Jeg tænkte lige, at der er noget, du skulle vide. At der var noget, jeg gerne ville sige til dig.
Altså du er velkommen til at blive.
Og det er helt ok, hvis du ikke skifter til efterår og tilbage igen.
På samme dag.
Helt ok.
Så altså, du kan bare blive.
Lige så længe du vil.
Det tænkte jeg bare, at du skulle vide.
Hej.
(Og husk nu det der med efteråret ik?)
Jeg har næsten på en måde lært at tegne kaniner.
Og det er vel egentlig ret passende på det her tidspunkt af året, hvor man stadig finder de efterladte chokolade-kaniner, påskeægsservietter, kyllingegule stearinlys og lammeglade forårslam i butikkerne.
Faktisk varer påsken jo også lige til julen.
Eller det gør den måske ikke, men det er også fuldstændig lige meget her. For det vigtige her er ikke om det er jul eller påske, men at jeg har lært at tegne kaniner!
Det er muligvis en evne, som jeg aldrig nogensinde får brug for igen, men lige nu og her soler jeg mig altså bare lidt i min succes.
(Man kan muligvis godt diskutere om der overhovedet er tale om en evne, jeg har brug for lige nu, men det tænker jeg ikke, at jeg vil gå så højt op i)
Efter aftensmad
Med refleksvest og poser
En hundeejer
Kold forårsaften
Næsen snøfter forgæves
Kold hundeejer
Brillerne drukner
Skosnuder oversvømmes
Våd hundeejer
Halen vifter højt
Verden set på fire ben
Glad hundeejer
Du har netop læst haiku-digte om hunde. Det havde du muligvis ikke regnet med, da du stod op i morges.
Du kan læse flere haiku-digte her, hvor du også kan læse om, hvad det overhovedet er:
Det var en mandag.
Og det var koldt og blæsende, hvor det skulle have været lunt og blødt.
Det var eftermiddag og det var allerede mørkt.
Og der var sygdom hjemme.
Og jeg var træt og måske ved at blive syg.
Og der var madplan og der var købt ind.
Men der var ingen, der gad at spise det.
For det var mandag. Og det var blæsende og koldt.
Og det var efterår, selvom det var forår.
Og jeg sad i bilen, for der var ingen der gad at spise det mad, der stod på madplanen.
Det var mandag og det var for meget.
Og så kom du.
Og du havde headset på.
Og i gamle dage, havde de været orange af den der svampeagtige slags.
Og du havde haft en walkman.
Men det havde du ikke, fordi det er ikke gamle dage mere.
Og du smilede og lignede én, der hørte musik.
Og lige pludselig smilede du lidt mere og du grinede.
Og du lavede et rigtigt gammeldags gadedrengehop.
Selvom det slet ikke er gamle dage mere.
Og du grinede og var glad.
Og så smilede jeg.
Og jeg var glad.
Og jeg kunne næsten have lavet et gadedrengehop selv.
Men det må man jo ikke, når man kører bil.
Og det var fordi, det var mandag.
Og fordi det var efterår istedet for forår.
Og fordi der var smil og grin.
Påsken nærmer sig og det passede lige med, at jeg fik lyst til at hækle et eller andet. Helst noget nemt. Og blødt og sødt.
Og sådan en opskrift har jeg jo. Det lille bløde påskefår her:
Og det er faktisk ret nemt at hækle. Det ved jeg, for jeg har selv fundet på opskriften. Og den er jo sød. Og blød.
Men da jeg så sad med det, opdagede jeg, at jeg selv havde fundet på, at man skal hækle 2 ens sider for så til sidst at sy dem sammen (og så fylde vat i og sætte hoved og ører på).
To ens?
Har jeg da helt glemt, at jeg hader at hækle gentagelser?
Strømper.
Benvarmere.
Luffer.
Ærmer.
Åh, det er så kedeligt at gentage det hele engang til.
Hvad gør en klog kone så?
Hun, altså jeg, hvis nu du skulle være i tvivl, finder da blot på et mønster, hvor man ikke skal hækle 2 ens sider. Vupti:
Det er da også meget sødt og blødt og ligner til forveksling det gamle. Det er da slet ikke til at se at det er lidt halvdovent i det.
Du kan finde den halvdovne udgave her:
Og hvis du er totalt overskudsagtig og er typen, der ikke bliver slået ud af, at der skal hækles 2 ens sider, så kig ind her:
Indimellem er hverdagen bitte små dråber af magi. Små stykker af chokolade i dine teboller, når du troede det var rosiner.
Det er hverdagen fra sin bedste side:
Og så endda på en mandag!
Lige efter jul og hjerter, lys og godter, dér kommer januar buldrende.
Nu er februar endelig kommet og det værste er forhåbentlig overstået.
Nu kan du slappe lidt af igen. Halvmaratonen er droppet til stor glæde for knæ og knyster og hvid januar er erstattet af helt almindelige fastelavnsboller. Nytårsforsætterne er lagt på lager og er klar til at blive taget frem igen til næste år og du kan begynde at trække vejret helt almindeligt igen.
Men er du stadig lidt stakåndet, så snup en lille åndedrætsøvelse til din hjerne her: Find de to små hjorte, som jeg mødte på en gåtur med hunden og bliv en lille smule forundret over livet.
Valentinsdag. Hmm.
Du skal nok lige vide, at jeg altså ikke er typen, der lader sådan en kærlighedsdag gå ubemærket hen.
Heller ikke selvom det slet ikke er i dag.
Og slet ikke, bare fordi det er en omgang kapitalistisk amerikansk forbrugsmekanisme.
Hvor andre ser overforbrug og markedsførings-hysteri, ser jeg muligheden for at sende kærlighed ud i verden.
Så værsgo. Her er kærlighed til dig. Hæklet, naturligvis.
Find mere kærlighed her:
