Kategoriarkiv: Livet

Genglæde, hækling og selvfedme

Og nødhjælp.

Det er hvad, du finder på bloggen i denne uge.

Måske er du ikke selv den store hækler, men derfor kan du sagtens læse med her. Både fordi det ikke er så langt, men også fordi du muligvis, ligesom jeg, bliver lidt imponeret over, hvad man dog kan, bare ved at sno en tråd om en pind.

Genglæde: Ny værdi med kærlig tilføjelse

Jeg har det her gamle penalhus, som jeg har brugt til hæklenåle, men som jeg skiftede ud med et nyt, større og helt fantastisk pink et.

Og jeg må indrømme, at godt nok købte jeg det under kyndig vejledning fra Børnene, men jeg kunne med meget stor sandsynlighed have fundet på at købe det alligevel. Så fint er det altså.


Som du måske også aner, har jeg gerne en kuglepen liggende sammen med hæklenålene, for man kan jo altid lige få brug for at notere et antal masker. Og som du kan se, så er de ikke altid lige holdbare de der kuglepenne…

Så må man jo spørge sig selv, om man virkelig kan tillade sig at kassere et ellers udmærket og velfungerende penalhus, bare fordi det ikke har plads til alle ens hæklenåle (ja, det er et problem – hentet direkte fra virkeligheden), ikke er pink eller fordi det har en plet?

Nej!

Så hvad gør man så? Man hækler 2 fine blomster:

Vupti, så lever det igen og er da bare så super fint, hvis jeg selv skal sige det – og det er jeg ikke bange for at gøre (der var selvfedmen).

Og endnu mere vupti, da jeg opdagede, at det lige passer til et garnnøgle og en nål, så jeg altid har nødhjælp, når jeg sidder i et tog eller en bus på vej hjem fra arbejde og bare lige har brug for at lade fingrene arbejde og hjernen slappe af.

Det passer lige med, at der kan være ét garnnøgle i og sådan ét giver sådan cirka en vaske- eller karklud, det fylder næsten ikke i tasken, jeg behøver stort set ikke at tænke og så kan det færdige produkt sikkert altid bruges af nogen.

Og nogle gange er det lige, hvad jeg har brug for. Bare at give slip og lade et øjeblik gå. Og så er det jo dejligt med lidt hurtig nødhjælp i tasken.

Og dermed blev det altså til genglæde, hækling, selvfedme og nødhjælp på bloggen i denne uge.

Find linket til opskriften og andre gode blomsterideer her

Et lille øjeblik med zen?

Har netop overstået en dejlig påskeferie med en lille smule praktisk og med massevis af afslappende afslapning.

Det var lige præcis midt imellem afslapning og praktik, at jeg fik øje på det. En hel græsplæne fyldt med zen! Hvor heldig har man lige lov at være?

For nogle ligner det måske en græsplæne fyldt med små gule irriterende ukrudt, der skal fjernes. Men du og jeg, vi ved bedre ik?

Vi ved nemlig, at her ligger en fantastisk mulighed for et øjeblik med zen.

Sæt dig ned, træk vejret helt ned i maven og tæl mælkebøtterne. Mærk, hvordan livet for et lille bitte øjeblik bare er fredeligt og roligt. Og det gode er jo, at du kan blive ved – der er altid nye mælkebøtter at tælle og dermed nye pauser midt i hverdagen.

Jeg nåede til 113, inden hverdagen igen fik lov at tage over.

Men heldigvis så ved jeg, at dén græsplæne helt sikkert er fyldt med meget mere zen, så jeg kommer bare igen en anden dag og tæller mælkebøtter.

Verdens bedste gode råd!

Egentlig havde jeg besluttet mig for at etonmess.dk skulle være fri for gode råd og løftede pegefingre. Ingen pseudo-filosofisk/psykologisk coaching her om hvordan du bør leve dit liv for at blive et lykkeligt menneske. Ingen løftede øjenbryn her. Bare kærlighed.

Undskyld, men nu er jeg altså faldet i.

For hvad gør man, hvis man rent faktisk har fundet de vise sten? Er man så ikke et skarn, hvis man ikke gi’r det videre? Jo, det er man da! Helt sikkert.

Så jeg har måtte æde mine egne ord i mig igen og i denne uge kommer alligevel dét gode råd, som du har brug for, for at blive lykkelig – muligvis især ret meget, hvis du er en vintertræt og lettere forkølet børnefamilie.

Okay, jeg bygger op:

Sidste sommer var vi så heldige at få en fantastisk gave fra og med svigerfamilien. Gaven var en smuk ferie på Kreta, som bød på mange vidunderlige øjeblikke med ro i sjælen:

Jeg bygger lige lidt mere op, men så kommer det gode råd også lige om lidt:

Efter denne fantastiske solskinsuge tog vi (Mor, Far og Børn) så en uge på camping i den smukkeste og varmeste danske sommer længe:

Som du ser, bød også denne uge på vidunderlige rolige og sjælfulde stunder.

Er det nu?

Og nu tænker du måske, at det gode råd er at tage på ferie i solen og nyde varme, solskin, nærvær og bare at være til og at det, kan du da godt leve med, men helt fantastisk nytænkende er det ikke, hvis du skal være helt ærlig?

Nej, det er ikke dét – selvom jeg er virkelig glad for, at din tankegang viser, at du har en vidunderlig anerkendende tilgang til dine medmennesker og jeg tænker, at du nok skal klare dig her i livet.

Men altså tag endelig på ferie, det skal være dig vel undt. Men det er slet-slet-slet ikke det vidunderlige gode råd, jeg vil give dig.

Nu kommer det. Det lover jeg!

For mellem de 2 vidunderlige og sjælfulde og så videre ferier skete der det, at vores tøj ikke kom med hjem fra den første vidunderlige ferie (noget med så meget blæst, at det var valget mellem passagerer eller kufferter og så er valget åbenbart ikke så svært).

Og havde vi ikke stået og skulle på ferie 2 dage efter hjemkomsten havde det sikkert også været nogenlunde ok, men vi skulle jo bruge al det sommertøj, som vi havde pakket med til Kreta på ferie igen i Danmark (ja, det lyder vildt og vi havde da egentlig også forberedt også på en uge i regnvejr, men som du måske husker, så var alt af lave sidste sommer).

Så der stod vi og så på en vejrudsigt fuld af sommer og et klædeskab fuldt af vintertøj og så var der jo ikke meget at gøre. Afsted med os og handle til en ny omgang sommerferie og nej, forsikringen dækker ikke ved hjemkomst fra ferie – og her er jeg ikke engang sikker på, at man kan være rigtig sur på forsikringsselskaberne, for hvem ved sine fulde fem, regner med at skulle bruge sommertøj til en sommerferie i i Danmark??

Til sidst kom kufferterne selvfølgelig hjem igen og så stod vi der med 2 gange sommertøj og andet godt – og hold op, hvor har det været vidunderligt lige siden! Ja, sommeren gled over i efterår og vinter, som den jo gør, men tøjet holdt.

Og hvor har det givet masser af sjælefred, at der stort set altid er tøj nok! Især undertøj. Uden at man skal gå der og tælle dage til weekenden, hvor man orker at vaske igen og indregne, hvor mange uheld, der skal være plads til. Så smart!

Ja, okay, så er der selvfølgelig også dobbelt op på tøj, der skal lægges på plads igen, når det endelig er vasket, men det er en pris, der er til at bære for en lille smule hverdags-sjælefred.

Så her er min gave til verden altså:

Sørg altid for at have masser af undertøj! Masser.

Okay okay, skal jeg være helt ærlig, er det jo ikke første gang, jeg kaster om mig med livsændrende gode råd:

Første gang jeg ikke kunne dy mig finder du her.

Og anden gang her

Jeg sagde et stjerneskud!

Er lige nu midt i, snart igennem, lige ved og næsten, netop kommet fra start – eller hvor jeg nu er, i én af de perioder af livet, som tærer lidt ekstra på batterierne.

Men midt imellem at stå og skrige ind i et håndklæde og have noget lavere tolerancetærskel over for omverdenen, aner jeg nu alligevel lidt håb. Nemlig, da jeg opdagede, at jeg stædigt holdt fast i, at det stjerneskud, jeg lige så, altså var et stjerneskud og IKKE bare et charterfly på vej til Mallorca.

Det må da være et positivt tegn, som viser, at der stadig er lidt optimisme tilbage.

Jeg. sagde. et. stjerneskud. OKAY?!!

Hej forår!

Ting, man finder, når man man ikke længere kan holde igen på forårs-optimismen og tømmer vinterjakkens lommer for at skifte til overgangsjakken:

  • Brillepuds og tyggegummi (livs-nødvendigheder. Især hvis man har glemt det…)
  • Hårelastikker (når man er mor til 2 langhårede piger)
  • En 20’er til indkøbsvognen (som af en eller anden grund aldrig er til at finde, når man faktisk skal bruge den – derfor bør den muligvis bare hurtigst muligt investeres i chokolade, nu hvor jeg har fat i den)
  • Ringen fra en nøglering (hvad laver den der?)
  • Knap, paliet og perle (ja, hvad ellers?)

Men selvfølgelig ingen læbepomade…

Træer er som skyer!

Vidste du det allerede godt? At træer er som skyer?

Jo jo, det passer!

At ligge på en blød græsplæne og kigge op på skyerne og finde kattehaler, kaffekander og flyvende løver er simpelthen noget af det, man gør alt alt for lidt.

Hvis ikke det er noget af det mest vidunderlige, man kan gøre, især mens solen varmer kroppen og en svag brise kæler for dine kinder, ja så ved jeg det da virkelig ikke.

Okay, lige nu er det måske ikke som sådan årstiden for den slags, men bare rolig! Nu har jeg nemlig en løsning, som kan udføres helt uden at få våde, kolde klamme græspletter på ryggen.

Træer! Især skønne knudrede træer. Se selv:

Mere genbrug og mere genglæde,tak

I denne uge er der igen genbrug på bloggen, men denne gang har jeg altså krydret det med en ordentlig omgang genglæde – modsat sidste genbrug, som var mit sygdomstrætte genbrugs-digt fra den 5. marts.

Øh genglæde?

Hvis genglæde er helt nyt ord for dig, får du en lille oversættelse med her: Det er (selvfølgelig) genbrug eller “upcycling”. At få noget nyt ud af noget gammelt, som måske ellers bare ville ryge ud.

Og hvis man så oven i købet kan glæde andre med det. Ja, så bliver det jo til det rene genglæde.

Med fingrene i kagedåsen

Denne omgang genglæde startede med en tom dåse, som tidligere var fyldt med lækre chokoladevaffelrør og derfor helt sikkert allerede har budt på en hel del glæde.

Hvis man så supplerer med dobbeltklæbende tape og et stykke farvet papir:

Så kan man faktisk ende ud med noget så fint som det her:

Og nå ja, hvis man så også har en lille hæklet blomst, så skader det selvfølgelig heller ikke.

Den lille fine dåse blev fyldt med 3 hæklede vaskeklude og en skrubbebørste og så blev det endda også til en sød lille fødselsdagsgave.

Link til de hæklede vaskeklude finder du her

Den hæklede blomst har jeg fundet her hos Stine Hoelgaard

Og her får du lige et link til lidt mere genglæde

Har jeg sagt, at jeg elsker gaver? Især til andre.

1000 ord til ét billede

Jeg sad og hyggede mig med farver den anden dag.

Ville bare give min hjerne lidt fri fra det hele og havde derfor fundet x antal farveblyanter i tilfældige farver, som bare skulle fylde ud på et stykke papir. Ingen formkrav, intet formål – bare et frikvarter i farver, som ikke skulle bruges til noget som helst.

Det blev til det her som i sig selv ikke rigtig er noget, men så alligevel måske en hel masse:

I hvert fald sad jeg bagefter og kiggede lidt på det og lod tankerne vandre. Kom til at tænke på, at hvis et billede siger mere end 1000 ord, hvilke 1000 ord skulle mon så bruges om dette?

Det blev til historien om den lille hunreje, som du kan læse her:

Genbrugs-cirklen

Etonmess.dk går ind for genbrug. Selvfølgelig, hvad ellers?

Og naturligvis vil jeg da også gerne være med til at reducere co2-udslippet.

Derfor er der i denne uge genbrug af indlæg fra december 2017 (Den onde trætte syge cirkel):

Den onde cirkel

Den onde cirkel var mit forsøg på et cirkeldigt, hvor alt går i ring. Et digt, hvor der ingen start eller slutning er.

Fordi lige sådan føles livet indimellem.

Og nej, måske reducerer det ikke ligefrem co2-udslippet, men ih hvor det passer.

Denne gang er det heldigvis uden lungebetændelse, men bare med masser af skøn influenza-agtig forkølelse til hele familien. Rigtig god bedring til de af jer, der også hygger med den slags lige nu.

Læs det originale indlæg her

Jeg har faktisk slet ikke tid til det her

I denne uge er der altså ikke rigtig noget indlæg på bloggen.

Jeg har haft nok at lave, så jeg har virkelig slet ikke haft tid til at skrive herinde. Jeg læser nemlig. En bog!

Og det har været vidunderligt. Hvert eneste ledige øjeblik er blevet brugt på at dykke langt ind i en helt anden verden. VIDunderligt.

Dér har jeg ikke været i mange år, så jeg har virkelig nydt det. Helt ind i sjælen. At liste væk og kravle forsigtigt ind et andet sted. At blive opslugt af bogstaver og ord og sider, der krøller.

Det er forresten denne her: “Brit-Marie var her” af Fredrick Backman. Kan kun anbefales (kommer vist nok også som film lige om lidt, så jeg er vist ikke den eneste, der har opdaget den).

Og så fik jeg da endelig også noget at bruge én af mine ellers så ubrugelige kvaster til: Et bogmærke (ret heldigt egentlig, jeg elsker nemlig at lave dem).

Se nu der! Nu kom jeg så alligevel til at skrive et indlæg! Det har jeg altså virkelig ikke tid til. Jeg mangler jo stadig 207 sider.

Slut. Prut. Finale. Katten har en hale – og jeg har en bog at læse.

Hej-hej.