Alle indlæg af Meboli

En gave. Til dig.

Jeg har fundet et træ til dig. Som er en lille gave.

Til dig.

Altså det ligner jo et træ.

Men i virkeligheden er det en lille oase. En lille pause.

Alt, du skal, er at lukke øjnene.

Du kan nemlig lukke øjnene og sætte små slikposer, sorte kartonkatte og silkepapirs-butterfly på. Og så har du verdens fineste fastelavnsris.

Du kan lukke øjnene og fylde det med guldæbler og sætte enhjørninge til at holde vagt. Eller krokodiller, hvis du er i det humør.

Du kan lukke øjnene og hænge en hængekøje op og lægge dig og nyde solens varme stråler.

Du kan lukke øjnene og bygge en lille træhytte og fylde den med tegneserier og chokolade.

Du kan lukke øjnene og lade det blomstre med små lyserøde blomster med den fineste duft af forår.

Du kan lukke øjnene og hænge de fineste kulørte lamper på på en lun sommeraften og invitere til havnefest.

Du kan lukke øjnene og lade det vokse frem med flødeboller med ekstra tyg marcipanbund. Eller lad pengene gro på træet.

Du kan lukke øjnene og fylde træet med små kvidrende fugle. Eller gule badeænder. Du bestemmer.

Værsgod. Det er dit træ.

Vaskeægte poesi i hverdagen: Ugens madplan i haiku

Mangler du inspiration til aftensmaden, så læs med her. Ingen ved helt hvorfor ugens madplan absolut skulle udgives i haiku. Men på den anden side hvorfor ikke?

Mandag:

Mandag helst er nem

Ikeadeller, bønner

Lige fra posen

Tirsdag:

Varm linsesuppe

Og godt med ost på toppen

Klimaet kalder?

Onsdag:

Lasagne fra frost

Overskud fra weekenden

Gør dobbelt glæde

Torsdag:

Pølsegryderet

Som en børnefødselsdag

Dengang mor var barn

Fredag

Fredagen er her

Trættere end en mandag

Er det brød med ost?


(Sig mig lige, er etonmess alligevel en madblog?)

Og forresten, skulle du være lidt i tvivl om, hvad haiku nu er, så kig ind her

Hilsen til det nye år

Hej du nyt år – med din friske start på alting.

Hej du nyt år – med dine uanede nye muligheder, som endnu ikke føles tabt på gulvet.

Velkommen til.

Jeg er glad for, at du er kommet.

Men jeg kender dig faktisk allerede. For jeg har set dig før.

For ved du hvad?

Jeg ved jo godt, at i år bliver helt det samme som sidste år. Fuldstændigt ens og det samme som før.

For jeg ved lige præcis, hvem du er og hvad du bringer.

Nemlig:

Noget, der er svært

Noget, der får mig til at grine.

Noget, der er nemt.

Noget, der lugter dårligt. Som i virkelig dårligt.

Noget, som får mig til at danse foran spejlet.

Noget, der smager skønt.

Noget, som får mig til at græde. Af. Smerte. Og. Af. Glæde.

Noget, som går i stykker.

Noget, som næsten knækker, men kan holdes sammen af tape.

Og det er ok. For jeg ved, at det går. For jeg har prøvet det før.

Jeg ved, hvordan det er. Og jeg ved, at det er godt. Og at det er skidt. Og nogle gange midt imellem.

Og det er ok.

Godt, der er et helt år til igen!

Jeg er så fyldt af risalamande, flæskesteg og and. Badet i brun sovs og varm kirsebærsause.

Pakket ind i gavepapir med omvendte til og fra kort og snoet bånd og alt for meget tape og bølgepap.

Lagt ned af marcipantrekanter og klejner, at jeg intet fornuftigt kan sige lige nu. Næsten heller ikke engang noget ufornuftigt (?!?).

Derfor bliver det bare et lille glædeligt baghjul herfra. Og husk sikkeehedsbrilleene på lørdag ik?

Julestemnings-julekalender 24. december

Glædelig jul! Så nåede vi næsten igennem december og næsten igennem 2022. Tænk sig, at der er gået et helt år, siden vi var her sidst.

Jeg håber, du får en dejlig dag, uanset hvordan du fejrer dagen i dag.

Jeg håber også, at du husker, at godt nok er det juleaften, men det er altså også bare én dag ud af 365 dage på et helt år. Og den behøver ikke at være perfekt. Og det gør du altså heller ikke. Det er helt ok, hvis du bare lige er lidt.

Tryk på billedet og åbn for den sidste låge i årets julekalender.

Skal du lige have de andre med? Så kig ind her

Og læs om hvorfor der overhovedet er julekalender på bloggen her