Det er muligvis lykkes mig at finde et hack til at få det hele til at lysne.
Og der skal faktisk ikke meget til:
Bare lidt forår
Lidt have med ca 35 krukker.
Lidt aftensol og fuglekvidder.
En hund
En vandkande.
Og lidt K-pop i ørerne.
Men så heller ikke mere…
Det er som om Etonmess ikke helt er sprunget ud i foråret sammen med tulipanerne.
Jeg mærker i hvert fald lidt træthed og lidt vinterhi.
Så derfor har jeg tænkt mig at gemme mig nede i jorden lidt endnu.
Og vente på, at solen får varmet jorden og luften lidt mere op.
Vente på at regnens dråber når hele vejen ned til mig.
Vente på at vågne og så vil jeg spire lige så stille og roligt.
Men indtil da, venter jeg bare lige lidt stille.
I mine gamle påskegemmer jeg møder
Guld og sølv, som hverdagen forsøder.
Her er helt gækkebrev
Som jeg dengang skrev.
Til dig
Fra mig.
I sidste uge var jeg i gemme-skuffen og fandt det lille fine påskeæg.
Men der gemte sig mere guld!
Denne søde påskehare:
Og du behøver ikke kaste dig ud i en DIY, hvis du ikke gider – selvom den er virkelig sød jo.
Men giv dig selv den lille gave at læse vejledningen, især hvis du er lidt brugt.
Den er simpelthen fuld af kærlighed. Virkelig velfortjent kærlighed og omsorg til dig.
Værsgo til dig min ven.
Sidste år fandt jeg dette lille påskeæg.
Det er så fint, at jeg synes, vi skal have det igen:
Et lille øjeblik uden noget.
Et øjeblik uden støj.
Et øjeblik af ro.
Blomster uden noget.
Først var det en gave til mig selv.
Nu er de en gave til dig.
En lille buket af det rene ingenting.
Ja, faktisk er der jo 2:
Kom med mig og nyd udsigten et øjeblik mens du lytter med:
Blishøne-klik.
Svaner der letter fra søen.
Ændre, der kalder.
Siv og trætoppe i vinden.
Hundegøen
Jeg har stadig ikke fået syet hullet i lommen og det er da bare fortsat en kilde til uendelig morskab…
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!
