At ligge i sengen og se på fuldmånen gennem det vinterklædte skråvindue - og prøve om jeg måske endda lige kan nå den, hvis bare jeg strækker armen lidt mere....
Alle indlæg af Meboli
Café latte zen
Der er du jo! Hvor er det dejligt at se dig igen.
Kom. Sæt dig ned. Jeg er så glad for at se dig.
Nej, nej. Jeg har ikke ventet længe. Slet ikke. Du kommer lige tilpas.
Sidder du godt? Godt.
Jeg har tilladt mig at bestille til dig.
Er glas med zen. Bare til dig kære ven. Fra mig til dig.
Og bare fordi du er dig.
Lidt dejligt varmt skæg til dig
Sidder du og bliver lidt kold i vintertids-coronaland?
Så er her lidt at varme dig på: Lidt dejligt varmt skæg, du kan sætte dig på, hvis du kan mærke kulden snige sig ind på dig:
- At skrue helt op for bilens sædevarme, ratvarme og almindelig varme OG til sidst helt op for den lækreste brasilianske bossanova og glemme alt om at man er på vej til lyntest for corona i snevejr (negativ test forresten)
- At snige sig ind på Ældstebarnets værelse og sidde i hendes nye skrivebordsstol med led-lys i kanten – i alle regnbuens farver!!! (I øvrigt en konsekvens af hjemmeskolingens indtog)
Og det der skæg, er jo simpelthen bare, fordi vi indimellem trænger til lidt at smile af i hverdagen, og måske ikke mindst lige for øjeblikket.
Og så har man nogle gange ikke andet end det skæg, man selv sidder på – og det behøver jo slet ikke at være så dumt.
Så find endelig dit eget skæg frem. Og så sæt dig på det.
Og det kan kun gå for langsomt du!
Pause i snevejr
Hjemmeplejet skæg, du selv må sætte dig på
Skæg med lyd på?
Måske kender du allerede min samling af skæg?
Altså skæg af den slags, man sidder på. Altså selv.
Du ved, det der i hverdagen, som gør, at man lige smiler? Måske griner lidt? Med lyd på?
Og måske endda oveni købet lige midt inde i hverdagens larm og uro. Lige præcist dér, hvor det ellers er allersværest at grine. Højt. Med lyd.
Det kan fx være at glide afsted på strømpesokker på glat gulv. Eller. At løbe ud på havens kolde græs i bare tæer, bare fordi man jo faktisk selv bestemmer, når man er voksen.
Efter et år i coronaens tegn både i samfundet og i familien kan jeg godt mærke, at det med at starte det nye år med stramme restriktioner og ikke mindst en forventning om forlængelser og flere restriktioner, det er altså noget, der tærer lidt på overskudet.
Muligvis har det noget at gøre med, at det er en forlængelse af sidste års stramme restriktioner, fornyet hjemmeskoling og hjemmearbejde (!!!), pessimistisk optimisme (hvordan balancerer man lige mellem den engelske (corona-)syge og vaccinationer?) og helt almindelig bare-skidetræt-af-det-hed.
Hjemmeplejet skæg
Derfor er jeg nu begyndt også at samle på hjemme-plejet skæg. Det er dels den slags, der får mig til at smile af det, der heldigvis er at smile af, men også den slags, der passer på mig selv og giver mig noget at stå imod med.
Så ikke nødvendigvis noget, der får mig til at grine så meget, men noget der får mig til at passe på mig selv. Den slags, som ikke kræver det vilde og som foregår hjemme, nu hvor vi ikke må være ret mange andre steder end lige der. Hjemme. Så har man da lige netop brug for hjemmepleje.
Her er lidt af det, jeg har samlet sammen den sidste uge:
- At lade en plade køre bare lidt længere på pladespilleren, når den sidste sang er slut, så jeg får den der vidunderlige knitrende dum-dum, dum-dum, dum-dum med
- At tillade mig selv at bruge tid på at børste mine tænder og ikke lynhurtigt overstå det, så jeg kan kravle dødtræt i seng. Og stå med fødderne godt plantet på gulvet i hoftebredes afstand imens. Ja, det lyder som noget, din tandlæge med bifag i gymnastik ville sige, men det giver ro og jordforbindelse.
- At læse bare 7 sider i den korteste John Steinbeck bog og drømme om dengang, jeg læste hans Øst for paradis (562 sider) 2 gange i træk, kun fordi den var så fantastisk (det var før jeg fik børn…) og nu bare glæde mig over have læst de der 7 sider og muligvis på et tidspunkt nå de sidste 260…eller ikke… Men det tager jo ikke de7 siders ro fra mig.
- At huske at låse døren, når jeg går på toilettet (i øvrigt meget brugbart fif midt i alt det her hjemme-halløj)
Hvis du har brug for/lyst til at læse eller genlæse mine samlinger af skæg så se med her
Sov godt 2020
Nå 2020. Din gamle skurk. Det var vist så det for denne gang.
Jeg er sikker på, at du gjorde dit bedste. Ligesom vi andre.
Gå du bare i seng. Du må være træt. Du har fortjent at sove nu. Det er ikke din skyld. Du er jo bare tid. Bare et år. Sekunder. Minutter. Timer. Dage. Uger. Måneder. Årstider. Bare tid. Ikke andet.
Og du 2021? Jeg ved godt, at vi har store forventninger til dig. Men du er jo også bare tid. Ikke andet end tid. Ikke mere – ikke mindre.
Det er op til os at fylde dig med alt det gode, smukke og skønne, som vi overhovedet kan give til hinanden.
Alt det fineste, vi kan give til hinanden.
Og vi må bare gøre vores bedste… Også i 2021.
Julehjerte-julekalender 24. december
Glædelig jul! Så nåede vi næsten igennem december og næsten igennem 2020.
Tænk sig, at der er gået et helt år, siden vi var her sidst. Og tænk sig, hvor anderledes det hele var, dengang for 1 år siden. Men vi klarede det. Eller vi er i hvert nåede længere end for en måned siden eller for et halvt år siden og det er også en lille sejr i sig selv. Husk det.
Jeg håber, du får en dejlig dag, uanset hvordan du fejrer dagen i dag.
Jeg håber også, at du husker, at godt nok er det juleaften, men det er altså også bare én dag ud af 365 dage på et helt år. Og den behøver ikke at være perfekt. Og det gør du altså heller ikke. Det er helt ok, hvis du bare lige er lidt.
Tryk på billedet og åbn for den sidste låge i årets julekalender.
Julehjerte-julekalender 23. december
Lillejuleaften.
Nu! Er der ikke længe til. Trænger du til en lille pause inden julefreden sænker sig (eller noget), så tryk på billedet og åbn dagens låge og din helt egen lille julehjerte-pause.
Husk der er flere pauser og julehjerter her
