Kategoriarkiv: Skæg, du selv sidder på

Når livet spirer

Jeg siger ikke, at det bedste jeg ved, er at tjekke mine potter fyldt med jord og kærlighed. Bare lige lidt om morgenen. Lige om eftermiddagen og måske igen efter aftensmaden.

Jeg siger heller ikke, at jeg tænker på mine små spirer, før jeg tænker på at få udryddet de tunge morgenånde med tandpastaens kemiske lethed.

Eller at jeg hektisk gennemsøger køkkenet for tomme gennemsigtige plastikbeholdere til at sætte over potterne som små drivhuse.

Eller at jeg specifikt går efter middagsretter, som involverer cherrytomater (købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbøtter) eller babyspinat og rucola (tilfældigvis også købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbeholdere).

Jeg siger måske heller ikke, at jeg har fyldt vindueskarme og udestue med potter med frø, som forhåbentlig har overlevet fra sidste sommer.

Eller at jeg kalder det mine børnehave.

Altså sådan højt. Altså til mennesker, som jeg ikke er i familie med.

Slet ikke.

Jeg siger bare, at det er vidunderligt dejligt at følge med i livet set fra et lille bitte frøs perspektiv.

At se hvordan livet vokser helt stille. Uden at tænke i rene madkasser og drikkedunke, der ikke drypper, coronatest og -hjemmearbejde, terminer og skat, deadlines og budgetter, blodtryk og børneopdragelse eller 2 ens strømper…

Bare lige 5 minutters vanding og holden lidt øje med selv verdens mindste vækst. Eller måske endda bare ingenting.

Lidt dejligt varmt skæg til dig

Sidder du og bliver lidt kold i vintertids-coronaland?

Så er her lidt at varme dig på: Lidt dejligt varmt skæg, du kan sætte dig på, hvis du kan mærke kulden snige sig ind på dig:

  • At skrue helt op for bilens sædevarme, ratvarme og almindelig varme OG til sidst helt op for den lækreste brasilianske bossanova og glemme alt om at man er på vej til lyntest for corona i snevejr (negativ test forresten)
  • At snige sig ind på Ældstebarnets værelse og sidde i hendes nye skrivebordsstol med led-lys i kanten – i alle regnbuens farver!!! (I øvrigt en konsekvens af hjemmeskolingens indtog)
ahhh

Og det der skæg, er jo simpelthen bare, fordi vi indimellem trænger til lidt at smile af i hverdagen, og måske ikke mindst lige for øjeblikket.

Og så har man nogle gange ikke andet end det skæg, man selv sidder på – og det behøver jo slet ikke at være så dumt.

Så find endelig dit eget skæg frem. Og så sæt dig på det.

Og det kan kun gå for langsomt du!

Hjemmeplejet skæg, du selv må sætte dig på

Skæg med lyd på?

Måske kender du allerede min samling af skæg?

Altså skæg af den slags, man sidder på. Altså selv.

Du ved, det der i hverdagen, som gør, at man lige smiler? Måske griner lidt? Med lyd på?

Og måske endda oveni købet lige midt inde i hverdagens larm og uro. Lige præcist dér, hvor det ellers er allersværest at grine. Højt. Med lyd.

Det kan fx være at glide afsted på strømpesokker på glat gulv. Eller. At løbe ud på havens kolde græs i bare tæer, bare fordi man jo faktisk selv bestemmer, når man er voksen.

Efter et år i coronaens tegn både i samfundet og i familien kan jeg godt mærke, at det med at starte det nye år med stramme restriktioner og ikke mindst en forventning om forlængelser og flere restriktioner, det er altså noget, der tærer lidt på overskudet.

Muligvis har det noget at gøre med, at det er en forlængelse af sidste års stramme restriktioner, fornyet hjemmeskoling og hjemmearbejde (!!!), pessimistisk optimisme (hvordan balancerer man lige mellem den engelske (corona-)syge og vaccinationer?) og helt almindelig bare-skidetræt-af-det-hed.

Hjemmeplejet skæg

Derfor er jeg nu begyndt også at samle på hjemme-plejet skæg. Det er dels den slags, der får mig til at smile af det, der heldigvis er at smile af, men også den slags, der passer på mig selv og giver mig noget at stå imod med.

Så ikke nødvendigvis noget, der får mig til at grine så meget, men noget der får mig til at passe på mig selv. Den slags, som ikke kræver det vilde og som foregår hjemme, nu hvor vi ikke må være ret mange andre steder end lige der. Hjemme. Så har man da lige netop brug for hjemmepleje.

Her er lidt af det, jeg har samlet sammen den sidste uge:

  • At lade en plade køre bare lidt længere på pladespilleren, når den sidste sang er slut, så jeg får den der vidunderlige knitrende dum-dum, dum-dum, dum-dum med
  • At tillade mig selv at bruge tid på at børste mine tænder og ikke lynhurtigt overstå det, så jeg kan kravle dødtræt i seng. Og stå med fødderne godt plantet på gulvet i hoftebredes afstand imens. Ja, det lyder som noget, din tandlæge med bifag i gymnastik ville sige, men det giver ro og jordforbindelse.
  • At læse bare 7 sider i den korteste John Steinbeck bog og drømme om dengang, jeg læste hans Øst for paradis (562 sider) 2 gange i træk, kun fordi den var så fantastisk (det var før jeg fik børn…) og nu bare glæde mig over have læst de der 7 sider og muligvis på et tidspunkt nå de sidste 260…eller ikke… Men det tager jo ikke de7 siders ro fra mig.
  • At huske at låse døren, når jeg går på toilettet (i øvrigt meget brugbart fif midt i alt det her hjemme-halløj)

Hvis du har brug for/lyst til at læse eller genlæse mine samlinger af skæg så se med her

Hvis du også forsøger at undgå at blive alt for skør…

I disse tider er det godt med lidt adspredelse for ikke at blive helt skør i det her lidt underlige og mærkelige corona-land.

Nogen går i haven (også mig).

Andre læser Kirekegaard (ikke mig. Desværre. Ikke engang Svend Brinkmann. Men en enkelt Agatha Christie og Miss Marple er det da blevet til).

Så er der dem, der løber (slet ikke mig).

Eller dem, der lærer et nyt sprog (heller ikke mig, selvom det næsten føltes sådan, da jeg i et kort sekund skulle forsøge at begå mig lidt på tysk, da Ældstebarnet skulle vælge sprog).

Og så er der dem, der dyrker morgenyoga til solsortesang og solopgang (ikke mig, det ville ellers være ret fantastisk).

Endelig er der dem, der samler på skæg. Godt gammeldags skæg. Af den fede slags. Af den slags man selv sidder på (helt sikkert mig!).

Du ved nok. Den slags skæg, der får dig til at smile. Lige der midt i det hele.

Skæg, der gør dig lidt glad uden, at der er en rigtig god grund:

  • At holdbarhedsdatoen på mælken er din fødselsdag (hvorfor er det altid bare så sjovt, når noget er holdbart til ens fødselsdag? For det er det bare. Og så er det altså en langtidsholdbar mælk, for jeg har faktisk fødselsdag i oktober).
  • Blæse sæbebobler
  • Bruge røret fra en køkkenrulle som kikkert, når der ikke er nogen, der kigger
  • Puste på en afblomstret mælkebøtte (og det skal helt sikkert være, når der ikke er nogen, der kigger. Især ikke voksne. De er såååå kedelige)
  • Sætte en rejechip fast på tungen og se hvor længe, den sidder fast, når du rækker tunge (her skal du også passe på de voksne. Såååå kedelige)

Se mere #skæg du selv sidder på her

Har du mon husket at sætte dig på et skæg for nylig?

Jeg har fundet lidt frem til min samling af skæg.

Du ved, ikke så meget den slags, der kradser, men den slags skæg, der får én til at smile lidt midt i al hverdagens rumlerier og brydninger – som der jo kan være mere eller mindre af indimellem. Og så er det, at man bare må give lidt slip og grine lidt – og måske endda trække vejret helt ned i maven…

Her er det skæg, som jeg har været så heldig at sætte mig på for nylig:

  • At løbe på strømpefødder ud i haven midt om vinteren – nej, de kan ikke holde til det og ja, de bliver beskidte. Men det skal man altså ikke altid gå så meget op i.

  • At synge med på en sang, jeg ikke kender. Man skal ikke gå af vejen for lidt trylle-engelsk.

  • At løse en af de der opgaver med find 5 fejl – du ved, dem man lavede som barn. Det er virkelig undervurderet.

  • At lytte til en besked på min telefonsvarer.

Nå, det sidste er faktisk overhovedet ikke særligt skægt at sidde på, men helt ærligt virkelig udfordrende for min tålmodighed. Først trykker jeg mig forbi diverse menuer og derpå kæmper jeg mig igennem meeeeget langsom oplæsning af sted, dato, planeternes placering, farvandsudsigten for Doggerbanke og decimalerne i pi for tidspunktet for beskeden. Indtil jeg endelig når igennem og det viser sig, at det jo var et lommeopkald.

Men måske skal jeg stedet glæde mig over det og blot se det som Mindfullness (altså mindfullness på den hårde måde…)

Der er i øvrigt mere skæg, du kan sætte dig på her. (Og så kommer det jo af den vidunderlige vending: Man har kun det skæg, man selv sidder på og af, at man indimellem bare er nødt til give lidt slip og huske at livet også er sjovt, selvom det hverken er fest eller ferie. )

Sig goddag til min lille ven

I denne uge er der ærligt talt ikke meget på programmet her på bloggen – nok fordi der er gang i ret meget udenfor bloggen for øjeblikket.

Bare rolig ikke noget alvorligt, bare sådan sygdom-og-arbejde-og-almindeligt-liv gang i den.

Men jeg syntes nu alligevel, at I skal møde min nye søde ven. Han dukkede op, ud af det blå, til et ellers meget spændende møde på arbejdet.

Og det var altså ikke, fordi jeg kedede mig. Det var virkelig super spændende og relevant og engagerende og alt det der. Der var ikke noget at klage over der.

Men alligevel havde min hjerne nok brug for at slå en lille fis og ud af disen dukkede ham her frem på papiret.

Og senere fik han så følgeskab af de her:

Og de her to:

Og så også lige af de her:

De sidste følgesvende er dog første lavet efter mødet og udenfor arbejdstid (bare rolig chef).

Og sikke dejligt man kan ha’ det efter sådan en lille hjernefis. Det kan godt anbefales lige at gi’ lidt slip…

Tryk på linket og læs om en anden lille tidligere hjernefis:

jule-kræmmerhuse-kalender til dig

Sidste år bød etonmess.dk på en lille julekalender med et helt fantastisk jule-kugle-tema. 

Formålet var at gi’ dig, søde læser, en lille pause midt i den travle juletid. En lille pause til lige at ånde lidt ud og bare lige været lidt. Bare et kort øjeblik.

En modvægt

Der var nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men vi ved jo godt, hvordan det kan føles: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret). Og alle de konkurrencer, er jo skønne nok, hvis man vinder noget, men de gør måske ikke lige noget ved det gave-ræs, som december i forvejen er. Derfor bød jeg ind med en modvægt: Jule-kugle-kalenderen.

Og så fik jeg selvfølgelig også mulighed for at finde på skønne nye julekugler som disse:

Og der er jo også en kalender i år

Julen er jo traditionernes tid, så igen i år byder jeg på en lille pause, men i år er temaet kræmmerhuse – som jeg desværre ikke kan få til at rime lige så godt som jule-kugle, men nu prøver jeg altså alligevel med en jule-kræmmerhuse-kalender. Ja, det rimer ikke særlig godt, men temaet er da der ikke noget i vejen med.

Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.

Hvad ingen præmier?

Du kan desværre heller ikke, hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Men hvad får du så?

Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset. Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?

Sådan gør du:

Find din lille daglige julepause her: Jule-kræmmerhuse-kalender 2019 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).

Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.

Hej igen sommer!

Det er stadig sommer og derfor stadig tid til en lille hjælpende hånd, hvis du er ved at pakke feriekufferten. Måske mangler du liiige den der sidste detalje, der gør, at du lynhurtigt finder din kuffert på lufthavnens forvirrende bagagebånd efter en lidt for lang flyvetur med lidt for lidt plads?

Eller også har du bare, ligesom jeg, lidt for lidt god humor og lidt for meget dårlig – og lidt for meget tid…

Uanset hvad, får du her mit sidste bud på en skudsikker metode, som gør, at du altid kan genkende din kuffert: Sejlskibe og solopgange. Ikke bare smart, men også poetisk.

Og så er de selvfølgelig hæklet – simpelthen bare fordi jeg ikke ku’ la’ vær.

Hej mere sommer!

Så er der mere sommer-førstehjælo på vej på etonmess.dk.

I sidste uge fik du første udgave af hjælp til selv-hjælp i lufthavnen: Hvordan finder jeg hurtigst muligt min kuffert og når ned til stranden?

Det gør du selvfølgelig med en let genkendelig kæde af muffins eller vimpler på kufferten!

Jeg garanterer, at ingen andre vil have tilsvarende – mærkeligt egentlig, når man tænker over det…

Så lad bare de andre om at stå og se efter den ene ens kuffert efter den anden og prøve at huske om, deres også havde grøn rem på, ligesom den der lige smuttede forbi dem. Du tager bare med et (muligvis let smøret) smil din muffins-kuffert med og så er du klar til at lade ferien rigtig begynde.

Skulle muffins nu ikke lige være din stil, så fortvivl ikke. Jeg har løsningen her: De super stylede strand- og festklædte kufferter med hæklet bikini og butterfly!

Så bliver man vist ikke mere ferieklar!