Nytårsforsæt status-tjek version 2

Som du måske husker, har jeg i år forsøgt mig med nogle forventeligt realistiske og meget opnåelige nytårsforsætter.

Kan du ikke lige huske dem? Eller har du ikke læst dem?

Du skal vide, at jeg ikke tager det ilde op. Så uforglemmelige var de trods alt ikke og januar er jo snart længe siden, så det er helt ok.

Samtidig kan man jo heller ikke nå at læse alle de blogge, der bliver skrevet i verden. Der bliver jo skrevet ualmindeligt meget på ualmindeligt mange blogge. Ikke bare i Danmark, men også i hele verden.

Selvom jeg måske nok synes, at etonmess.dk er et godt sted at starte og så lange indlæg, skriver jeg egentlig heller ikke.

Og så er det jo kun om tirsdagen, der kommer nyt.

Hmm. Nu, jeg tænker nærmere over det, så forklar mig lige, hvorfor i alverden du dog ikke har læst dem? Jeg forstår det faktisk ikke…

Hov. Det var vist et mindre sidespor. Tilbage til nytårsforsætterne.

I februar tog jeg den første status på forsætterne og jeg syntes ærligt talt selv, at det gik meget godt. Noget var lige i øjet og andet måske lige lidt i ubalance, men dog ikke helt skævt.

Nu er der så næsten gået halvdelen af året og derfor tænker jeg, at jeg lige ville tage et tjek igen, så jeg kan nå at rette lidt til, hvis nødvendigt.

Mine realistiske og rimeligt opnåelige nytårsfortsætter

  • Jeg vil IKKE løbe en marathon.
  • Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
  • Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
  • Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
  • Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….

Og nu med status

  • Jeg vil IKKE løbe en marathon.
    • Jep. Har stadig ikke løbet en marathon. God start faktisk.
  • Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
    • Tjaaa. Bum bum bum. Altså ikke hver fredag. Men altså nogen gange har vi muligvis måske på en måde også fået 2 gange om ugen. Men ok. Ikke hver fredag, så egentlig fortsætter jeg den gode stil fra det første nytårsforsæt.
  • Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
    • Ja ja. Det lykkes da rimeligt. Nogle gange har vi jo faktisk fået pizza Margerita, så… (Det går da sk… godt det her)
  • Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
    • Nå. Nu bliver det lidt sværere, må jeg vist hellere være stor nok til at indrømme. Men på den anden side er det da blevet til et lille knib indimellem, så det…
  • Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….
    • Ja, så er vi vist noget til noget af det lidt sværere. Jeg har virkelig tænkt over dette. Og må nok indrømme at jeg lige nu har 5 forskellige hæklerier i gang. Derudover har jeg sideløbende 2 papirprojekter, 3 bøger og 2 haveprojekter kørende. For ikke at tale om alle de nye ideer, som jeg godt nok også ku tænke mig at komme i gang med istedet for det jeg allerede er igang med. Meeen, så alligevel. For jeg har faktisk hørt 7 lydbøger. 7. Fra start til slut. Så jo jo, jeg kan skam godt afslu

Har du fået lyst til at (gen-)læse det oprindelige indlæg eller har du fået dårlig samvittighed, fordi du aldrig har læst det, så find det her:

Og her kan du finde min første status tilbage fra februar, så du selv kan følge udviklingen:

En lille smule have-lykke

For nogle år siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere måtte tømme planteskoler, Netto og Rema for planter hvert forår.

Istedet må jeg gendyrke, høste og gemme, bytte og få i gaver.
Det er simpelthen så særligt at se nyt liv spire frem på den måde.

Rodenden af Spidskål giver fx nye blade og lader man dem bare vokse, går de i smukke spiselige skulper og gule blomster, som bierne elsker.

Hvidløgsfed vokser og bliver til, jeg ved ikke hvad. Topskud af Basilikum bliver til ny velduft.

Jeg har høstet Solsikker, Morgenfruer (de er så næsten ikke til at undgå at komme igen) og Tagetes fra sidste sommers have.

For ikke at nævne alt det, der bare overhovedet ikke ville spire. Som i overhovedet irreterende ikke.

Jeg har delt Engelsk græs i massevis.

og fundet nye Jordbærskud i overflod.

Og så har jeg tigget mig til (åh, glemte jeg at sige, at jeg også må tigge?) Lupin fra svigerindens have, Acapantus og Roser fra svigermor og svigerfar og Hindbær og Sommerblomst-blanding fra mine forældre og Husløg fra vennerne.

Og med svigerfars roser gemte sig også Rød skovsyre. Og vupti, så var der en krukke med det.

Liv, der deles og bare gror. Nu også i min have.

Jeg har byttet tomatplanter (fra frø, jeg har fået) med blå Vinca.

Og mine børn og mand ved jo, at jeg elsker at få blomster-gaver. Især dem jeg kan høste frø eller snuppe en lille stikling fra.

Bare se på den syriske rose, pelargonierne (stikling, stikling, stikling til næste års have) og stedmoder-blomsterne, som nærmest skyder deres frø ud i verden i små kanonkugler og som det vist endelig er lykkes mig at fange i et kaffefilter.

Og alt det liv, tilfældighed og kærlighed giver en blandet have fyldt med krukker af planter, der gror i egen tid.

Det giver tid til tanker og det giver tanker til tid. Hvad kommer op? Hvor kommer hvad? Og hvad gør jeg ved det?

Og så giver det lykke. En lille smule have-lykke.

Fri fortolkning

Jeg mødte de her to i sidste og de satte simpelthen så mange tanker igang.
Gør de mon også det hos dig?

Kravler den op i en søgen mod lys og lykke?

Klyngrer den sig fast, fordi det er det eneste, der giver mening?

Snylter den på en andens liv helt uden empati?

Eller holder den ganske enkelt bare fast, fordi det er der, den er?

Men måske lever de bare hver deres liv lige ved siden af hinanden uden nogensinde at høre sammen?

Hverdagsglæder

Hverdagsglæde #1

Duften af syren i regnvejr.

Hverdagsglæde #2

Løb i regnen efter frokostpausen fra kantine tilbage til kontoret med grinende kollega.

Hverdagsglæde #3

Løb i regnen fra SFO til bil med 2 grinende unger.

Hverdagsglæde #4

At spille bold i regnvejret med en lille hundehvalp, som egentlig har alt for meget pels til at være rigtig praktisk, når den er våd.

Hverdagsglæde #5

Lyden af regn på taget (medmindre selvfølgelig der er hul i taget, for så er den slags jo faktisk kun sjovt i tegnefilm).

12 sekunders dejlighed

Vasketøj.

Solskin.

En lille smule blæst.

Lille søde Viggo (kan du mon finde ham? Han er ikke ret stor).

Og så selvfølgelig spirer på deres daglige udgang fra mini-drivhuset til hærdning, inden de slippes helt løs i haven.

Helt klart 12 sekunder af vidunderlig dejlighed.

Jeg har en sten

Jeg har en sten.

Eller jeg har faktisk en del.

Og her tænker jeg ikke bare på perlestenene i indkørslen.

Jeg har sten fra alle danske strande, jeg har været ved. Mindst en fra hver.

Båret hjem i en bukselomme. I en indkøbspose (jo, nogle gange har man brug for en indkøbspose). Pakket ind i en serviet og lagt nederst i tasken. Eller i en jakkelomme gemt inde i foret.

Nogle pynter i sættekassen i udestuen. Andre i haven i små bunker eller i en urtepotte. Og så er der lige et par stykker, som ligger på bogreolen i stuen og minder om verden udenfor.

Og så er der selvfølgelig dem, der ligger g(l)emt rundt omkring. I et hjørne af en skuffe eller i skabet. I en æske, der ligger i en æske, der ligger i en æske.

Blandt dem, er denne:

Den er ikke rigtigt noget særligt.

Men så alligevel lidt.

For vender jeg den en omgang.

Så sker det her:

Og det her:

Og det her:

Og det her:

Og det her:

Så kan man jo blive helt filosofisk:

Tænk sig, at noget så hårdt kan være så organisk flydende.

Eller 

Tænk sig, at verden ser så forskellig ud, alt efter hvordan man ser på den.

Og det er jo sikkert også meget godt. Men vigtigst af alt: Tænk sig, at man kan finde noget så magisk på en strand i Bogense! Det er da lidt fantastisk.

Igennem labyrinten?

Vi kæmper stadig med og nogle gange mest mod livets udfordringer her i huset for øjeblikket.

Og selvom det også går godt indimellem, så bliver jeg også bare så træt af at skulle rejse mig og hejse mig igen og igen.

Som en følelse af at være fanget i en labyrint fyldt med mure, som jeg kan løbe panden imod og helst lige når jeg tænker, at jeg måske kan ane lyset et sted.

Og så alligevel midt i endnu en hejsning og en hiven op fra gulvet, så fandt jeg mig selv sidde og tegne en labyrint. Koncentrere mig helt om, hvor vejen nu skulle gå. Hygge mig fnisende med et lille sovende selvportræt. Nyde mindet om en sommer, som nok bliver igen.

Og pludselig fik jeg måske endda skabt lidt lys indefra labyrinten, som kan guide mig lidt videre uden om murene.

Det er ikke meget. Og det er ikke vildt. Eller kunst. Det er bare en labyrint. Jeg har tegnet. Og som ikke skal bruges til noget som helst. Men det var et vidunderligt dejligt spild af tid, imens det stod på.

Du skal være velkommen til at tage din egen tur igennem labyrinten her:

3 små røde

3 små haiku-digte om rød. Ingen ved helt hvorfor, men hvad gør det egentlig? Nu er de her jo.

Det er farven rød

Som prikker blødt på min fod

Så jeg smiler

————

Det er farven rød

Som forundrer i sin form

Så jeg lyser op

————

Det er farven rød

Som lydløst kalder på mig

Så jeg finder på

————

De små glæder

Man skal huske at glæde også ligger i de små ting.

Så her er nogle bitte små ting, som er fyldt med både almindelig klassisk dejlig glæde og så ekstraordinær skøn forventningsglæde:

Hvidkål
Tomat
Solsikke
Flere solsikker
Radiser

En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!