Jeg har fundet et lille øjeblik med den fineste efterårs sol.

Og fundet sten.

Vidunderlige dejlige sten.

For eksempel:

Hjerte-sten.

Heksenæse-sten.

Kæmpe store hul-sten.

Ikke så stor hul-sten.

Flinte-sten.

Smuk sort-sten.

Dinosaurushoved-sten.

Bare en smuk sten.

Sur hoved-sten.

Fossil-sten.

Og dejlig at holde i hånden sten.

Find dem allesammen her:

Jeg har fundet en lille skat fra fortiden.

Verdens mindste lille skat. På ca 50 gram.

Pr styk.

Jeg har nemlig genfundet en opskrift på muffins. Som jeg altid bagte engang.

Mest fordi jeg som regel er sikker på, at kagen aldrig er rigtig færdigbagt (klog af erfaring. Meget klog af meget erfaring).

Og det ser åbenbart skørt ud, når der er taget et stykke i midten af kagen, når jeg skulle være helt sikker på, at den nu også var gennembagt. Den slags lægger folk mærke til.

Men muffins! Der snupper man lige én (eller 3) for at tjekke og ingen opdager noget. Ingenting du.

Og er de ikke gennembagt, så kan man lige nå forbi Netto, inden gæsterne kommer. Eller inden man skal deltage i en kagebagnings-konkurrence i børnehaven (hvad?!?) med en grøn havekage med skumsvampe og rå midte. Den vandt ikke. Det gjorde den gennembagte Elsa-kage.

Og nu.

Lige før faktisk.

Så genfandt jeg min gamle basisopskrift, som jeg ikke har kunne finde i 100 år. Plus det løse.

Og det lige her til efteråret, hvor man bør leve af sødt og kaffe lige indtil december, hvor man bør leve af sødt og kaffe.

Tak univers.

Og gå på kastanje-jagt.

Giv dig selv lov til at nyde det her:

Og husk, at snuppe en med til lommen.

Alle har fortjent en lommekastanje – ja, også dig.

Disruption er allerede et ultra umoderne og gammelt buzzword, som for længe siden er blevet totalt forældet.

Men her på bloggen er jeg bestemt ikke for fin til at være totalt antikvarteret og så langt bagud, at det ikke engang er i slipstrømmen af moden, men snarere en sløv dønning på stranden fra en motorbåd, som for længst er over horisonten.

(Ifølge chatgpt betyder disruption grundlæggende “forstyrrelse” eller “afbrydelse” og bruges typisk til at beskrive en proces, hvor eksisterende strukturer, systemer eller markeder bliver udfordret eller erstattet af nye og innovative løsninger.)

Så altså i denne uge får du dit helt eget disruptionråd, som både vil udfordre dig og lære dig at tænke på helt nye måder.

Eller i hvert fald har du mulighed for at få flere små øjeblikke i dit liv, hvor du slet ikke spekulerer på madpakker og opvaskemiddel, antal kørte kilometer eller noget som helst andet.

Og det er nemt.

Du gør bare det, at du tager din telefon frem – ja, det er rigtigt nok. Du skaber zen med din telefon. Du kan faktisk ikke gøre det uden!

Så vælger du en tilfældig app, som du ikke har brugt i de sidste 100 år og tro mig, dem har du helt sikkert mange af.

Og den sletter du!

Så skal du bare se, hvor meget zen du får nu. For næste gang du går ind på din telefon, og bare lige skal tjekke Facebook, Den blå Avis, mail eller et eller andet andet, så kan du ikke finde det!

For den ene fjernede app flytter rundt på hele dit system, så nu ligger Wordfeud ikke længere dernede i hjørnet, hvor du lige kan nå med tommelfingeren. Og Instagram ligger under Rejseplanen, hvor Netto plejer at være!

Og den næste uges tid kan du være sikker på, at når du bare lige skal tjekke den der ting og din hjerne allerede er begyndt at drømme om det lille dopamin-skud, som den får ved at google en hækleopskrift, som du aldrig får brug for (et totalt tænkt eksempel), ja så får du en helt anden slags belønning. Du er nemlig nødt til at bruge mindst 10 sekunder i at være lige nu og her og se på verden, som den virkelig ser ud.

Velbekomme!

(Bare rolig,det går over igen)

Jeg har været i sommerhus i weekenden. En helt vidunderlig tur. Med en fantastisk lille bitte oplevelse.

Vores soveværelse var aflangt med 2 vinduer.

Det ene vindue, henover sengen, havde et fint gardin.

Det andet vindue på samme side, væk fra sengen og hen mod døren, havde ikke noget gardin.

Det undrede mig lidt, idet huset var L-formet og man derfor kunne se direkte ind i værelset fra køkkenet af. Især undrede det mig, fordi det var et sommerhus med plads til 10. Altså ikke nødvendigvis bare den lille familie på tur.

Men hvad jeg ikke vidste den første aften, hvor jeg gik og undrede mig, var, at det i virkeligheden var en smuk lille genistreg.

Det opdagede jeg nemlig næste morgen. For igennem vinduet uden gardin, skinnede solen igennem bløde grene og skabte et vidunderligt lille billede.

Tusind tak til dig, der var så meget klogere end mig.

Denne uge er lidt stille på bloggen.

Lidt indadvendt.

Der er ikke et digt, der skal digtes.

Der er ikke et billede, der skal ses.

Der er ikke en følelse, der skal være.

Der er ikke ord, der skal videre.

Der er bare mig, der tager en ekstra kop kaffe og læner mig lidt tilbage i verden.

I Afghanistan må kvinders stemmer ikke høres i offentligheden.

De må ikke synge.

De må ikke læse højt eller recitere tekster.

Mon de må græde. Skrige. Gispe af åndenød?

Digtet her er fra dengang, Vesten overlod Afghanistan, kvinder, børn og mænd til Taliban. Det gjorde ingen forskel, da jeg skrev det dengang. Det gør det heller ikke nu.

Under en lyseblå himmel

Jeg arbejder stadig på det der med, at det ikke er sommerferie mere.

Det undrer mig faktisk lidt. Altså, at det ikke er sommerferie mere. Det kunne det jo egentlig godt have været. Hvis man spørger mig.

Mens jeg går her og vænner mig, er min sommerferie-hjerne faldet over, hvor utrolig mange planter og dyr, der bor i vores søer.

jamen, det er den altså!

Husk nu, at den kun lige er ved at komme sig efter at være begyndt på arbejde igen.

Så fra min sommerferie-hjerne til din. Værsgo!

Sø-pølser.

Sø-køer.

Sø-slanger.

Sø-stjerner.

Sø-papegøjer.

Sø-pinsvin.

Sø-heste.

Sø-elefanter

Sø-anemoner.

Sø-agurker.

Se det, var et sted, man godt gad beSØge i sin sommerferie ik?

Så. Ikke flere søer for i dag. Men det er da meget sjovt, at se dem allesammen for sig i en almindelig dansk sø.