Efter aftensmad
Med refleksvest og poser
En hundeejer
Kold forårsaften
Næsen snøfter forgæves
Kold hundeejer
Brillerne drukner
Skosnuder oversvømmes
Våd hundeejer
Halen vifter højt
Verden set på fire ben
Glad hundeejer
Du har netop læst haiku-digte om hunde. Det havde du muligvis ikke regnet med, da du stod op i morges.
Du kan læse flere haiku-digte her, hvor du også kan læse om, hvad det overhovedet er:
Det er i den tidlige sommersols lange skygge
At jeg mærker dagens lune afslutning på mine kinder.
At jeg krøller mine sandal-tæer i den bløde luft.
At jeg lytter til fuglenes aftenvise.
At jeg dufter til de sidste syrener.
At jeg klør mig forsigtigt i årets første myggestik
At jeg nyder isterningenes klirren i det kolde glas
Og glemmer fuldstændig alt om, at det ikke er sommerferie og at i morgen venter madpakker, planlægning, idrætstasker og rene strømper….!
Mangler du inspiration til aftensmaden, så læs med her. Ingen ved helt hvorfor ugens madplan absolut skulle udgives i haiku. Men på den anden side hvorfor ikke?
Mandag helst er nem
Ikeadeller, bønner
Lige fra posen
Varm linsesuppe
Og godt med ost på toppen
Klimaet kalder?
Lasagne fra frost
Overskud fra weekenden
Gør dobbelt glæde
Pølsegryderet
Som en børnefødselsdag
Dengang mor var barn
Fredagen er her
Trættere end en mandag
Er det brød med ost?
(Sig mig lige, er etonmess alligevel en madblog?)
Og forresten, skulle du være lidt i tvivl om, hvad haiku nu er, så kig ind her
Efteråret og den mørke tid har overtaget kalenderen.
Det kan jeg godt lide.
Det er de brune blade. De mange ukendte orange nuancer. Træerne, der skifter udseende dag for dag. Blæsten, der får bladene til at danse (og ørene til at blafre af kulde).
Og så er der fugle på tur.
De er åbenbart ikke allesammen taget afsted endnu.
I hvert fald så jeg den anden dag det flotteste syn over byens tage. I hundredvis og i cirkler om sig selv i hver deres individuelle dans om hinanden.
Så fascinerende, at jeg helt glemte at finde mobilen frem og tage et billede (det er så ulempen ved at leve i nuet – heldigvis sker det ikke så tit…)
Da jeg heller ikke kan tegne, må du nøjes med mine ord til at skabe dit eget billede:
I cirkler over tagene.
I sværme, der fylder himmelen ud.
Små sorte brud på den så perfekte blå flade.
Danser de en dans med en usynlig partner til lydløs musik.
Det er stadig varmt. Varmt. Varmt.
Varmt. Og jeg er ikke vild med varmt.
Som i IKKE vild med det.
Men midt i varmen kom lige pludselig et nyt haiku-digt.
Og dem er jeg til gengæld vild med!
Solen smelter ned
Den smelter og vælter mig
Selv i bare tæ’r
Solen smelter ned.
Den smelter og vælter mig
Sku ha’ været kat
Har du lyst til mere haiku? Så se her
