Kategoriarkiv: Skæg, du selv sidder på

Har du mon husket at sætte dig på et skæg for nylig?

Jeg har fundet lidt frem til min samling af skæg.

Du ved, ikke så meget den slags, der kradser, men den slags skæg, der får én til at smile lidt midt i al hverdagens rumlerier og brydninger – som der jo kan være mere eller mindre af indimellem. Og så er det, at man bare må give lidt slip og grine lidt – og måske endda trække vejret helt ned i maven…

Her er det skæg, som jeg har været så heldig at sætte mig på for nylig:

  • At løbe på strømpefødder ud i haven midt om vinteren – nej, de kan ikke holde til det og ja, de bliver beskidte. Men det skal man altså ikke altid gå så meget op i.

  • At synge med på en sang, jeg ikke kender. Man skal ikke gå af vejen for lidt trylle-engelsk.

  • At løse en af de der opgaver med find 5 fejl – du ved, dem man lavede som barn. Det er virkelig undervurderet.

  • At lytte til en besked på min telefonsvarer.

Nå, det sidste er faktisk overhovedet ikke særligt skægt at sidde på, men helt ærligt virkelig udfordrende for min tålmodighed. Først trykker jeg mig forbi diverse menuer og derpå kæmper jeg mig igennem meeeeget langsom oplæsning af sted, dato, planeternes placering, farvandsudsigten for Doggerbanke og decimalerne i pi for tidspunktet for beskeden. Indtil jeg endelig når igennem og det viser sig, at det jo var et lommeopkald.

Men måske skal jeg stedet glæde mig over det og blot se det som Mindfullness (altså mindfullness på den hårde måde…)

Der er i øvrigt mere skæg, du kan sætte dig på her. (Og så kommer det jo af den vidunderlige vending: Man har kun det skæg, man selv sidder på og af, at man indimellem bare er nødt til give lidt slip og huske at livet også er sjovt, selvom det hverken er fest eller ferie. )

Sig goddag til min lille ven

I denne uge er der ærligt talt ikke meget på programmet her på bloggen – nok fordi der er gang i ret meget udenfor bloggen for øjeblikket.

Bare rolig ikke noget alvorligt, bare sådan sygdom-og-arbejde-og-almindeligt-liv gang i den.

Men jeg syntes nu alligevel, at I skal møde min nye søde ven. Han dukkede op, ud af det blå, til et ellers meget spændende møde på arbejdet.

Og det var altså ikke, fordi jeg kedede mig. Det var virkelig super spændende og relevant og engagerende og alt det der. Der var ikke noget at klage over der.

Men alligevel havde min hjerne nok brug for at slå en lille fis og ud af disen dukkede ham her frem på papiret.

Og senere fik han så følgeskab af de her:

Og de her to:

Og så også lige af de her:

De sidste følgesvende er dog første lavet efter mødet og udenfor arbejdstid (bare rolig chef).

Og sikke dejligt man kan ha’ det efter sådan en lille hjernefis. Det kan godt anbefales lige at gi’ lidt slip…

Tryk på linket og læs om en anden lille tidligere hjernefis:

jule-kræmmerhuse-kalender til dig

Sidste år bød etonmess.dk på en lille julekalender med et helt fantastisk jule-kugle-tema. 

Formålet var at gi’ dig, søde læser, en lille pause midt i den travle juletid. En lille pause til lige at ånde lidt ud og bare lige været lidt. Bare et kort øjeblik.

En modvægt

Der var nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men vi ved jo godt, hvordan det kan føles: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret). Og alle de konkurrencer, er jo skønne nok, hvis man vinder noget, men de gør måske ikke lige noget ved det gave-ræs, som december i forvejen er. Derfor bød jeg ind med en modvægt: Jule-kugle-kalenderen.

Og så fik jeg selvfølgelig også mulighed for at finde på skønne nye julekugler som disse:

Og der er jo også en kalender i år

Julen er jo traditionernes tid, så igen i år byder jeg på en lille pause, men i år er temaet kræmmerhuse – som jeg desværre ikke kan få til at rime lige så godt som jule-kugle, men nu prøver jeg altså alligevel med en jule-kræmmerhuse-kalender. Ja, det rimer ikke særlig godt, men temaet er da der ikke noget i vejen med.

Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.

Hvad ingen præmier?

Du kan desværre heller ikke, hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Men hvad får du så?

Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset. Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?

Sådan gør du:

Find din lille daglige julepause her: Jule-kræmmerhuse-kalender 2019 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).

Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.

Hej igen sommer!

Det er stadig sommer og derfor stadig tid til en lille hjælpende hånd, hvis du er ved at pakke feriekufferten. Måske mangler du liiige den der sidste detalje, der gør, at du lynhurtigt finder din kuffert på lufthavnens forvirrende bagagebånd efter en lidt for lang flyvetur med lidt for lidt plads?

Eller også har du bare, ligesom jeg, lidt for lidt god humor og lidt for meget dårlig – og lidt for meget tid…

Uanset hvad, får du her mit sidste bud på en skudsikker metode, som gør, at du altid kan genkende din kuffert: Sejlskibe og solopgange. Ikke bare smart, men også poetisk.

Og så er de selvfølgelig hæklet – simpelthen bare fordi jeg ikke ku’ la’ vær.

Hej mere sommer!

Så er der mere sommer-førstehjælo på vej på etonmess.dk.

I sidste uge fik du første udgave af hjælp til selv-hjælp i lufthavnen: Hvordan finder jeg hurtigst muligt min kuffert og når ned til stranden?

Det gør du selvfølgelig med en let genkendelig kæde af muffins eller vimpler på kufferten!

Jeg garanterer, at ingen andre vil have tilsvarende – mærkeligt egentlig, når man tænker over det…

Så lad bare de andre om at stå og se efter den ene ens kuffert efter den anden og prøve at huske om, deres også havde grøn rem på, ligesom den der lige smuttede forbi dem. Du tager bare med et (muligvis let smøret) smil din muffins-kuffert med og så er du klar til at lade ferien rigtig begynde.

Skulle muffins nu ikke lige være din stil, så fortvivl ikke. Jeg har løsningen her: De super stylede strand- og festklædte kufferter med hæklet bikini og butterfly!

Så bliver man vist ikke mere ferieklar!

Gung. Gung. Gung. Skæg man selv sidder på

Nogle gange er skæg, man selv sidder på at overhale en 2 m høj mand med ben af en længde, der passer lige præcist til højden. Ikke for korte og ikke for lange. Helt perfekte til hans 2 meter.

Jeg er helt sikker på, at vi begge to skulle nå det samme tog fra Østerport station og at vi begge lige havde set, at vi kun havde 3 minutter tilbage til at nå de sidste 350 meter og løbe ind af dørene og så køre hjem. Eller ud. Eller væk. Eller hen. Eller bare køre.

Og mine små stænger kørte derudaf. Gung. Gung. Gung.

Lige forbi ham. Gung. Gung. Gung.

Jeg kiggede på ham, mens jeg overhalede ham. Gung. Gung. Gung. Men jeg grinte først bagefter. På æresord!

Jeg nåede trappen med 1 minut tilbage. 33 trin op og 33 trin ned. Jeg kan nå det. Gung. Gung. Gung.

Guuung. Guuung. Guuung. Hvad er det? Det er ham. Ham med benene.

Guuung. Guuung. Guuung. Han overhaler mig. Tager trappen i store skridt og springer 2 trin over af gangen. Bare fordi han kan. Og fordi jeg ikke kan. Typen, der skal vise sig. Med sine lange ben. Guuung. Guuung. Guuung.

Han griner først bagefter. Selvom jeg ikke kan se det, er jeg helt sikker på det. Det havde jeg nemlig gjort.

Læs om, hvorfor det er så vigtigt med et godt skæg at sidde på her og find mere af det her.

(Og vi nåede toget begge to. Gung-gi-di-guuung)

Skæg, du selv sidder på. I skoven. Og så lidt om verden.

I denne tid kan det måske være meget godt at minde sig selv om, at verden også er et godt sted at være – også selv om 3.9 % af de stemmeberettigede synes, det er helt, som det skal være at stemme på et parti med en vanvittig, hadsk og skræmmende holdning til andre mennesker.

Det betyder jo trods alt, at 96.1 % ikke vil. Og det er jo også en del, må man sige.

Når man VIRKELIG har brug for lidt ekstra skæg at sidde på

Men når nu verden alligevel er sådan indrettet, at nogen af dem vi deler samfund og liv med åbenbart har så meget vrede eller hvad det end er i sig, kan man virkelig godt have brug for lidt skæg at sidde på.

Og skulle du ligesom jeg være lidt træt af mennesker lige nu (i hvert fald måske nok de der 3.9 %), så lad mennesker være mennesker og tag ud i skoven i stedet for og find nogle smil:

Og måske i det hele taget bare lidt smukt at se på:

Og således ladet op igen, vil jeg tage ud i verden og møde den med anerkendelse og respekt og gøre, hvad det så end er, jeg kan for at fjerne det der had, så vi igen kan mødes og være uenige uden at slå hinanden oven i hovedet – også helt bogstaveligt talt.

Måske ku’ vi så også lige vende det der med klimaet, som vist også er lidt vigtigt…

Træer er som skyer!

Vidste du det allerede godt? At træer er som skyer?

Jo jo, det passer!

At ligge på en blød græsplæne og kigge op på skyerne og finde kattehaler, kaffekander og flyvende løver er simpelthen noget af det, man gør alt alt for lidt.

Hvis ikke det er noget af det mest vidunderlige, man kan gøre, især mens solen varmer kroppen og en svag brise kæler for dine kinder, ja så ved jeg det da virkelig ikke.

Okay, lige nu er det måske ikke som sådan årstiden for den slags, men bare rolig! Nu har jeg nemlig en løsning, som kan udføres helt uden at få våde, kolde klamme græspletter på ryggen.

Træer! Især skønne knudrede træer. Se selv:

Vinterferie i Haiku

Jeg har lige afsluttet en dejlig vinterferie med familien. Den har endda været så dejlig, at den blev til små haiku-digte.

Måske du mindes de små japanske digte fra din skoletid? Hvis ikke har jeg hentet lidt visdom fra wikipedia her:

Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier fra 1600-tallet. Et haikudigt består som udgangspunkt af 17 stavelser fordelt på tre grupper med henholdsvis fem, syv og fem stavelser (Wikipedia.dk).

Klassisk haiku handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man “fanger en situation” med sit kamera. (www.sys-matthiesen.dk).

Og jeg sprænger måske nok et enkelt kriterium eller 2, men jeg synes bare det er en sjov lille måde at se på verden på, så forhåbentlig vil du kunne finde dig i mine sprængninger og alligevel læse med:

Haiku nr. 1

Åh pandekager 
Med syltetøj og sukker
Vinterferie!

Haiku nr. 2

Nattøjet er på 
Men det er jo ikke nat
Vinterferie!

Haiku nr. 3

Sygdom, feber, snot 
Det gør skam slet ingenting
Vinterferie!

Haiku nr. 4

Brors kobberbryllup
Vækker med sang og kaffe
Vinterferie!

Haiku nr. 5

Venners kærlighed 
Tid til snak og ro og vin
Vinterferie!

Haiku nr. 6

Fejre fødselsdag 
10 år og stor og lille
Min familie!

Og så er det jo ikke engang første gang, jeg kaster mig over de små fine (og stakkels?) haiku-digte. Læs et andet forsøg her: Ugen i haiku