Alle indlæg af Meboli

Hæklerier, Livet

Det er sommer igen

Skriv en kommentar

Sidste sommer stod det på farvede pauser og året før var det skønne, grænsende til det skøre pauser med hæklerier, der skulle hjælpe dig til at finde din kuffert i lufthavnens kaos (ja, hvad ellers?).

Men altså denne sommer, der fejrer vi. Hele sommeren igennem kan du stikke hovedet forbi bloggen, hvis du trænger til lidt sommerpause-træk-vejret-helt-ned-i-maven-og-ånd-langsomt-ud-fejring.

Og du bestemmer selvfølgelig helt selv hvad, der skal fejres: Sommerferie. Fødselsdag. Fodbold. En cykel, der ikke er punkteret. En kage, der er bagt helt igennem. Et vindue, der ikke skal pudses. Kærligheden. Skilsmissen. Venskabet. Kjolen, der passede alligevel.

Det er helt op til dig.

Vi starter med en fejende flot og dejlig flag-guirlande:

Se opskriften her. Rækkefølgen er 1 lille, 2, mellem, 3 store, 2 mellem, 1 lille.

Glæd dig til en sommer i fejringens tegn.

Glædelig sommer. Pas godt på dig selv. Det må du godt ❤️

Livet

Husk, du har kun det skæg, du selv hopper på. Eller en pelikan? Eller begge dele?

Skriv en kommentar

Ja, det er måske nok den overskrift til dato, der har givet mindst mening.

Måske…

Men altså, man har jo kun det skæg, man selv sidder på. Eller som i dag: Du hopper på.

Du ved den sjov, glæde og nydning, som du selv sørger for at finde plads til i hverdagen. Og nogle gange er det endda med ekstra magisk soundtrack.

Og så behøver du jo ikke at gøre det alene. Se selv:

Og husk lyd for den fulde oplevelse. .

Hæklerier, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet

Fuglekvidder og solskin

Skriv en kommentar

I pinsen vågnede jeg til morgensol og fuglekvidder.

Ja, det var der ganske vist ikke meget af i år, men sover man i telt og vågner tidligt nok, ja så er der mulighed for begge dele. Og så heldig var jeg. Heldig og lidt kold efter natten, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og inspireret, trods de kolde lemmer, var jeg endda også. Jeg måtte simpelthen bare prøve om jeg kunne få sådan en omgang fuglekvidder helt ud i fingrene. Og det kunne jeg!

Det blev nemlig til disse små lækkerbidskner:

Hvad de skal bruges til? Ja, det må jeg jo finde ud. Men mon ikke jeg helt sikkert kan finde på noget at bruge de små skønne skabninger til?

Trænger du også til lidt af din egen magiske fuglekvidder, så find opskriften her:

Etonmess-fuglekvidderDownload

Livet

Når grønt er godt

Skriv en kommentar

Der er grønt på menuen i dag. Alt det gode grønne, som er godt for øjnene – og for sjælen.

Grønt fra haven

Altså alt det andet (blomkål, tomater og løg) er godt nok købt i butik, meeen: Krydderurterne, det smukke skønne grønne, det kommer altså fra haven.

Og det er simpelthen noget af det bedste for sjælen at hente det i haven – endda balancerende med en Margrethe-skål imellem knæene (og naturligvis er det en grøn Margrethe-skål) mens jeg prøver at undgå at falde ned i mini-drivhuset, når jeg klipper mynte og persille.

Grønne nuancer i tusindvis

Og så er der den lokale park, som er malet med næsten alle de typer af grønt, som man overhovedet kan forestille. Der må altså være mindst tusind nuancer af grøn.

Prøv selv at tæl’.

Livet, Skæg, du selv sidder på

Når livet spirer

1 kommentar

Jeg siger ikke, at det bedste jeg ved, er at tjekke mine potter fyldt med jord og kærlighed. Bare lige lidt om morgenen. Lige om eftermiddagen og måske igen efter aftensmaden.

Jeg siger heller ikke, at jeg tænker på mine små spirer, før jeg tænker på at få udryddet de tunge morgenånde med tandpastaens kemiske lethed.

Eller at jeg hektisk gennemsøger køkkenet for tomme gennemsigtige plastikbeholdere til at sætte over potterne som små drivhuse.

Eller at jeg specifikt går efter middagsretter, som involverer cherrytomater (købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbøtter) eller babyspinat og rucola (tilfældigvis også købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbeholdere).

Jeg siger måske heller ikke, at jeg har fyldt vindueskarme og udestue med potter med frø, som forhåbentlig har overlevet fra sidste sommer.

Eller at jeg kalder det mine børnehave.

Altså sådan højt. Altså til mennesker, som jeg ikke er i familie med.

Slet ikke.

Jeg siger bare, at det er vidunderligt dejligt at følge med i livet set fra et lille bitte frøs perspektiv.

At se hvordan livet vokser helt stille. Uden at tænke i rene madkasser og drikkedunke, der ikke drypper, coronatest og -hjemmearbejde, terminer og skat, deadlines og budgetter, blodtryk og børneopdragelse eller 2 ens strømper…

Bare lige 5 minutters vanding og holden lidt øje med selv verdens mindste vækst. Eller måske endda bare ingenting.