I morgensol

Et hverdagsdigt om en lille sorg, om tab og savn i hverdagsglimt.

I dag fandt vi vores kat i haven.

I morgensol lå hun i skygge af hækken og sov.

Drømmende og tryg.

Og død.

Hendes lille kattehjerte havde givet op midt i natten.

I et lille bitte øjeblik gjorde menneskehjerterne det næsten.

Gav op.

Midt i morgensol.

Men det er liv og død.

Eller er det i virkeligheden bare liv?

Og er livet bare døden. Også.

Hvad kan barnet forstå.

Hvad kan jeg selv forstå?

At tab og sorg og savn er liv.

At ulykkeligt liv også er liv.

At liv også er ulykkeligt.

Drømmende og tryg.

Og død.

Vi lagde fløjlsrøde roser ved hendes drøm.

 Og i morgensol sagde vi farvel.

Skæg, du selv sidder på – og ikke kan lade være med at grine af

Nogle dage er virkeligheden altså bare langt sjovere end andre dage. Og  indimellem byder hverdagen simpelthen bare på de bedste grin, dér lige midt i liv og larm og trummerum.

Se her, hvor jeg har fundet noget skæg at sidde på(*) midt i min hverdag:

Når naboen skal flytte og man møder dem om morgenen, mens de er ved at sætte godt fyldte flyttekasser ud i indkørslen og fortæller,  at flyttefolkene lige har ringet og spurgt om det er ok, at de først kommer om en uge istedet for om 2 timer som aftalt – da de har sygdom!
(Nogle gange er skæg sjovere at sidde på, når det er andre, der sidder på det…)

Når man sidder i venteværelset hos lægen, fordi den Yngste skal vaccineres (igen, nogle gange er skæg jo altså sjovere, når det er andre der sidder på det) og lægen kommer ud og skal hente en af de andre patienter ind til konsultation og forsigtigt og meget stille og en lille smule undrende, siger patientens navn ud i venteværelset: Putte?

Når en kollegas barn hader grøntsager så meget, at hun ikke vil spise vingummier, fordi det kunne jo være majs, broccoli og gulerødder forklædt som gule, grønne og røde bamser!

Når jeg åbner på trykknappen på min termokande og lufttrykket får små bitte perler af heldigvis ikke alt for varm kaffe til at sætte sig i mit ansigt – midt i toget og lige efter jeg har pudset mine briller!

 

(*) Når jeg skal have skæg at sidde på, handler det om en tidligere klassekammerats vidunderligt dejlige onkel-agtige udtryk: Man har kun det skæg, man selv sidder på. Når jeg så lægger det sammen med at nå at nyde hverdagen og nuet (når der altså er noget at nyde) og huske at tage små pauser, så bliver det til at se sig om i verden og grine lidt af og med den og af sig selv.

Tillykke med GDPR! Og noget med hæklede flag

Yes! Nu er Etonmess.dk endelig langt om længe med på GDPR-bølgen og du skulle gerne være blevet mødt af et cookie-banner, da du kom ind på siden.

Og måske, kun måske, har du også forvildet dig ind på den nye side med Etonmess’ privatlivs-politik. Så nu skulle Etonmess.dk også gerne være helt lovlydig efter den nye persondata-forordning – også kendt som GDPR, trådte i kraft den 25. maj (som jo kun er lidt længe siden).

Og sådan en lovlydighed er jo værd at fejre!

 

 

 

 

Derfor er der i dag hæklede flag på bloggen. Hvis du ikke selv har behov for at fejre GDPR, kan de jo også sagtens bruges til at fejre fødselsdage, bryllupper, studenter eller næste års konfirmander. De kan også bruges til at tørre øjnene efter søndagens VM-kamp, hvis man har brug for den slags… *

Flagene findes i 3 størrelser og du finder opskriften på dem her:  Flagranke med flag i 3 størrelser 

Og privatlivs-politikken finder du her

 

 

 

 

 

* Hvis du ikke lige er med, så røg Danmark ud af VM 2018 (fodbold) efter en alt for spændende kamp mod Kroatien

Yeah! Ferie

Jeg går på ferie i dag – og dét skal fejres! Derfor er der i dag en stor konkurrence på bloggen – skynd dig at læse mere!

Hov, forresten, fik jeg sagt, at du ikke kan vinde noget? Som i nada. Nichts. Aller en ski‘?

Ikke andet end en dejlig lille pause til dig selv, hvor du enten igen eller blot for én gang skyld ikke laver noget som helst fornuftigt – andet end måske at give din hjerne lidt fred og ro…

Find 5 skønne fejl i mit ferie-billede – som jeg kan afsløre også pryder juli-kalenderen i det lille hjem (af en eller anden grund laver jeg nemlig selv min egen kalender og det betyder indimellem, at jeg kæmper mig frem måned for måned. Men skidt. Tiden går jo alligevel. Hvis du vil, kan du læse om min hjemmelavede kalender og lidt om at forsøge at nyde det der lidt besværlige liv, når det kan lade sig gøre her: Ja! Et helt nyt år! eller her: 1000 gange undskyld forår! Det er min fejl).

Find 5 fejl (eller i hvert fald 5 forskelle)!

Læs kapitel 6 (eller hvad det nu er) i Den Store Roman

“Hun ryster på hovedet indvendig for at vende tilbage til køkkenet og til resten af verden og prøver at komme af med den begyndende varme, der breder sig som en stille feber i hendes krop og som hun kender alt for godt. Men hun mærker tydeligt…”

Så er der endelig et nyt kapitel i Den Store Roman i Små Bidder (som måske aldrig bliver til noget, men vi håber da).

Den Store Roman i Små Bidder startede som små løsrevne historier, som jeg er gået til og fra, men jeg har efterhånden en klar ide om, hvor jeg gerne vil have den hen. Lidt endnu er den dog stadig i små bidder, som mangler at blive bundet helt sammen. Men læs endelig med, hvis du har lyst til at gå på opdagelse og måske kan du danne din helt egen sammenhæng. Det må du meget gerne.

Find det her

Ih, hvor jeg dog elsker skæg, man selv gynger på!

Jeg sprang med den Yngste på gyngen i dag (eller når du læser dette, var det i lørdags – eller en anden lørdag måske – afhængig af hvornår du har fat i bloggen, men det vigtige her er, at jeg sprang på gyngen og det er du nok med på).

Er du da helt vild, hvor den slags kilder i maven. Og i fødderne. Og i nakken. Og i håret. Og over det hele, hvor man da aldrig havde troet, at det kunne kilde – eller rettere sagt: Måske bare helt havde glemt at det kunne…

Og okay sprang og sprang er måske så meget sagt, men jeg klatrede da heller ikke helt forsigtigt op, hvis jeg selv skal selv sige det og jeg gav mig da rimelig fuldt ud, synes jeg. Vi både gyngede med åbne og med lukkede øjne, lænede os så langt bagover at vores hår kunne feje jorden under os (eller i hvert fald lege at vi kunne – og det i sig selv er da sin egen fornøjelse).

Jeg blev belært i at strække benene på de rigtige tidspunkter, selv om at her må jeg nok sige, at det altså er som at lære at cykle; det glemmer man aldrig igen – men det behøvede hun jo ikke at vide.

Vi var også oppe at stå på gyngen og gynge så højt, som vi turde og kom godt ned i knæene, så vi fik masser af fart på og så kilder det altså bare endnu mere, skulle jeg lige hilse og sige. Og derefter skulle vi sætte os ned på gyngen igen i fuld fart og her var Moren måske alligevel lidt en bangebuks…

Men jeg øver mig gerne igen en anden dag – for åh hvor var det bare skønt med skønt på.  Den bedste slags skæg, man selv sidder på og en helt vidunderlig pause – og dem elsker jeg jo også.

Hvis du har lyst til at vide lidt mere om det der skæg, kan du læse mere her: Endnu en ny hobby: Skæg, man sidder på (?!)

Bare tag en lille pause – du har helt sikkert fortjent det

Kan du mon finde vej igennem labyrinten og sprænge ballonen?

Helst med et ordenligt brag, så du bliver så forskrækket, at du må hive efter vejret og trække det dybt ned i maven – så får du nemlig 2 pauser i én: Først med lidt fred til hjernen i labyrinten og derefter masser af ilt til din krop.

Kom så! Du kan godt…

Rigtig god weekend fra Etonmess.

Jeg tager det i mig igen. Jeg har squ et mål alligevel!

Jeg ved godt, at jeg engang har sagt, at jeg ikke har noget, jeg skal nå. Ja, nærmest som et nytårsforsæt (som slet slet ikke var et nytårsforsæt) fik jeg vist sagt noget om, at jeg ikke ville sætte mig mål, men øve mig i bare at være.

Det var noget med, at jeg var så heldig, at jeg har mulighed for at nyde at være der, hvor jeg  er. Og at “Jeg skal huske at være lige der, hvor jeg er og ikke stræbe efter lykken ude i fremtiden. Det hjælper mig til at klare udfordringerne, så de ikke bliver til forhindringer. Fordi de hindrer mig ikke i mit mål: At passe på mig selv, så jeg har det godt, der hvor jeg er.”

(Læs mit ikke-nytårsforsæt her)

Og det er alt sammen også meget fint og rigtigt. Men er det nu også holdbart i virkeligheden?

Jeg har nemlig fået en tanke, som jeg ikke længere bare kan sidde overhørig: Jeg må lære at pifte! Det går ikke længere. Tænk sig, at jeg er over 40 og jeg kan ikke pifte! Det må jeg lave om på. Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg hver dag skal øve mig bare en lille smule i at pifte. Så ja, jeg må indrømme, jeg har mål og jeg har noget, jeg skal nå.

Jeg glæder mig allerede til alle de børne-fødselsdage, fællesmøder på arbejdet, klasse- og familiesammenkomster, hvor jeg med ét klart pift får ro på flokken. Nøj, det bliver fantastisk.

Åh ja. Så er der faktisk lige et mål mere, hvis jeg skal være helt ærlig: Jeg har en badedragt med aftagelige stropper. Super smart, når man slikker sol på stranden på Malta, så man undgår hvide stropper på huden (hvis man da så var typen, der blev brun). Mindre smart, hvis man har den på med ungerne i den lokale kommunale svømmehal og forsøger at undgå, at de falder af hægterne ved det mindste svømmetag. Og jeg ved godt, at det er en ualmindelig god ting, at børn ser, hvordan helt almindelige menneskekroppe ser ud, men nogle gange vil man jo alligevel gerne selv kunne bestemme, hvornår den helt almindelige menneskekrop skal vises frem. Så mit andet mål, er at få syet dem fast inden jeg næste gang skal ud i offentligheden med den. Men så må det altså også være nok mål for i år.

Åh nej! Nu har jeg igen været totalt unyttig!

Jeg har igen brugt tid på ingen verdens ting. Som i INGEN VERDENS TING. Og også denne gang, var det helt utrolig dejligt!

Først spildte jeg tiden med at stå og glo på himlen, fordi jeg blev fanget af lyden af hundredevis af baskende fuglevinger og tilhørende skrappen. Hvor var det et helt fantastisk syn og oplevelse at få lov til at være en del af deres flok for et kort øjeblik.

Derefter spildte jeg endnu mere tid, da jeg satte mig og efterlignede fuglenes prikker på himlen i flere forskellige former.

Den tro:

 

 

 

 

Den sjove:

 

 

 

 

Den eftertænksomme:

En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!