Tag-arkiv: Træk vejret helt ned i maven

En lille smule hverdags-ro

I denne uge får du et overraskende vidunderligt og meget lidt krævende tip til hverdags-ro.

Det kan bruges alle dage, men det er særligt godt der, hvor din hjerne ikke rigtig kan give slip. På følelser, tanker, situationer eller ord.

Og det behøver ikke være noget vildt.

Det kan være en dag på arbejdet, som har været ekstra krævende.

Det kan være efter en hyggelig og sjov fest, hvor du måske har haft alle antenner ude.

Det kan være efter at have forsøgt at få alle madpakker, skoletasker og cykelhjelme vasket færdige samtidig.

Eller måske er der noget, der ligger beslag på din energi.

Så er her en lille bitte smule hverdags-ro.

Det redder ikke det hele. Desværre. Men det hjælper lidt. Og det er da en start.

Det eneste du skal, er at se.

Bare se. Du behøver ikke trække vejret på en bestemt måde. Eller sidde i en bestemt stilling.

Det kan gøres midt imellem andre mennesker. Når du venter på bussen. Når du sidder i bussen. Eller midt i Netto. Virkelig. Der er ingen, der opdager det. Du ser ikke mærkelig ud. Og du trækker ikke vejret på nogen særlig måde.

Du skal bare se.

Se efter farven blå. Alt med blåt. Skilte. Blomster. Himlens genskin i et vindue.

Når du har fundet alt det blå, så se efter farven grøn. Græsset, et husnummer, det grønne lys fra lydkrydset. Alt det grønne.

Forsæt med gul. Solen. En bil, der kører forbi. En kvinde med de skønneste gule lakerede negle. Se, hvor meget gult, der er i verden.

Nu er du måske nået frem til kassen eller måske kommer din bus. Og det er ok. Og ellers fortsætter du bare. Med hvid og rød og lilla og orange og…

Det var bare en lille smule ro, du skulle have. Ikke ligefrem en verdens-revolution. Bare en lille smule hverdags-ro.

Vaskeægte poesi i hverdagen: Ugens madplan i haiku

Mangler du inspiration til aftensmaden, så læs med her. Ingen ved helt hvorfor ugens madplan absolut skulle udgives i haiku. Men på den anden side hvorfor ikke?

Mandag:

Mandag helst er nem

Ikeadeller, bønner

Lige fra posen

Tirsdag:

Varm linsesuppe

Og godt med ost på toppen

Klimaet kalder?

Onsdag:

Lasagne fra frost

Overskud fra weekenden

Gør dobbelt glæde

Torsdag:

Pølsegryderet

Som en børnefødselsdag

Dengang mor var barn

Fredag

Fredagen er her

Trættere end en mandag

Er det brød med ost?


(Sig mig lige, er etonmess alligevel en madblog?)

Og forresten, skulle du være lidt i tvivl om, hvad haiku nu er, så kig ind her

jule-kræmmerhuse-kalender til dig

Sidste år bød etonmess.dk på en lille julekalender med et helt fantastisk jule-kugle-tema. 

Formålet var at gi’ dig, søde læser, en lille pause midt i den travle juletid. En lille pause til lige at ånde lidt ud og bare lige været lidt. Bare et kort øjeblik.

En modvægt

Der var nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men vi ved jo godt, hvordan det kan føles: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret). Og alle de konkurrencer, er jo skønne nok, hvis man vinder noget, men de gør måske ikke lige noget ved det gave-ræs, som december i forvejen er. Derfor bød jeg ind med en modvægt: Jule-kugle-kalenderen.

Og så fik jeg selvfølgelig også mulighed for at finde på skønne nye julekugler som disse:

Og der er jo også en kalender i år

Julen er jo traditionernes tid, så igen i år byder jeg på en lille pause, men i år er temaet kræmmerhuse – som jeg desværre ikke kan få til at rime lige så godt som jule-kugle, men nu prøver jeg altså alligevel med en jule-kræmmerhuse-kalender. Ja, det rimer ikke særlig godt, men temaet er da der ikke noget i vejen med.

Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.

Hvad ingen præmier?

Du kan desværre heller ikke, hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Men hvad får du så?

Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset. Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?

Sådan gør du:

Find din lille daglige julepause her: Jule-kræmmerhuse-kalender 2019 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).

Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.

liv og død og pæoner i haiku

Jeg har netop skullet sige farvel til 2 mennesker, som jeg har holdt meget af på hver sin måde.

Det ene farvel kom som en trist lettelse oven på et svært sygdomsforløb, mens det andet er kommet som et uforståeligt chok.

I denne uge er Etonmess derfor et forsøg på et lille stop i tiden. En lille pause til at trække vejret helt roligt og helt ned i maven og minde mig om og forlige mig med, at en del af livet er også døden. Og at sådan det være:

Træer er som skyer!

Vidste du det allerede godt? At træer er som skyer?

Jo jo, det passer!

At ligge på en blød græsplæne og kigge op på skyerne og finde kattehaler, kaffekander og flyvende løver er simpelthen noget af det, man gør alt alt for lidt.

Hvis ikke det er noget af det mest vidunderlige, man kan gøre, især mens solen varmer kroppen og en svag brise kæler for dine kinder, ja så ved jeg det da virkelig ikke.

Okay, lige nu er det måske ikke som sådan årstiden for den slags, men bare rolig! Nu har jeg nemlig en løsning, som kan udføres helt uden at få våde, kolde klamme græspletter på ryggen.

Træer! Især skønne knudrede træer. Se selv:

1000 ord til ét billede

Jeg sad og hyggede mig med farver den anden dag.

Ville bare give min hjerne lidt fri fra det hele og havde derfor fundet x antal farveblyanter i tilfældige farver, som bare skulle fylde ud på et stykke papir. Ingen formkrav, intet formål – bare et frikvarter i farver, som ikke skulle bruges til noget som helst.

Det blev til det her som i sig selv ikke rigtig er noget, men så alligevel måske en hel masse:

I hvert fald sad jeg bagefter og kiggede lidt på det og lod tankerne vandre. Kom til at tænke på, at hvis et billede siger mere end 1000 ord, hvilke 1000 ord skulle mon så bruges om dette?

Det blev til historien om den lille hunreje, som du kan læse her:

Skæg. Man. Selv. Sidder. På.

Skæg, du selv sidder på. Det er, hvad du har.

Det er et gammelt tema, som jeg har taget fat i andre gange. Og åh, hvor kan man godt nogle gange have brug for lidt skæg, når ens fremtid (for ikke at tale om nutiden) falder fra hinanden for øjnene af en. 

Træt og mat

Det er Mandens arbejde, der er gået nedenom og hjem og har taget en masse fremtidsdrømme med sig for alle involverede. Tanken om at der måske sidder flere tusinde mennesker og familier lige nu med usikkerhed og bekymringer, træthed og mathed. Altså…

Forhåbentlig (og sandsynligvis og helt sikkert siger søde mennesker alle steder fra) erstattes de af nye drømme, håb og virkeligheder. Men lige nu midt i begyndelsen på dét, som man overhovedet ikke ved hvad og som føles som noget, man slet ikke selv kan styre, så fylder usikkerheden altså noget mere end forhåbningerne. 

Og så alligevel ikke, for det går også op og ned: Så er der håb og styr på fremtiden, som så uden varsel bliver afløst af bekymring, for hvad nu hvis?

Især fordi man lige har været igennem et kæmpe “hvad nu hvis”, der blev til et “nu er”.

Var det noget med noget blødt at sidde på?

Derfor er det så dejligt med lidt skæg at sidde på indimellem, så man kan få en pause lige der midt i hverdagen og endda samtidig lade op til selvsamme hverdag. Det er da smart! 

Jeg har samlet lidt skæg sammen til dig her, hvis du også kan bruge lidt:

  1. Når ældstebarnet ikke kan finde sine sutsko og vi opdager, at det er fordi de er sat på plads (!)
  2. Når jeg i mørke og regnvejr ikke kan se parkeringsbåsens striber over ved Netto og tænker “Skidt, jeg parkerer bare over for den anden i båsen overfor og så holder jeg jo helt sikkert, som jeg skal”. Og stiger ud og opdager, at min “guidebil” selvfølgelig holder hen over 2 båse. Herligt. 
  3. Når jeg sent om aftenen – lige idet jeg er på vej i seng naturligvis, kommer i tanke om, at jeg har glemt at smide vasketøjet i tumbleren. Og i mørket på vej til værkstedet/udhuset, hvor vi har placeret tumbleren, får kigget op på den smukkeste gyldne måne.

Så er der virkelig tale om skæg, man selv sidder på. Og om at trække vejret helt ned i maven.

Find mere skæg fra tidligere, du kan sætte dig på her:  Skæg du selv sidder på

Nåee. Sikke et lille fint lavt gærde du er

Nogle gange skal man altså virkelig gøre sig selv den tjeneste at hoppe over gærdet lige præcist dér, hvor det er aller lavest.

De sidste mange år har jeg troligt startet alt for sent ud med min hjemmelavede kalender med egne tegninger og månedsoversigt lavet i usikker og ujævn hånd.

Og hvor har jeg hygget mig. Jeg har tegnet og visket ud, jeg har klippet, klistret, tapet og jeg har sukket over ikke at være i bedre tid og jeg har smilet over, hvor sjovt det har været at finde på.

Her er for eksempel kalenderen fra 2017.

Midt i en nedsmeltning

I år kunne jeg dog ikke helt finde det nødvendige overskud, midt i den (forhåbentlige) midlertidige nedsmeltning af fremtiden, der fulgte med konkursen af min mands arbejde.

Og da jeg så stod der i Netto og et helt særligt lys faldt på lige præcist hylden med de (næsten) helt færdige kalendre til bare 20 kr. Ja, så slog jeg sgu til! Fuldstændig uden dårlig samvittighed over gærdets størrelse. (Alle månedsoversigterne var allerede udfyldte – med de rigtige datoer og ugenumre fra starten af endda!)

Og prisen som Årets mor går så alligevel overraskende nok til…

Og så blev det endda endnu bedre, da jeg pakkede ud derhjemme og Ungerne fik øje på den. De så straks muligheden for at udfylde de lovende blanke sider med egne kreationer og for første gang få lov til at være med i morens projekt. Jeg var intet mindre end verdens bedste mor i mindst 10 minutter!

Morale

Moralen må være: Spring endelig over den lave ende af det forbandede gærde engang imellem. Det er der ikke nogen, der dør af (især ikke, når det handler om noget som en kalender. Eller en borddækning, en børnefødselsdag, en madpakke eller… sæt selv dit eget eksempel på. Du har garanteret også et.)

….

Men jeg har nu godt nok også nydt at være “tvunget” til at være lidt kreativ midt i de 100 andre ting, man også synes man skal – og det er lidt sjovt, som man så kan opdage, at det måske i virkeligheden kun er cirka 37 af de 100 ting, som man egentlig skal nå…

Sidste års kalender – med en lille smule ekstra…

Måske et lille hjemmelavet postkort eller 2 ku’ være noget at kaste sig over….