Godt nok er sommerferien ved at være slut for de fleste, men der er stadig sommerundere tilbage.

Se selv:

Der er stadig sommerundere til deling.

Her er et til. Værsgo.

Der er selvfølgelig mere sommer-sol-skærm og pause til dig i dag.

Værsgo, dit helt eget lille sommer-under:

Der er et åkandeblad.

Bundet til verden med en enkelt stilk.

Løfter sig i strømmen.

Svæver fra side til side.

Vender sig oven vande.

Vrider sig i sollyset.

I en å med et åkandeblad.

Når der bliver lidt for mange beredskabsplaner i livet, så er det virkelig en luksus at glemme det hele et lille øjeblik.

Og bare skulle tjekke hindbærbuske for de rødeste bær

Undres over om de sarte rosenknopper mon snart går i blomst?

Forundres over om den syriske rose da ikke også snart skal følge trop?

Undersøge om frøkenhattene mon ender med at vinde over sneglene?

Og overveje hvor mange mohitos, der mon er til her?

Varme. I pink.

Guld. I midten.

Liv. I dråber af vand.

Fare. I bladets skarpe æg.

Fødsel. I knop.

Smerte. I brune torne.

Slutning. I et sidste kronblad.

Skønhed. I alt.

Også i denne uge har jeg fundet et lille øjeblik med pause frem til dig.

Ja, også til mig jo, men jeg vil ikke være nærig. Og slet ikke med pauser.

Pauser skal deles, ligesom skumfiduser og pandekager.

Det er en lille bitte smule blåt. Og det er en lille smule med vinger. Og det er en lille smule med zen.