5 ord. Til et digt.
Som egentlig aldrig er.
Blødhed.
Blommer.
Bølger.
Brændt.
Blidt.
Foråret er på vej
I morgen er det officielt forår.
Lige om lidt spirer alting frem. Solen varmer kinderne og jorden op igen efter vinteren.
Lige om lidt springer alting ud. Og verden bliver grøn og fyldt med friske farver igen.
Lige om lidt skal der forspires og små tørre frø skal nusses og plejes til live.
Men for en sikkerheds skyld er jeg nu alligevel gået i gang med at hækle nogle varme sokker. Det er jo ikke altid, at foråret lige husker at følge kalenderen, så dem kan jeg jo godt blive glad for. Mens jeg holder øje med de små spirer. Bare lige for at være på den sikre side.
En sød og rar og slet ikke uhyggelig vindueskigger jo
Nå, men øhh. Altså… Men det er jo…
Altså faktisk, ik? Så er jeg jo muligvis på en måde sådan én, der kigger en lille smule ind af vinduer. Altså andre folks vinduer.
Men jo ikke på sådan en væmmelig lusket måde vel?
Mere på sådan en hyggelig, rar og og helt almindelig og normal måde. Ik?
Jeg ser det som en lille charmerende sidegevinst ved aftenturene med hunden (lille Viggo). I hvert fald for mig. Lidt inspiraton og små anstrøg af glæde over andre mennesker.
I dag så jeg for eksempel:
- De der porcelæns-siameserhunde, der står i vindueskarmen og holder øje med verden, som næsten ingen har mere. Og jeg forstår virkelig ikke hvorfor.
- Den hyggeligste stue i verden med væg til væg reoler. Du ved, de der 70’er stigereoler i træ, som efterhånden er blevet lidt patinabrune fyldt med bøger
- Et nyt og perfekt designet køkken med et pastelgrønt køleskab i 60’er stil. Sådan et må helt sikkert være fyldt med lækre milkshakes!
- Vinduer med julepynt (det er nemlig vigtigt ikke at bære julen ud og noget med fasten og påsken)
- Planter, planter, planter, planter i alle rum og vinduer
- Og så selvfølgelig ham der, der kigger ud for at sikre sig, at jeg får samlet hundelorten op. Og ja, det gør jeg selvfølgelig.
Glædelig Valentinsdag kære du
Nå, så du tænkte måske, at det ikke ville handle om Valentinsdag i dag. Virkelig?
Altså når det i år falder på en tirsdag. Og lige den dag på ugen, hvor der kommer nyt på bloggen.
Virkelig? 
Selvfølgelig skal det da handle om Valentinsdag!
En hel dag dedikeret til kærlighed. Jeg er med.
Og så er jeg da helt og aldeles og fuldstændig ligeglad med, at det bare handler om at sælge chokolade, blomster og dårlig samvittighed.
Jeg vælger nemlig at bruge den til kærlighed. En dag med verdens bedste undskyldning for at sende kærlighed ud i verden. Og måske for et lille øjeblik gøre verden en lille smule bedre.
En ekstra kærlig tanke til dem, jeg holder af. En sms til nogen jeg ikke har set længe.
Et ekstra kys til manden og overbærenhed med teenagerne. Og en ekstra kop kaffe til mig selv. Måske mens jeg går en tur i haven og husker at kigge op på himlen.
Et nik og smil til den forbipasserende på fortovet eller at kigge kasse-medarbejderen i øjnene, når jeg svinger dankortet og køber kedeligt ind til resten af ugen.
Ikke ryste på hovedet af meninger, jeg ikke forstår.
I dag har vi verdens bedste undskyldning for at tænke kærligt.
Og nå ja, så fik jeg også verdens bedste undskyldning for at folde en buket af papirroser. Jeg skal overhovedet ikke bruge den til noget, men nu er det jo Valentinsdag ik?
En hel dag til kærlighed. Og du bestemmer selv, om du vil fortsætte i morgen.
Magisk
En gave. Til dig.
Jeg har fundet et træ til dig. Som er en lille gave.
Til dig.
Altså det ligner jo et træ.
Men i virkeligheden er det en lille oase. En lille pause.
Alt, du skal, er at lukke øjnene.
Du kan nemlig lukke øjnene og sætte små slikposer, sorte kartonkatte og silkepapirs-butterfly på. Og så har du verdens fineste fastelavnsris.
Du kan lukke øjnene og fylde det med guldæbler og sætte enhjørninge til at holde vagt. Eller krokodiller, hvis du er i det humør.
Du kan lukke øjnene og hænge en hængekøje op og lægge dig og nyde solens varme stråler.
Du kan lukke øjnene og bygge en lille træhytte og fylde den med tegneserier og chokolade.
Du kan lukke øjnene og lade det blomstre med små lyserøde blomster med den fineste duft af forår.
Du kan lukke øjnene og hænge de fineste kulørte lamper på på en lun sommeraften og invitere til havnefest.
Du kan lukke øjnene og lade det vokse frem med flødeboller med ekstra tyg marcipanbund. Eller lad pengene gro på træet.
Du kan lukke øjnene og fylde træet med små kvidrende fugle. Eller gule badeænder. Du bestemmer.
Værsgod. Det er dit træ.
Vaskeægte poesi i hverdagen: Ugens madplan i haiku
Mangler du inspiration til aftensmaden, så læs med her. Ingen ved helt hvorfor ugens madplan absolut skulle udgives i haiku. Men på den anden side hvorfor ikke?
Mandag:
Mandag helst er nem
Ikeadeller, bønner
Lige fra posen
Tirsdag:
Varm linsesuppe
Og godt med ost på toppen
Klimaet kalder?
Onsdag:
Lasagne fra frost
Overskud fra weekenden
Gør dobbelt glæde
Torsdag:
Pølsegryderet
Som en børnefødselsdag
Dengang mor var barn
Fredag
Fredagen er her
Trættere end en mandag
Er det brød med ost?
(Sig mig lige, er etonmess alligevel en madblog?)
Og forresten, skulle du være lidt i tvivl om, hvad haiku nu er, så kig ind her
Var det noget med en lille dosis virkelighed til din romkugle?
Solnedgang anrettet på 3 måder
Hilsen til det nye år
Hej du nyt år – med din friske start på alting.
Hej du nyt år – med dine uanede nye muligheder, som endnu ikke føles tabt på gulvet.
Velkommen til.
Jeg er glad for, at du er kommet.
Men jeg kender dig faktisk allerede. For jeg har set dig før.
For ved du hvad?
Jeg ved jo godt, at i år bliver helt det samme som sidste år. Fuldstændigt ens og det samme som før.
For jeg ved lige præcis, hvem du er og hvad du bringer.
Nemlig:
Noget, der er svært
Noget, der får mig til at grine.
Noget, der er nemt.
Noget, der lugter dårligt. Som i virkelig dårligt.
Noget, som får mig til at danse foran spejlet.
Noget, der smager skønt.
Noget, som får mig til at græde. Af. Smerte. Og. Af. Glæde.
Noget, som går i stykker.
Noget, som næsten knækker, men kan holdes sammen af tape.
Og det er ok. For jeg ved, at det går. For jeg har prøvet det før.
Jeg ved, hvordan det er. Og jeg ved, at det er godt. Og at det er skidt. Og nogle gange midt imellem.
Og det er ok.