Et studie i hvidt – en pause(-skærm) til sommerferien

Sommerferien nærmer sig og hvis du gik og troede, at bloggen ikke ku’ blive mere pause-fikseret, end den allerede er, ja så kan du godt tro om igen!

I den kommende tid vil der nemlig blive taget så mange pauser og trukket så meget vejr ned i maven, at man slet ikke kan forstå, at der virkelig også er tid til at vaske op, slå græs, sætte grænser i børneopdragelsen, huske at købe havregryn eller at sortere affald.

Og hvem ved, det er der måske heller ikke?

Men så må vi spise af engangstallerkener, gå med bare tæer i kildende højt græs, finde os i sene sengetider og legetøj over det hele, spise koldskål til morgenmad (igen og igen) og måske bare engang imellem komme til at glemme at smide køkkenrulle i den grønne spand til madaffald og bioforgasning (men ikke for tit – det lover jeg. Og da slet ikke, hvis vi også bruger engangstallerkener!). Alt imens vi altså holder de dejligste pauser.

Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at komme med ind på bloggen og tage sommerferie-pauser sammen med mig, men du må også gerne tage dine helt egne. Det er helt op til dig – jeg skal ikke tvinge dig til noget. Andet måske, hvis jeg kan, så bare prøve at lokke dig til din helt egen lille sommerferiepause?

Et studie i hvidt – pauseskærm i sommerferien

Studie 8

Studie 8
Billede 8 af 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *