Så er der mere sommer-førstehjælo på vej på etonmess.dk.
I sidste uge fik du første udgave af hjælp til selv-hjælp i lufthavnen: Hvordan finder jeg hurtigst muligt min kuffert og når ned til stranden?
Det gør du selvfølgelig med en let genkendelig kæde af muffins eller vimpler på kufferten!
Jeg garanterer, at ingen andre vil have tilsvarende – mærkeligt egentlig, når man tænker over det…
Så lad bare de andre om at stå og se efter den ene ens kuffert efter den anden og prøve at huske om, deres også havde grøn rem på, ligesom den der lige smuttede forbi dem. Du tager bare med et (muligvis let smøret) smil din muffins-kuffert med og så er du klar til at lade ferien rigtig begynde.
Skulle muffins nu ikke lige være din stil, så fortvivl ikke. Jeg har løsningen her: De super stylede strand- og festklædte kufferter med hæklet bikini og butterfly!
Men så alligevel: Sommeren er her jo, med alt hvad der hører til af det skønne varierede danske sommervejr. Men også med skolernes sommerferie, drømme om den kommende ferie (ønsker jeg for dig), lyse sommeraftner (jeg be’r bare om et par stykker, det er alt), jordbær, friske ærter, krabbefangst og sand og tang mellem tærene eller noget helt andet, som du syntes hører sig til.
Og også her på Etonmess begynder sommerferien at kunne mærkes.
Jeg skal ikke selv ud at rejse i år – jeg skal på camping i Danmark. Og du behøver slet ikke at have ondt af mig, for det er efter eget valg og jeg glæder mig. Også selv om jeg lige har været ude at købe nyt regntøj…
Der sker noget særligt på Etonmess
Men skal du ud at rejse, kan du allerede nu godt begynde at glæde dig over, at Etonmess i de kommende uger udkommer i en helt speciel særudgave lige præcist til dig.
Du kan nemlig henover sommeren hver uge finde nye gode ideer til at sikre, at du altid hurtigt kan genkende din kuffert blandt de tusindvis af andre, der ligger der på transportbåndet.
Se det for dig: Du står der i lufthavnen, ser dig omkring, kigger måske på alle de andre som står der og venter. Måske sveder du lidt? Måske synes du allerede, at du har brugt nok timer sammen med de andre passagerer i flyet på rejsen ud? Og åh nej, hvad nu hvis de der, skal med på samme hotel?!
Det eneste, du ønsker dig, er hurtigt at kunne finde din kuffert blandt alle de andre og bare løbe langt væk og begynde din ferie.
Frygt ej! Hjælpen er nær.
Se bare her. Er der måske andre, der har pyntet deres kuffert med sugar sculls, muffins eller flagguirlander? Jeg tror det næppe!
Ja, okay. Måske er det mest for sjov, men det behøver vel ikke at være så dårligt vel? Og brug endelig ideerne, der er ingen copyright.
(Og ja, jeg glæder mig virkelig til at skulle på camping. Det passer altså.)
Følg med i næste uge og få flere dybt seriøse og ikke spor fjollede ideer. Eller måske bare en lille pause i feriepakningen? Én af de der dejlige, hvor man trækker vejret helt ned i maven, måske.
Nogle gange er skæg, man selv sidder på at overhale en 2 m høj mand med ben af en længde, der passer lige præcist til højden. Ikke for korte og ikke for lange. Helt perfekte til hans 2 meter.
Jeg er helt sikker på, at vi begge to skulle nå det samme tog fra Østerport station og at vi begge lige havde set, at vi kun havde 3 minutter tilbage til at nå de sidste 350 meter og løbe ind af dørene og så køre hjem. Eller ud. Eller væk. Eller hen. Eller bare køre.
Og mine små stænger kørte derudaf. Gung. Gung. Gung.
Lige forbi ham. Gung. Gung. Gung.
Jeg kiggede på ham, mens jeg overhalede ham. Gung. Gung. Gung. Men jeg grinte først bagefter. På æresord!
Jeg nåede trappen med 1 minut tilbage. 33 trin op og 33 trin ned. Jeg kan nå det. Gung. Gung. Gung.
Guuung. Guuung. Guuung. Hvad er det? Det er ham. Ham med benene.
Guuung. Guuung. Guuung. Han overhaler mig. Tager trappen i store skridt og springer 2 trin over af gangen. Bare fordi han kan. Og fordi jeg ikke kan. Typen, der skal vise sig. Med sine lange ben. Guuung. Guuung. Guuung.
Han griner først bagefter. Selvom jeg ikke kan se det, er jeg helt sikker på det. Det havde jeg nemlig gjort.
Læs om, hvorfor det er så vigtigt med et godt skæg at sidde på her og find mere af det her.
Jeg har netop skullet sige farvel til 2 mennesker, som jeg har holdt meget af på hver sin måde.
Det ene farvel kom som en trist lettelse oven på et svært sygdomsforløb, mens det andet er kommet som et uforståeligt chok.
I denne uge er Etonmess derfor et forsøg på et lille stop i tiden. En lille pause til at trække vejret helt roligt og helt ned i maven og minde mig om og forlige mig med, at en del af livet er også døden. Og at sådan må det være:
Måske er du ikke selv den store hækler, men derfor kan du sagtens læse med her. Både fordi det ikke er så langt, men også fordi du muligvis, ligesom jeg, bliver lidt imponeret over, hvad man dog kan, bare ved at sno en tråd om en pind.
Genglæde: Ny værdi med kærlig tilføjelse
Jeg har det her gamle penalhus, som jeg har brugt til hæklenåle, men som jeg skiftede ud med et nyt, større og helt fantastisk pink et.
Og jeg må indrømme, at godt nok købte jeg det under kyndig vejledning fra Børnene, men jeg kunne med meget stor sandsynlighed have fundet på at købe det alligevel. Så fint er det altså.
Som du måske også aner, har jeg gerne en kuglepen liggende sammen med hæklenålene, for man kan jo altid lige få brug for at notere et antal masker. Og som du kan se, så er de ikke altid lige holdbare de der kuglepenne…
Så må man jo spørge sig selv, om man virkelig kan tillade sig at kassere et ellers udmærket og velfungerende penalhus, bare fordi det ikke har plads til alle ens hæklenåle (ja, det er et problem – hentet direkte fra virkeligheden), ikke er pink eller fordi det har en plet?
Nej!
Så hvad gør man så? Man hækler 2 fine blomster:
Vupti, så lever det igen og er da bare så super fint, hvis jeg selv skal sige det – og det er jeg ikke bange for at gøre (der var selvfedmen).
Og endnu mere vupti, da jeg opdagede, at det lige passer til et garnnøgle og en nål, så jeg altid har nødhjælp, når jeg sidder i et tog eller en bus på vej hjem fra arbejde og bare lige har brug for at lade fingrene arbejde og hjernen slappe af.
Det passer lige med, at der kan være ét garnnøgle i og sådan ét giver sådan cirka en vaske- eller karklud, det fylder næsten ikke i tasken, jeg behøver stort set ikke at tænke og så kan det færdige produkt sikkert altid bruges af nogen.
Og nogle gange er det lige, hvad jeg har brug for. Bare at give slip og lade et øjeblik gå. Og så er det jo dejligt med lidt hurtig nødhjælp i tasken.
Og dermed blev det altså til genglæde, hækling, selvfedme og nødhjælp på bloggen i denne uge.
Find linket til opskriften og andre gode blomsterideer her
Er lige nu midt i, snart igennem, lige ved og næsten, netop kommet fra start – eller hvor jeg nu er, i én af de perioder af livet, som tærer lidt ekstra på batterierne.
Men midt imellem at stå og skrige ind i et håndklæde og have noget lavere tolerancetærskel over for omverdenen, aner jeg nu alligevel lidt håb. Nemlig, da jeg opdagede, at jeg stædigt holdt fast i, at det stjerneskud, jeg lige så, altså var et stjerneskud og IKKE bare et charterfly på vej til Mallorca.
Det må da være et positivt tegn, som viser, at der stadig er lidt optimisme tilbage.
Vidste du det allerede godt? At træer er som skyer?
Jo jo, det passer!
At ligge på en blød græsplæne og kigge op på skyerne og finde kattehaler, kaffekander og flyvende løver er simpelthen noget af det, man gør alt alt for lidt.
Hvis ikke det er noget af det mest vidunderlige, man kan gøre, især mens solen varmer kroppen og en svag brise kæler for dine kinder, ja så ved jeg det da virkelig ikke.
Okay, lige nu er det måske ikke som sådan årstiden for den slags, men bare rolig! Nu har jeg nemlig en løsning, som kan udføres helt uden at få våde, kolde klamme græspletter på ryggen.
I denne uge er der altså ikke rigtig noget indlæg på bloggen.
Jeg har haft nok at lave, så jeg har virkelig slet ikke haft tid til at skrive herinde. Jeg læser nemlig. En bog!
Og det har været vidunderligt. Hvert eneste ledige øjeblik er blevet brugt på at dykke langt ind i en helt anden verden. VIDunderligt.
Dér har jeg ikke været i mange år, så jeg har virkelig nydt det. Helt ind i sjælen. At liste væk og kravle forsigtigt ind et andet sted. At blive opslugt af bogstaver og ord og sider, der krøller.
Det er forresten denne her: “Brit-Marie var her” af Fredrick Backman. Kan kun anbefales (kommer vist nok også som film lige om lidt, så jeg er vist ikke den eneste, der har opdaget den).
Og så fik jeg da endelig også noget at bruge én af mine ellers så ubrugelige kvaster til: Et bogmærke (ret heldigt egentlig, jeg elsker nemlig at lave dem).
Se nu der! Nu kom jeg så alligevel til at skrive et indlæg! Det har jeg altså virkelig ikke tid til. Jeg mangler jo stadig 207 sider.
Slut. Prut. Finale. Katten har en hale – og jeg har en bog at læse.
Hej-hej.
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!
