Tilbage i 2019 skrev jeg om mine håb til et nyt år. Mine drømme og ønsker.
Dengang blev det nye år til noget helt andet end jeg havde ønsket mig eller overhovedet havde kunne forestille mig.
Noget fuldstændig totalt helt andet. Altså som i fuldstændig umuligt og ufordøjeligt helt andet. I 2020…
Men jeg genlæste for nylig mine håb tilbage fra ’19 og fik lyst til at have lige så meget håb igen. Derfor har jeg genbrugt de gamle håb og drømme her 4 år efter.
(Og så slår lynet vel ikke ned det samme sted to gange? Vel????)
Kære 2024:
Lad der være smukke sæbebobler og overraskelser på uventede steder.
Mind mig om liv og kærlighed.
Igen og igen.
Giv mig kaffe.
Masser af kaffe.
Især af den magiske slags med flyvende ugler i måneskinet.
Åbn ikke alt for mange nye døre.
Lad også nogle af de gode, gamle, kendte, kedelige og rutineprægede være.
Hjælp mig med at huske, at selvom regnbuer efter regnvejr er smukke, så er det også ok at være træt af at blive gennemblødt.
Lad der være tid.
Både af den slags der løber og af den slags, der bare slæber sig afsted.
Giv mig smukke øjeblikke.
Så lover jeg til gengæld at øve mig i at stoppe op og nyde dem.
Rigtig godt nytår.
Og så kan du finde det oprindelige ønske her
Og bare for lige at gøre 2020 færdig, kan du også læse hvordan jeg så tog afsked med det her: