Jeg hænger tøj op. 

Under en lyseblå himmel. 

Jeg hænger hvide lagener, vaskeklude og bluser op. 

Under en lyseblå himmel med bløde skyer. 

Jeg hænger korte pigeshorts, mønstrede sommerkjoler og seje T-shirts op. 

Under en lyseblå himmel med bløde skyer og varmende sol. 

Jeg hænger tøj op. 

Uden at spekulere på langskæggede banditter, der vil holde mig hjemme og træde mine piger under fode. 

Under en dunkel-blå himmel.

Jeg hænger tøj op.

Uden at spekulere på, hvor det næste måltid kommer fra. 

Under en dunkel-blå himmel med blødende skyer. 

Jeg hænger tøj op. 

Uden at være bange for, hvem der kan banke på om lidt. 

Under en dunkel-blå himmel med blødende skyer og brændende sol. 

Jeg hænger tøj op. 

Jeg er meget heldig. 

Giv dig selv en lille smule smuk ro i dag. Bare en lille bitte smule.

Måske vokser den sig større og større til det smukkeste Mount Everest og hvis ikke, så har du da i det mindste fået fået i hvert fald en lille smule smuk ro.

Og det har du helt sikkert fortjent.

Som du måske så i sidste uge går sommeren forsigtigt på hæld i min lille have og selv om mange blomster begynder at takke langsomt af, giver de nu stadig glæde.

Ikke bare med løfter om næste års gaver, men også allerede nu bringer de skønhed i endnu en livsfase.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Måske føler du dig også lidt vissen og træt indimellem?

Som om du ikke er noget?

Som om du ikke har gnist og farve?

Som om der ikke er mere?

(Eller bare som om sommerferien godt kunne ha’ varet lidt længere?)

Så se lige her, hvor meget skønhed, der i virkeligheden er i vissen og træt:

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Det er jo stadig sommer og det er jo værd at fejre. I denne uge med røde roser og selvfølgelig en lille vimpel-guirlande.

Værsgo. Den er da til dig: