Kategoriarkiv: Livet

Bad Ass Crochet!

Findes dét? Ja. Ja, det gør det.

Kender du de dage, hvor alting vender rundt og kører op og ned på én gang og du til sidst simpelthen bare nægter at finde den forbandede pyt-knap frem nogensinde? Ikke mere pyt og overbærenhed fra dig. Nu finder du dig ikke i mere. Capiche?!

Ikke desto mindre fortsætter hverdagen på en eller måde alligevel omkring dig med krav om opvask, madpakkesmøring, tøjvask og så videre?

Her er det, du lige stod og manglede: Mellemfinger-karkluden (hæklet i økologisk bomuld selvfølgelig. Man skal jo ikke gå helt ned på politisk korrekthed).

Find opskriften her:

Sommerpause-skærm, et studie i blå-lilla og bare tæer

Du kan roligt slappe af. Som i heeelt af. Bare ned med skuldrene og giv helt slip på maven. Du skal ingenting lige nu. Slet ingenting. Ingenting. Intet. Nul. Og nada.

For heller ikke i denne uge vil du møde nogen som helst intellektuel modstand eller udfordring her på bloggen. Tværtimod. Her sker slet ikke noget.

Jeg fortsætter nemlig bare sommerens tema med pauser i farver.

Denne uges pause er blå-lilla med et strejf af bare tæer. Så kom med – og lav ingenting, bare et kort øjeblik.

Et studie i hvidt – en pause(-skærm) til sommerferien

Sommerferien nærmer sig og hvis du gik og troede, at bloggen ikke ku’ blive mere pause-fikseret, end den allerede er, ja så kan du godt tro om igen!

I den kommende tid vil der nemlig blive taget så mange pauser og trukket så meget vejr ned i maven, at man slet ikke kan forstå, at der virkelig også er tid til at vaske op, slå græs, sætte grænser i børneopdragelsen, huske at købe havregryn eller at sortere affald.

Og hvem ved, det er der måske heller ikke?

Men så må vi spise af engangstallerkener, gå med bare tæer i kildende højt græs, finde os i sene sengetider og legetøj over det hele, spise koldskål til morgenmad (igen og igen) og måske bare engang imellem komme til at glemme at smide køkkenrulle i den grønne spand til madaffald og bioforgasning (men ikke for tit – det lover jeg. Og da slet ikke, hvis vi også bruger engangstallerkener!). Alt imens vi altså holder de dejligste pauser.

Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at komme med ind på bloggen og tage sommerferie-pauser sammen med mig, men du må også gerne tage dine helt egne. Det er helt op til dig – jeg skal ikke tvinge dig til noget. Andet måske, hvis jeg kan, så bare prøve at lokke dig til din helt egen lille sommerferiepause?

Et studie i hvidt – pauseskærm i sommerferien

Studie 1

Studie 1
Billede 1 af 13

Kom og snup en pause med mig

Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at trænge til ferie. Batterierne begynder at køre på det sidste lige nu. Det har været et meget langt forår fyldt med lige lovligt meget bekymring og uro.

Heldigvis kan de der trætte batterier stadig lades lidt op. Af solen, krammene, de kærlige hilsner, børnelatter, kyssene og blomsterfrø fra sidste år, som bliver til genkendelige spirer. Og så selvfølgelig masser af pulverkaffe med sødmælk. Som i masser.

Og så af pauser fra fortiden. Jeg fandt nemlig denne lille skønne sag, som bliver 2 år denne sommer. Kig ind og få et lille smil og en pause. Måske kan vi nyde det sammen lidt? Og glæde os over at en pause aldrig kan blive for gammel.

Og så vil jeg også glæde mig til dette års sommerferie, mens jeg rører rundt i pulverkaffen og taler med spirerne. Og tror på, at I bitte små skridt skal det måske nok gå.

Hvis du også forsøger at undgå at blive alt for skør…

I disse tider er det godt med lidt adspredelse for ikke at blive helt skør i det her lidt underlige og mærkelige corona-land.

Nogen går i haven (også mig).

Andre læser Kirekegaard (ikke mig. Desværre. Ikke engang Svend Brinkmann. Men en enkelt Agatha Christie og Miss Marple er det da blevet til).

Så er der dem, der løber (slet ikke mig).

Eller dem, der lærer et nyt sprog (heller ikke mig, selvom det næsten føltes sådan, da jeg i et kort sekund skulle forsøge at begå mig lidt på tysk, da Ældstebarnet skulle vælge sprog).

Og så er der dem, der dyrker morgenyoga til solsortesang og solopgang (ikke mig, det ville ellers være ret fantastisk).

Endelig er der dem, der samler på skæg. Godt gammeldags skæg. Af den fede slags. Af den slags man selv sidder på (helt sikkert mig!).

Du ved nok. Den slags skæg, der får dig til at smile. Lige der midt i det hele.

Skæg, der gør dig lidt glad uden, at der er en rigtig god grund:

  • At holdbarhedsdatoen på mælken er din fødselsdag (hvorfor er det altid bare så sjovt, når noget er holdbart til ens fødselsdag? For det er det bare. Og så er det altså en langtidsholdbar mælk, for jeg har faktisk fødselsdag i oktober).
  • Blæse sæbebobler
  • Bruge røret fra en køkkenrulle som kikkert, når der ikke er nogen, der kigger
  • Puste på en afblomstret mælkebøtte (og det skal helt sikkert være, når der ikke er nogen, der kigger. Især ikke voksne. De er såååå kedelige)
  • Sætte en rejechip fast på tungen og se hvor længe, den sidder fast, når du rækker tunge (her skal du også passe på de voksne. Såååå kedelige)

Se mere #skæg du selv sidder på her