Kom og snup en pause med mig

Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at trænge til ferie. Batterierne begynder at køre på det sidste lige nu. Det har været et meget langt forår fyldt med lige lovligt meget bekymring og uro.

Heldigvis kan de der trætte batterier stadig lades lidt op. Af solen, krammene, de kærlige hilsner, børnelatter, kyssene og blomsterfrø fra sidste år, som bliver til genkendelige spirer. Og så selvfølgelig masser af pulverkaffe med sødmælk. Som i masser.

Og så af pauser fra fortiden. Jeg fandt nemlig denne lille skønne sag, som bliver 2 år denne sommer. Kig ind og få et lille smil og en pause. Måske kan vi nyde det sammen lidt? Og glæde os over at en pause aldrig kan blive for gammel.

Og så vil jeg også glæde mig til dette års sommerferie, mens jeg rører rundt i pulverkaffen og taler med spirerne. Og tror på, at I bitte små skridt skal det måske nok gå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *