Månedsarkiv: juni 2019

Livet, Pauser, Skæg, du selv sidder på

Gung. Gung. Gung. Skæg man selv sidder på

Skriv en kommentar

Nogle gange er skæg, man selv sidder på at overhale en 2 m høj mand med ben af en længde, der passer lige præcist til højden. Ikke for korte og ikke for lange. Helt perfekte til hans 2 meter.

Jeg er helt sikker på, at vi begge to skulle nå det samme tog fra Østerport station og at vi begge lige havde set, at vi kun havde 3 minutter tilbage til at nå de sidste 350 meter og løbe ind af dørene og så køre hjem. Eller ud. Eller væk. Eller hen. Eller bare køre.

Og mine små stænger kørte derudaf. Gung. Gung. Gung.

Lige forbi ham. Gung. Gung. Gung.

Jeg kiggede på ham, mens jeg overhalede ham. Gung. Gung. Gung. Men jeg grinte først bagefter. På æresord!

Jeg nåede trappen med 1 minut tilbage. 33 trin op og 33 trin ned. Jeg kan nå det. Gung. Gung. Gung.

Guuung. Guuung. Guuung. Hvad er det? Det er ham. Ham med benene.

Guuung. Guuung. Guuung. Han overhaler mig. Tager trappen i store skridt og springer 2 trin over af gangen. Bare fordi han kan. Og fordi jeg ikke kan. Typen, der skal vise sig. Med sine lange ben. Guuung. Guuung. Guuung.

Han griner først bagefter. Selvom jeg ikke kan se det, er jeg helt sikker på det. Det havde jeg nemlig gjort.

Læs om, hvorfor det er så vigtigt med et godt skæg at sidde på her og find mere af det her.

(Og vi nåede toget begge to. Gung-gi-di-guuung)

Livet

Blomster på hjernen

Skriv en kommentar

Fuchsia…

Smukke og nærmest helt magiske i alle deres former og farver.

Et helt eventyr i hver en en lille blomst.

Runde og bløde og tykke og aflange og tynde. Hvide og røde. Og bordeaux og rosa. Orangerøde og varme. Lyserøde og lilla.

Får mig til at stoppe op.

Får mig til at nyde.

Får mig til at indtage deres eventyrlighed.

Hjælper mig til at huske ikke at vente med at nyde livet.

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Mere ro og ro på. Tak

Skriv en kommentar

Der er stadig lidt behov for pauser og at trække vejret helt ned i maven for øjeblikket i det lille hjem og måske allermest hos mig.

Og så er der ikke noget ret meget mere fantastisk en en tur i skoven.

Hvis du også har det sådan, så tag med mig ud i skoven. Du kan jo starte her og så tage ud i din egen, når det altså passer ind i det hele.

Husk: Mere ro og ro på. Altså lige bortset fra, at du skal skrue helt op for lyden, når du ser videoen. Men ellers er den go’ nok. Mere ro ik?

(Den gemmer sig her under play-knappen)

Den lille poesibog, Livet, Pauser

liv og død og pæoner i haiku

Skriv en kommentar

Jeg har netop skullet sige farvel til 2 mennesker, som jeg har holdt meget af på hver sin måde.

Det ene farvel kom som en trist lettelse oven på et svært sygdomsforløb, mens det andet er kommet som et uforståeligt chok.

I denne uge er Etonmess derfor et forsøg på et lille stop i tiden. En lille pause til at trække vejret helt roligt og helt ned i maven og minde mig om og forlige mig med, at en del af livet er også døden. Og at sådan må det være: