Igen i år kan du tælle ned til jul med Etonmess og hver dag  få en lille pause lige midt i jule-hverdagen. 

Efter 3 år så er det jo snart en tradition, at Etonmess tæller ned til jul med en lille julekalender med et særligt udvalgt juletema.

Der har tidligere været julekugler, kræmmerhuse og sidste år var det julehjerter. Måske var du med og kan dem alle udenad, men ellers kan du lige få glimt af julehyggen her:

Og så er lågerne jo fyldt med pauser. Bare pauser.

Der er nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed og verden omkring mig med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger. De kalder det godt nok udfordringer og challenges, men i mit hoved og jule-hverdag bliver det altså ret hurtigt oversat til: Flere krav til at være rigtig.

Og alle de konkurrencer er jo også skønne nok, når man vinder noget. Selvfølgelig er de det, men er det ikke også godt med noget, som slet ikke har noget med ting og sager at gøre? Måske især i det gave-ræs, som december i forvejen er.

Selvfølgelig er der også en kalender i år

Derfor byder jeg igen i år på en lille pause. Hver dag åbner sig en ny låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket og så får du julenedtælling og en lille pause i ét.

Og i år er kalenderen udover kærlighed og pauser fyldt med juletræer. Dejlige julestemningsfyldte juletræer bare til dig.

Hvad? Ingen præmier? Men hvad får du så?

Du kan desværre heller ikke hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Hvis du alligevel følger med efter ovenstående meget triste og nedslående nyhed, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset.

Du skal nemlig slet ikke leve op til nogle krav overhovedet. Du skal hverken spise noget særligt sundt, holde vægten, udsmykke hjemmet med særligt fantastiske kreative jule-diy eller finde tid til at lave 3 virkelig gode yogaøvelser eller 27 englehop. Medmindre du gerne vil, for du må selvfølgelig gerne. Hvis du altså vil. Du bestemmer.

Alt du skal gøre er, at åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt? Herinde er der nemlig bare ro og pauser og lidt ekstra kærlighed i form af juletræs-julestemning fra mig til dig.

Og du skal bare tage imod og tage det med.

Sådan gør du:

Find din lille daglige julepause her: Juletræs-julekalender 2021. Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).

Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.

Håber du får en dejlig december.

Tilbage i februar gav jeg verdens mindste corona-overlevelseshack, men nu er den altså gal igen. I hvert fald for mig.

Jeg er så træt. Træt af corona, af usikkerhed, utryghed og uvished. (Har du selv andre “u-noget” som du er træt af, så sæt dem endelig ind her.)

Derfor har jeg nu fundet et nyt corona-overlevelseshack, der skal hjælpe mig igennem.

Og nu får du det altså også. Og så bestemmer du helt selv, hvad du vil bruge det til.

Verdens mindste coronaoverlevelses-hack nr 2:

Kig efter mennesker, der smiler.

Når du kører gennem byen. Sidder i bussen eller venter på stationen. I køen eller over på den anden side af vejen.

Og de behøver slet ikke smile til dig.

Lad dem smile for sig selv, mens de ser ned i mobilen.

Eller tænker på noget sjovt, som kollegaen/kæresten/naborn/barnet/ekspedienten sagde.

Lad dem smile til hinanden.

Eller til sig selv i spejlbilledet i butiksvinduet.

Lad dem smile af noget, som du slet ikke ved, hvad er og glæd dig lidt over alt det, som du slet ikke ved, men som alligevel er der.

Find Verdens mindste coronaoverlevelseshack nr 1 her:

Verdens mindste corona-overlevelseshack

Kom med ind i en strikkers drømmers hoved og følg med ned af strømmen, når maskerne rigtigt tager fat i denne autentiske indre dialog fra en ikke nærmere defineret kvinde (hvis identitet dog er redaktionen bekendt):

Aj, det er lækkert det her garn. Skønt at have mellem fingrene. Det bliver dejligt at arbejde med. Det er bare skønt med et stort projekt som den her vest med så fint et garn. Det er jo mange timers arbejde i lækkert og blødt selskab. Men hvor bliver hun glad mindstebarnet.

Lortegarn! Vikler sig ind i alting. Fnuldrer da hele tiden. Hvorfor har jeg overhovedet kastet mig ud i det her sindssyge projekt?!?

Men hvor er det fint. Og mærk lige, hvordan det føles mellem fingrene. Og det er da så flot i farven.

Og sikke et nemt mønster. Det glider jo nærmest bare af sig selv. Jeg behøver slet ikke følge med. Mine fingre gør det jo selv.

Stop. Stop. Stop. Fejl, for 7 omgange siden. Aj. det ser man jo ikke. Jeg fortsætter.

Sjit. Man ser det. Okay. 12 omgange at pille op.

Åndssvage mønster altså. Det laver jeg aldrig igen.

Uhh. Det garn er godt nok lækkert, hva?

Nu kører det. Med den her fart, er jeg da færdig i morgen aften. Ja, der er nok bare lige 2 Netflix afsnit tilbage, før den her vest er færdig.

Tjekker lige opskriften – gider jo ikke pille op 2 gange. Så dum er jeg alligevel ikke.

Godt nok. Jeg har styr på. Måske jeg sku strikke én til størstebarnet bagefter? Ja, det gør jeg. Det går jo hurtigt det her. Kører nærmest af sig selv. Hvor er jeg go’. Koncentrerer mig og tjekker løbende. Godt nok Mette.

Og hvad med niecen? Måske vil hun også have én? Men hvilken farve mon?

Stop. Stop. Stop! Der er fejl igen. Møg-hjerne. Møg-opskrift.

Jeg piller op. Nu skal jeg bare lave den her færdig til mindstebarnet og så ser jeg aldrig på det garn og den opskrift igen. Det er slut. Vi er så færdige du og jeg!

Nej, se nu. Jeg er næsten færdig. Nu går det godt. Så slemt er det jo heller ikke. Faktisk er det jo meget zen, sådan at sidde og pille op og starte forfra. Altså bare at være lidt i øjeblikket. Der er jo heller ikke noget, jeg skal nå, vel?

Måske jeg alligevel skulle lave en til størstebarnet. Og niecen. Ja, både til den store og den lille. Ærgerligt den ikke er i voksenstørrelse den her. Det kunne være sjovt til mig selv. Og hvad med Veninden? Aj, det ku’ være fint. I marineblå måske? Det ville være flot.

Hov, der mangler jo 3 masker? Hvordan ku’ det ske? Helt ærligt mand! Nå. Jeg piller op. Du ved, zen og alt det der…