5. december og stadig masser af tid til at nå det hele. For ved du hvad? Det er jo bare jul. Det var jul sidste år og det bliver jul igen til næste år. Det du ikke når i år, det ordner du da bare til næste jul. Og hvem ved? Måske er det faktisk ikke så vigtigt?
Tryk på billedet og åbn dagens låge.
Læs mere om årets julekalender her
Igen i år kan du tælle ned til jul med Etonmess og hver dag få en lille pause lige midt i jule-hverdagen.
De sidste 2 år har jeg haft julekalender på bloggen. Det første år var det julekugler og året efter kræmmerhuse.
Og så pauser. Bare pauser.
Der er nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger (de kalder det udfordringer og challenges, men i mit hoved og jule-hverdag bliver det hurtigt oversat til: Flere krav om at være perfekt og evig selvdisciplineret).
Og alle de konkurrencer er jo også skønne nok, hvis man vinder noget. Selvfølgelig er de det, men er det ikke også godt med noget, som slet ikke har noget med ting og sager at gøre? Måske især i det gave-ræs, som december i forvejen er.
Derfor byder jeg igen i år på en lille pause. Hver dag åbner sig en ny låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket og så får du julenedtælling og en lille pause i ét.
Og altså i år er kalenderen fyldt med hjerter, pause og julekærlighed. Mon ikke vi er en del, der trænger til lidt ekstra kærlighed i 2020?
Du kan desværre heller ikke hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.
Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset.
Du skal nemlig slet ikke leve op til nogle krav overhovedet. Du skal hverken spise noget særligt sundt, holde vægten, udsmykke hjemmet med særligt fantastiske kreative jule-diy eller finde tid til at lave 3 virkelig gode yogaøvelser eller 27 englehop. Medmindre du gerne vil, for du må selvfølgelig gerne. Hvis du altså vil. Du bestemmer.
Alt du skal gøre, er åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt? Herinde er der nemlig bare ro og pauser og lidt ekstra kærlighed, som man måske godt kan trænge lidt til ovenpå det her år.
Og du skal bare tage imod og tage det med.
Find din lille daglige julepause her: Jule-hjertekalender 2020 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.
Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).
Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.
Håber du får en dejlig december.
Og glædelig første søndag i advent.
Der er i dag 1 måned til julen. Lige præcis. Ikke mere. Og ikke mindre. Altså såfremt du læser dette d. 24. november. Hvis ikke, ja så må du altså selv til at regne frem og tilbage ik? Jeg kan jo ikke gøre alt. Vel?
Men altså. Hvis du læser dette d. 24. november ik? Så er der den der måned du.
Og det vil sige, at lige om lidt, finder jeg julepynten frem og fylder huset med julekugler, engle, stjerner, nisser, glasfugle og andet vidunder-skønt julepynt. Købt, fået, hjemmelavet og hæklet.
Og så ser jeg frem til 24 dage fyldt med hygge og kærlighed – altså lige indtil jeg simpelthen bare ikke kan mere og må pille det hele ned, så min hjerne igen kan få lidt fred og ro for alt det stads over det hele. Men indtil da så…
I år er der kommet nyt til. Det er de hæklede julekugler, som også skal bruges til til-og-fra-kort og så den lille nisse med de lange ben.
Der er mere jule-hækleri her hvis du trænger
Når den poetiske åre bare ikke kan lade være:
Som det sidste værn mod efterårsvind og regn
Beskytter du mine læber, som var det min sjæ
Midt i dagen, i livet, i kulden er du der
Kun for mig
Du runde bløde smøre-splat
Så kærlig og omsorgsfuld på mine læber
Det sprukne og hårde bliver blødt og sødt
Af et eneste kys fra dig
Glæd dig allerede nu til næste uges ode til håndcremen…
Jeg har været på aftentur i efteråret. Kigget op i himlen imellem træernes gule blade. Og gået gennem de bløde brune bunker, som nu dækker den fortove og jord.
Og det var dejligt og skønt for sjælen.
Midt i al vidunderligheden tog jeg alligevel noget så profant som min mobiltelefon frem for at tage et par billeder, som jeg tænkte skulle bruges her på bloggen. Du ved af halvnøgne træer, støvler der går gennem blade, solnedgang og den slags poesi.
Sådan nogle rigtig efterårsfarvede billeder, som jeg jo tænkte måske kunne give lidt af min pause videre til dig.
Men de bedste og mest pause-farvede billeder var slet ikke de rød-brune efterårsstemninger, men faktisk de her fejl-fotos, som med stor sandsynlighed er taget, da jeg har forsøgt at slukke telefonen.
Men giv dem lige en chance og se om, ikke de er lige det, du har brug for – for lige at trække vejret helt ned i maven og give dig selv en lille bitte smule pause.
Jeg har brugt efterårsferien på at give min stakkels lille trætte hjerne en lille tiltrængt pause.
Jeg kastede mig nemlig over et nyt hækleprojekt: Skønne luffer! (Har du læst med tidligere, kommer det muligvis ikke som den store overraskelse, at det lige var hækling, jeg faldt over…).
Og er det da ikke bare perfekt? At sidde her i efteråret med en kop varm kaffe, mens smukt rødbrunt efterårsløv og kastanjer falder om ørene på én og så hækle bløde søde luffer til brug for vinterens kolde morgener? Yndigere kan det da ikke blive.
De her skønne bløde tingester satte mig dog på lidt af en prøve med et helt nyt mønster med masker forom og bagom og rundtom. Og så var det jo i øvrigt på engelsk.
Men det var nok næsten det, der var det bedste. At det var svært. Og derfor i et lille befriende øjeblik bare at hellige al hjernekraft til at forstå bogstaverne og føre det hele vejen igennem fra øjnene, der læser, til hjernen der fortolker og til fingrene, der forstår.
Det var virkelig at holde hjernen i kort snor, hvor jeg bare var til stede nu og her og de næste 3 masker.
Og så lykkedes det faktisk at forstå!
Det eneste, det krævede, var bare lige:
Men det gik. Altså næsten.
For godt nok forstod jeg. Og godt nok blev jeg færdig. Men foreløbig kun med venstre luffe. 2 gange.
For jeg blev så vild med mønsteret, at jeg var nødt til at se, hvordan det så ud i andre farver. Grå for eksempel. Eller i lyserød med glimmer.
Og så er der selvfølgelig også den lille detalje, at jeg ærligt talt syntes, at det er virkelig kedeligt at gentage mig selv 1 til 1. Det er så trist bare at kopiere mig selv.
Det er altså derfor, at jeg nu sidder med 2 1/2 venstrehåndsluffer.
Og glæder mig over min lille dejlige pause – og at jeg faktisk har en bil med varme i rattet til de der kolde vintermorgener, der er på vej…
