Kategoriarkiv: Den lille poesibog

I den tidlige sommersols lange skygge

Det er i den tidlige sommersols lange skygge

At jeg mærker dagens lune afslutning på mine kinder.

At jeg krøller mine sandal-tæer i den bløde luft.

At jeg lytter til fuglenes aftenvise.

At jeg dufter til de sidste syrener.

At jeg klør mig forsigtigt i årets første myggestik

At jeg nyder isterningenes klirren i det kolde glas

Og glemmer fuldstændig alt om, at det ikke er sommerferie og at i morgen venter madpakker, planlægning, idrætstasker og rene strømper….!

Vaskeægte poesi i hverdagen: Ugens madplan i haiku

Mangler du inspiration til aftensmaden, så læs med her. Ingen ved helt hvorfor ugens madplan absolut skulle udgives i haiku. Men på den anden side hvorfor ikke?

Mandag:

Mandag helst er nem

Ikeadeller, bønner

Lige fra posen

Tirsdag:

Varm linsesuppe

Og godt med ost på toppen

Klimaet kalder?

Onsdag:

Lasagne fra frost

Overskud fra weekenden

Gør dobbelt glæde

Torsdag:

Pølsegryderet

Som en børnefødselsdag

Dengang mor var barn

Fredag

Fredagen er her

Trættere end en mandag

Er det brød med ost?


(Sig mig lige, er etonmess alligevel en madblog?)

Og forresten, skulle du være lidt i tvivl om, hvad haiku nu er, så kig ind her

Fugle på tur

Efteråret og den mørke tid har overtaget kalenderen.

Det kan jeg godt lide.

Det er de brune blade. De mange ukendte orange nuancer. Træerne, der skifter udseende dag for dag. Blæsten, der får bladene til at danse (og ørene til at blafre af kulde).

Og så er der fugle på tur.

De er åbenbart ikke allesammen taget afsted endnu.

I hvert fald så jeg den anden dag det flotteste syn over byens tage. I hundredvis og i cirkler om sig selv i hver deres individuelle dans om hinanden.

Så fascinerende, at jeg helt glemte at finde mobilen frem og tage et billede (det er så ulempen ved at leve i nuet – heldigvis sker det ikke så tit…)

Da jeg heller ikke kan tegne, må du nøjes med mine ord til at skabe dit eget billede:

I cirkler over tagene.

I sværme, der fylder himmelen ud.

Små sorte brud på den så perfekte blå flade.

Danser de en dans med en usynlig partner til lydløs musik.

Pause i snevejr

I dag har jeg fundet et lille snevejrs-digt frem til dig. Et lille digt med ro.

Jeg lukker øjnene. 

Trækker vejret. 

Ind. 

Ud. 

Der går et øjeblik. 

Tusinde snefnug har lagt sig. 

Der går et øjeblik. 

Jeg lukker øjnene. 

Trækker vejret. 

Ind. 

Ud. 

Der går et øjeblik. 

Tusinde snefnug har lagt sig

Når jeg synker

Når jeg synker.

Har jeg opdaget.

At jeg ikke behøver at kæmpe. 

At jeg ikke behøver at bruge kræfter, jeg ikke har. 

For at holde mig oppe. 

For at komme igennem det. 

Jeg skal bare trække vejret. 

Bare trække vejret. 

Jeg behøver ikke at have kræfter tilbage. 

Jeg behøver ikke at kæmpe mere. 

Jeg behøver ikke at være stærk.

Jeg skal bare trække vejret. 

Det er nok. 

Det er ikke slut.

Det er ikke godt.

Men det er nok. 

Jeg kommer igennem.

Også selvom jeg næsten ikke kan. 

Det er nok.