Blåt med blåt på. Og med et lille strejf af sand og sky.
Det er ikke meget, men bestemt heller ikke lidt. Og helt sikkert noget.
Der er grønt på menuen i dag. Alt det gode grønne, som er godt for øjnene – og for sjælen.
Altså alt det andet (blomkål, tomater og løg) er godt nok købt i butik, meeen: Krydderurterne, det smukke skønne grønne, det kommer altså fra haven.
Og det er simpelthen noget af det bedste for sjælen at hente det i haven – endda balancerende med en Margrethe-skål imellem knæene (og naturligvis er det en grøn Margrethe-skål) mens jeg prøver at undgå at falde ned i mini-drivhuset, når jeg klipper mynte og persille.
Og så er der den lokale park, som er malet med næsten alle de typer af grønt, som man overhovedet kan forestille. Der må altså være mindst tusind nuancer af grøn.
Prøv selv at tæl’.
Jeg siger ikke, at det bedste jeg ved, er at tjekke mine potter fyldt med jord og kærlighed. Bare lige lidt om morgenen. Lige om eftermiddagen og måske igen efter aftensmaden.
Jeg siger heller ikke, at jeg tænker på mine små spirer, før jeg tænker på at få udryddet de tunge morgenånde med tandpastaens kemiske lethed.
Eller at jeg hektisk gennemsøger køkkenet for tomme gennemsigtige plastikbeholdere til at sætte over potterne som små drivhuse.
Eller at jeg specifikt går efter middagsretter, som involverer cherrytomater (købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbøtter) eller babyspinat og rucola (tilfældigvis også købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbeholdere).
Jeg siger måske heller ikke, at jeg har fyldt vindueskarme og udestue med potter med frø, som forhåbentlig har overlevet fra sidste sommer.
Eller at jeg kalder det mine børnehave.
Altså sådan højt. Altså til mennesker, som jeg ikke er i familie med.
Slet ikke.
Jeg siger bare, at det er vidunderligt dejligt at følge med i livet set fra et lille bitte frøs perspektiv.
At se hvordan livet vokser helt stille. Uden at tænke i rene madkasser og drikkedunke, der ikke drypper, coronatest og -hjemmearbejde, terminer og skat, deadlines og budgetter, blodtryk og børneopdragelse eller 2 ens strømper…
Bare lige 5 minutters vanding og holden lidt øje med selv verdens mindste vækst. Eller måske endda bare ingenting.
Gæk, gæk, gæk mit navn er blevet væk. Mon du det gætte kan, måske med din gode forstand?
Jeg har gjort mig et lille hæklet gækkebrev, simpelthen fordi jeg var nødt til det!
Og med lidt god vilje, tror jeg endda næsten, at selv HC. Andersen ville kunne se, at jeg har været inspireret af hans fine krøllede saks.
Omend det ikke er helt i nærheden, men hvem ved overhovedet, hvordan hans hæklede gækkebreve så ud. Nej vel?
Det har selvfølgelig også fået et lille vaskeægte gækkebrevs-gæk og kan du gætte navnet, så bliver der trukket lod om lidt dejlig påskeguf (en af mine små påskekylling er og lidt chokoladeæg – med marcirpaaaan…).
Skriv dit bud som en kommentar nedenfor og så er du måske en heldig påskekylling – skriv enten på bloggen eller under indlægget på Facebook. Jeg finder en vinder i morgen onsdag d. 31. marts kl. 12 – hvis der altså er nogen, der vil gætte med…
Men nu lover jeg så også at holde en pause med alt det der kreative. Så i det næste lange stykke tid kan du igen roligt bevæge dig ind på bloggen, hvis du trænger til lidt lommefilosofi eller bare et enkelt lille haiku-digt – i fred og ro for påskekyllinger, kaniner og hæklede gækkebreve (hæklede gækkebreve! Helt ærligt, hvor kom det dog lige fra!)
Nå, men opskriften er forresten her:
Eller faktisk ikke. For den er jo bare hæklet. Men den kunne godt have haft en fjer, hvis den var ægte.
Men så havde den nok ikke været turkis.
Eller haft lilla vinger.
Eller været grøn.
Eller haft et æg med en sut på.
Nej, jeg må nok erkende, de intet har med virkeligheden at gøre. Men hvad skal vi dog også med al det virkelighed? Når man i stedet kan få verden i farver?
Hvis du også gerne vil have lidt hæklet påske, kan du finde opskriften her
De er vel i virkeligheden små kusiner og fætre til en anden gammel påskekylling, som du finder her: kylle rylle.
Okay, i dag er der noget helt særligt på bloggen. En diy designet til at at booste din selvtillid, give ro i dit sind og til at få tiden til at gå med det rene tidsspilde. Giv dig selv lov til at fordybe dig lidt i det rene ingenting. Bare for at give lidt slip på verden i er øjeblik.
Og du kan bruge det til lige, hvad du vil eller lade være.
Du bestemmer selv. Bare du nyder det. Og det er altså ok at smide det ud bagefter. Du behøver ikke at give det til nogen eller at vise det frem (sådan kan du jo også nyde corona-restriktionerne).
Okay. Kom så. Du skal bruge:
Sådan gør du (bare kast dig ud i det, det er ikke svært)
Og vupti:
Du kan også finde vejledningen til udprint her:
Okay. Påske er ikke helt det samme som jul, men altså så alligevel…
En undskyldning for at spise chokolade, sild, lam, og æggemader med karse? Ja tak! Jeg er med.
Dog muligvis ikke samtidigt. Eller i hvert fald tager jeg nok chokoladen for sig selv.
Og for mig selv… Hmmm. Sammen med en kop kaffe? Musik i ørerne? En bog? Og bag en lukket dør? Og med lidt mere chokolade?
Nå, hvor kom jeg egentlig fra? Åh ja. Påske.
Udover chokoladen, så er det jo også en god undskyldning for lige at rykke lidt rundt på tingene og finde lidt ekstra hygge frem fra gemmerne. Så ja tak! Chokolade og hygge? Jeg er med.
For eksempel er der jo denne lille bløde påskefyr – som jo godt nok ikke er af chokolade, men som da kan være meget sød alligevel:
Og han fås da også i mere psykedeliske farver:
Måske ser verden sådan ud efter det der ekstra meget ekstra chokolade bag den lukkede dør…