der med pauser. Og måske er det simpelthen bare det, at muligheden er der.

Uanset hvad eller hvordan, går jeg og bloggen altså nu på sommerpause. Traditionen tro er der selvfølgelig alligevel også i år lidt til dig og pausen hen over sommeren.

Bare lidt til lige at gå lidt ned i gear bare en lille bitte smule. I år med blomster og liv på pauseskemaet.

Så værsgo, her er lidt pause til dig.


Trænger du til flere pauser, kan du finde tidligere års sommerpauser her:

Nytårsforsæt status-tjek version 2

Som du måske husker, har jeg i år forsøgt mig med nogle forventeligt realistiske og meget opnåelige nytårsforsætter.

Kan du ikke lige huske dem? Eller har du ikke læst dem?

Du skal vide, at jeg ikke tager det ilde op. Så uforglemmelige var de trods alt ikke og januar er jo snart længe siden, så det er helt ok.

Samtidig kan man jo heller ikke nå at læse alle de blogge, der bliver skrevet i verden. Der bliver jo skrevet ualmindeligt meget på ualmindeligt mange blogge. Ikke bare i Danmark, men også i hele verden.

Selvom jeg måske nok synes, at etonmess.dk er et godt sted at starte og så lange indlæg, skriver jeg egentlig heller ikke.

Og så er det jo kun om tirsdagen, der kommer nyt.

Hmm. Nu, jeg tænker nærmere over det, så forklar mig lige, hvorfor i alverden du dog ikke har læst dem? Jeg forstår det faktisk ikke…

Hov. Det var vist et mindre sidespor. Tilbage til nytårsforsætterne.

I februar tog jeg den første status på forsætterne og jeg syntes ærligt talt selv, at det gik meget godt. Noget var lige i øjet og andet måske lige lidt i ubalance, men dog ikke helt skævt.

Nu er der så næsten gået halvdelen af året og derfor tænker jeg, at jeg lige ville tage et tjek igen, så jeg kan nå at rette lidt til, hvis nødvendigt.

Mine realistiske og rimeligt opnåelige nytårsfortsætter

  • Jeg vil IKKE løbe en marathon.
  • Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
  • Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
  • Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
  • Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….

Og nu med status

  • Jeg vil IKKE løbe en marathon.
    • Jep. Har stadig ikke løbet en marathon. God start faktisk.
  • Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
    • Tjaaa. Bum bum bum. Altså ikke hver fredag. Men altså nogen gange har vi muligvis måske på en måde også fået 2 gange om ugen. Men ok. Ikke hver fredag, så egentlig fortsætter jeg den gode stil fra det første nytårsforsæt.
  • Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
    • Ja ja. Det lykkes da rimeligt. Nogle gange har vi jo faktisk fået pizza Margerita, så… (Det går da sk… godt det her)
  • Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
    • Nå. Nu bliver det lidt sværere, må jeg vist hellere være stor nok til at indrømme. Men på den anden side er det da blevet til et lille knib indimellem, så det…
  • Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….
    • Ja, så er vi vist noget til noget af det lidt sværere. Jeg har virkelig tænkt over dette. Og må nok indrømme at jeg lige nu har 5 forskellige hæklerier i gang. Derudover har jeg sideløbende 2 papirprojekter, 3 bøger og 2 haveprojekter kørende. For ikke at tale om alle de nye ideer, som jeg godt nok også ku tænke mig at komme i gang med istedet for det jeg allerede er igang med. Meeen, så alligevel. For jeg har faktisk hørt 7 lydbøger. 7. Fra start til slut. Så jo jo, jeg kan skam godt afslu

Har du fået lyst til at (gen-)læse det oprindelige indlæg eller har du fået dårlig samvittighed, fordi du aldrig har læst det, så find det her:

Og her kan du finde min første status tilbage fra februar, så du selv kan følge udviklingen:

En lille smule have-lykke

For nogle år siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere måtte tømme planteskoler, Netto og Rema for planter hvert forår.

Istedet må jeg gendyrke, høste og gemme, bytte og få i gaver.
Det er simpelthen så særligt at se nyt liv spire frem på den måde.

Rodenden af Spidskål giver fx nye blade og lader man dem bare vokse, går de i smukke spiselige skulper og gule blomster, som bierne elsker.

Hvidløgsfed vokser og bliver til, jeg ved ikke hvad. Topskud af Basilikum bliver til ny velduft.

Jeg har høstet Solsikker, Morgenfruer (de er så næsten ikke til at undgå at komme igen) og Tagetes fra sidste sommers have.

For ikke at nævne alt det, der bare overhovedet ikke ville spire. Som i overhovedet irreterende ikke.

Jeg har delt Engelsk græs i massevis.

og fundet nye Jordbærskud i overflod.

Og så har jeg tigget mig til (åh, glemte jeg at sige, at jeg også må tigge?) Lupin fra svigerindens have, Acapantus og Roser fra svigermor og svigerfar og Hindbær og Sommerblomst-blanding fra mine forældre og Husløg fra vennerne.

Og med svigerfars roser gemte sig også Rød skovsyre. Og vupti, så var der en krukke med det.

Liv, der deles og bare gror. Nu også i min have.

Jeg har byttet tomatplanter (fra frø, jeg har fået) med blå Vinca.

Og mine børn og mand ved jo, at jeg elsker at få blomster-gaver. Især dem jeg kan høste frø eller snuppe en lille stikling fra.

Bare se på den syriske rose, pelargonierne (stikling, stikling, stikling til næste års have) og stedmoder-blomsterne, som nærmest skyder deres frø ud i verden i små kanonkugler og som det vist endelig er lykkes mig at fange i et kaffefilter.

Og alt det liv, tilfældighed og kærlighed giver en blandet have fyldt med krukker af planter, der gror i egen tid.

Det giver tid til tanker og det giver tanker til tid. Hvad kommer op? Hvor kommer hvad? Og hvad gør jeg ved det?

Og så giver det lykke. En lille smule have-lykke.

Fri fortolkning

Jeg mødte de her to i sidste og de satte simpelthen så mange tanker igang.
Gør de mon også det hos dig?

Kravler den op i en søgen mod lys og lykke?

Klyngrer den sig fast, fordi det er det eneste, der giver mening?

Snylter den på en andens liv helt uden empati?

Eller holder den ganske enkelt bare fast, fordi det er der, den er?

Men måske lever de bare hver deres liv lige ved siden af hinanden uden nogensinde at høre sammen?