Jeg har arbejdet med et lille digt, som godt nok slet ikke er færdigt, men som du alligevel får her.
Jeg tænkte nemlig, at du kunne få lov at digte med, hvis du har lyst? Så kan vi måske senere se, hvor vi hver især ender. Du bestemmer helt selv, hvad ordenes lyd, betydning og rytmer skal. Og du er jo meget velkommen til at starte forfra, bagfra eller lige i midten. Nu er det ikke længere mit. Nu er det vores.
Vinter.
Blæst. Og træthed.
En hest af salt, som splintrer foran mig og stjerner som våd sæbe, der glider mellem mine fingre.
Et gåseæg, der triller på stien foran mig, mens jeg lægger et tæppe af nyskåret flintesten vægtløst over mine skuldre.
Denne uge er ren genbrugskærlighed. Det er nemlig Valentinsdag på fredag og selvom vi selvfølgelig hurtigt kan blive enige om, vi to, at det er en væmmelig amerikansk og alt for kommerciel dag, så ææælsker jeg den altså alligevel.
Jeg har nemlig besluttet mig for at bruge alle de anledninger, som jeg overhovedet kan komme i nærheden af, til at dele ud af min kærlighed. Og sådan er det. Bum!
Og jeg lader mig ikke begrænse af noget eller nogen – heller ikke af amerikaniseret plastik, produceret i Kina. Kærlighed er kærlighed. Og det er godt at gi’ af.
Så værsgo’: Der er kærlighed på bloggen i dag. Den er godt nok nogle år gammel og altså også lidt brugt, men som alle ved, så ruster gammel kærlighed ikke og så er genbrug jo sundt og godt både for sjælen og for miljøet.
Så klik ind på billedet og få lidt mere kærlighed.
Så altså glædelig dejlig Valentinsdag til dig – jeg ønsker dig alt godt og kærligt.
Du ved, ikke så meget den slags, der kradser, men den slags skæg, der får én til at smile lidt midt i al hverdagens rumlerier og brydninger – som der jo kan være mere eller mindre af indimellem. Og så er det, at man bare må give lidt slip og grine lidt – og måske endda trække vejret helt ned i maven…
Her er det skæg, som jeg har været så heldig at sætte mig på for nylig:
At løbe på strømpefødder ud i haven midt om vinteren – nej, de kan ikke holde til det og ja, de bliver beskidte. Men det skal man altså ikke altid gå så meget op i.
At synge med på en sang, jeg ikke kender. Man skal ikke gå af vejen for lidt trylle-engelsk.
At løse en af de der opgaver med find 5 fejl – du ved, dem man lavede som barn. Det er virkelig undervurderet.
At lytte til en besked på min telefonsvarer.
Nå, det sidste er faktisk overhovedet ikke særligt skægt at sidde på, men helt ærligt virkelig udfordrende for min tålmodighed. Først trykker jeg mig forbi diverse menuer og derpå kæmper jeg mig igennem meeeeget langsom oplæsning af sted, dato, planeternes placering, farvandsudsigten for Doggerbanke og decimalerne i pi for tidspunktet for beskeden. Indtil jeg endelig når igennem og det viser sig, at det jo var et lommeopkald.
Men måske skal jeg stedet glæde mig over det og blot se det som Mindfullness (altså mindfullness på den hårde måde…)
Der er i øvrigt mere skæg, du kan sætte dig på her. (Og så kommer det jo af den vidunderlige vending: Man har kun det skæg, man selv sidder på og af, at man indimellem bare er nødt til give lidt slip og huske at livet også er sjovt, selvom det hverken er fest eller ferie. )
Jeg har gjort det igen! Lavet absolut ingenting. Og det endda til ingen verdens nytte.
Ak, ak, ak. At tænke på, at jeg lige har brugt flere timer på noget totalt unyttigt. Masser af tid fyldt med intet andet end dejlig spildt tid.
Jeg har leget med garn og tomme cornflakes- og te-æsker. Og garn selvfølgelig.
Og det har givet mig de her skønne, ja hvad skal man mon kalde dem? Måske skønne dejligheder?
Det har i hvert fald givet de her firkantede dimser fyldt med værdiløs og spildt tid og masser af tænken på intet andet end farver og striber og trækken vejret helt ned i maven.
Jeg brugte endda endnu mere unyttig tid og fik de her helt ubrugelige, men dejlige billeder ud af det:
Hvis du selv skulle få lyst til at spilde tiden lidt, er det altså virkelig nemt. Du skal bare ha’ en tom æske eller stykke karton (til billederne), garn og lim eller tape. Og så vikler du bare. Klipper af og sætter fast. Og vikler igen. På kryds og tværs.
Og værsgo: du har spildt tiden og du har måske slet ikke opdaget det, fordi det har været så dejligt bare at være til i et lille øjeblik.
Og helt ubrugelig og værdiløs spild, er det jo egentlig heller ikke. Du bruger jo gamle æsker, som ellers bare skulle smides ud. Og så kan det jo bruges til billeder og kort og måske gi’ dig og andre et lille smil på, når de går forbi. Og så er der jo tale om ren genglæde og så er det jo noget helt andet.
Du kan læse mere om genglæde her, hvis du tænker “Hvad?!?”
Jeg har i øvrigt gjort det før. Altså spildt tiden. Det kan du læse om her.
I denne uge er der ærligt talt ikke meget på programmet her på bloggen – nok fordi der er gang i ret meget udenfor bloggen for øjeblikket.
Bare rolig ikke noget alvorligt, bare sådan sygdom-og-arbejde-og-almindeligt-liv gang i den.
Men jeg syntes nu alligevel, at I skal møde min nye søde ven. Han dukkede op, ud af det blå, til et ellers meget spændende møde på arbejdet.
Og det var altså ikke, fordi jeg kedede mig. Det var virkelig super spændende og relevant og engagerende og alt det der. Der var ikke noget at klage over der.
Men alligevel havde min hjerne nok brug for at slå en lille fis og ud af disen dukkede ham her frem på papiret.
Og senere fik han så følgeskab af de her:
Og de her to:
Og så også lige af de her:
De sidste følgesvende er dog første lavet efter mødet og udenfor arbejdstid (bare rolig chef).
Og sikke dejligt man kan ha’ det efter sådan en lille hjernefis. Det kan godt anbefales lige at gi’ lidt slip…
Tryk på linket og læs om en anden lille tidligere hjernefis:
Men nu er det altså færdigt, mit lille fine tæppe, som langsomt og nogenlunde (u)sikkert er vokset ud mellem mine fingre efter de ideer om mønstre og farver, der har været i mit hoved på lige dét tidspunkt.
Når det så lige falder tilfældigt sammen med starten på et nyt år, hvor alting ligesom starter op og forfra igen, ja så føles det lidt som om, jeg er færdig, inden jeg overhovedet er kommet igang.
Men så alligevel ikke. For det er sandsynligvis ikke heeelt færdigt, da jeg tror, at jeg tænker, at jeg mener og finder, at det bør være lidt bredere. Og nu mangler jeg så blot at finde ud af, om det skal være bredere i en markant lilla eller en støvet orange. Hmm.
Og det er jo virkelig en stor fryd med sådan et bitte lille stykke bid af verden, som jeg helt selv bestemmer over. Den slags findes der ikke meget af…
Nå, så venter et nyt år altså lige om hjørnet. Og vi har lige lidt, vi skal have talt om…
For selvom du jo slet ikke er kommet igang endnu du lille, søde, friske og rene 2020, så vil jeg gerne allerede nu indgå et par aftaler. Du ved, bare lige for at forventningsafstemme lidt, nu hvor vi går ind i en helt ny, men særdeles tæt og intim relation om kort tid.
Lad der være smukke sæbebobler og overraskelser på uventede steder.
Mind mig om liv og kærlighed. Igen og igen.
Giv mig kaffe. Masser af kaffe. Især af den magiske slags med flyvende ugler i måneskinet.
Åbn ikke alt for mange nye døre. Lad også nogle af de gode, gamle, kendte, kedelige og rutineprægede være.
Hjælp mig med at huske, at selvom regnbuer efter regnvejr er smukke, så er det også ok at være træt af at blive gennemblødt.
Giv mig smukke øjeblikke. Så lover jeg til gengæld at øve mig i at stoppe op og nyde dem.
Lad der være tid. Både af den slags der løber og af den slags, der bare slæber sig afsted. Giv mig tid.
Og hvis du bare sørger for det søde nye år, så skal vi to nok blive gode venner.
Sidste år bød etonmess.dk på en lille julekalender med et helt fantastisk jule-kugle-tema.
Formålet var at gi’ dig, søde læser, en lille pause midt i den travle juletid. En lille pause til lige at ånde lidt ud og bare lige været lidt. Bare et kort øjeblik.
En modvægt
Der var nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men vi ved jo godt, hvordan det kan føles: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret). Og alle de konkurrencer, er jo skønne nok, hvis man vinder noget, men de gør måske ikke lige noget ved det gave-ræs, som december i forvejen er. Derfor bød jeg ind med en modvægt: Jule-kugle-kalenderen.
Og så fik jeg selvfølgelig også mulighed for at finde på skønne nye julekugler som disse:
Og der er jo også en kalender i år
Julen er jo traditionernes tid, så igen i år byder jeg på en lille pause, men i år er temaet kræmmerhuse – som jeg desværre ikke kan få til at rime lige så godt som jule-kugle, men nu prøver jeg altså alligevel med en jule-kræmmerhuse-kalender. Ja, det rimer ikke særlig godt, men temaet er da der ikke noget i vejen med.
Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.
Hvad ingen præmier?
Du kan desværre heller ikke, hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.
Men hvad får du så?
Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset. Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?
Sådan gør du:
Find din lille daglige julepause her: Jule-kræmmerhuse-kalender 2019 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.
Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).
Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!
