Beredskabs-blomster

Når der bliver lidt for mange beredskabsplaner i livet, så er det virkelig en luksus at glemme det hele et lille øjeblik.

Og bare skulle tjekke hindbærbuske for de rødeste bær

Undres over om de sarte rosenknopper mon snart går i blomst?

Forundres over om den syriske rose da ikke også snart skal følge trop?

Undersøge om frøkenhattene mon ender med at vinde over sneglene?

Og overveje hvor mange mohitos, der mon er til her?

Blå zen med vinger

Også i denne uge har jeg fundet et lille øjeblik med pause frem til dig.

Ja, også til mig jo, men jeg vil ikke være nærig. Og slet ikke med pauser.

Pauser skal deles, ligesom skumfiduser og pandekager.

Det er en lille bitte smule blåt. Og det er en lille smule med vinger. Og det er en lille smule med zen.

En lille smule hverdags-ro

I denne uge får du et overraskende vidunderligt og meget lidt krævende tip til hverdags-ro.

Det kan bruges alle dage, men det er særligt godt der, hvor din hjerne ikke rigtig kan give slip. På følelser, tanker, situationer eller ord.

Og det behøver ikke være noget vildt.

Det kan være en dag på arbejdet, som har været ekstra krævende.

Det kan være efter en hyggelig og sjov fest, hvor du måske har haft alle antenner ude.

Det kan være efter at have forsøgt at få alle madpakker, skoletasker og cykelhjelme vasket færdige samtidig.

Eller måske er der noget, der ligger beslag på din energi.

Så er her en lille bitte smule hverdags-ro.

Det redder ikke det hele. Desværre. Men det hjælper lidt. Og det er da en start.

Det eneste du skal, er at se.

Bare se. Du behøver ikke trække vejret på en bestemt måde. Eller sidde i en bestemt stilling.

Det kan gøres midt imellem andre mennesker. Når du venter på bussen. Når du sidder i bussen. Eller midt i Netto. Virkelig. Der er ingen, der opdager det. Du ser ikke mærkelig ud. Og du trækker ikke vejret på nogen særlig måde.

Du skal bare se.

Se efter farven blå. Alt med blåt. Skilte. Blomster. Himlens genskin i et vindue.

Når du har fundet alt det blå, så se efter farven grøn. Græsset, et husnummer, det grønne lys fra lydkrydset. Alt det grønne.

Forsæt med gul. Solen. En bil, der kører forbi. En kvinde med de skønneste gule lakerede negle. Se, hvor meget gult, der er i verden.

Nu er du måske nået frem til kassen eller måske kommer din bus. Og det er ok. Og ellers fortsætter du bare. Med hvid og rød og lilla og orange og…

Det var bare en lille smule ro, du skulle have. Ikke ligefrem en verdens-revolution. Bare en lille smule hverdags-ro.

Et lille konfirmand-råd til dig

I weekenden var jeg så heldig at være med til at fejre min skønne nevøs konfirmation.

Og han var åbenbart så heldig at have en faster (mig jo), som absolut skulle sige nogle kloge, vittige og underfundige ord.

Og blandt de mange ord, var nogle, som jeg særligt gerne ville gerne give videre til min søde teenager-nevø.

Jeg har bagefter set lidt på mig selv i spejlet og tænkt, at jeg måske også skulle sige det til hende der, derinde.

Også selvom jeg er en lille smule over konfirmationsalderen.

Og nu får du dem altså også.

Også selvom du måske heller ikke lige er en 13-årig knægt.

Gå ud i verden og prøv at gør den bedre. Men vær overbærende med dig selv. Giv dig selv et klap på skulderen. For du er god nok. Og du vil altid være god nok.

Verdens mindste livsbegivenheder

Det er måske ikke voldsomt imponerende.

Måske ikke engang særligt bemærkelsesværdigt.

Eller noget at skrive hjem om.

Men så alligevel nok værd at markere.

3 styk repareret, restitueret, revalideret og reetableret stykker klædningsgenstande, som efter mange, mange, mange måneders tilløb, opvarmning og generel undvigelse nu endelig ikke længere skal ligge til almindelig ærgelse, men bruges ude i verden.

En bluse med hul i ærmet. Ikke længere.

En kimono med hul i ærmet. Ikke længere.

En skjorte med hul. Ikke længere. Og strøget. Hvilket i sig selv faktisk katapulerer den her direkte op i totalt verdensbegivenhed!

Jeg kommer muligvis til at ærgre mig over den sidste her, idet den slags har det med at skulle stryges igen og igen og igen og igen og igen…

Og igen og igen og igen og igen og igen.

Og igen og igen og igen og igen og igen.

Men indtil da, så vil jeg bare nyde det.

En lille forårshilsen. Til dig forår

Jeg tænkte lige, at der er noget, du skulle vide. At der var noget, jeg gerne ville sige til dig.

Altså du er velkommen til at blive.

Og det er helt ok, hvis du ikke skifter til efterår og tilbage igen.

På samme dag.

Helt ok.

Så altså, du kan bare blive.

Lige så længe du vil.

Det tænkte jeg bare, at du skulle vide.

Hej.

(Og husk nu det der med efteråret ik?)

En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!