Tryk på billedet, så åbner dagens kalenderlåge for dig.
Ha’ en dejlig 1. december – og husk der er god tid endnu. Du kan sagtens nå at holde jul. Sagtens.
Læs om Juletræs-julekalenderen-kalenderen her
Juletræs-julekalender 1. december
Julen er på vej: Juletræs-julekalender
Igen i år kan du tælle ned til jul med Etonmess og hver dag få en lille pause lige midt i jule-hverdagen.
Efter 3 år så er det jo snart en tradition, at Etonmess tæller ned til jul med en lille julekalender med et særligt udvalgt juletema.
Der har tidligere været julekugler, kræmmerhuse og sidste år var det julehjerter. Måske var du med og kan dem alle udenad, men ellers kan du lige få glimt af julehyggen her:
Og så er lågerne jo fyldt med pauser. Bare pauser.
Der er nemlig så mange andre kalendere i mit facebook-feed og verden omkring mig med vilde konkurrencer og krav om 20 daglige push-ups eller særlig sund mad eller udrensninger. De kalder det godt nok udfordringer og challenges, men i mit hoved og jule-hverdag bliver det altså ret hurtigt oversat til: Flere krav til at være rigtig.
Og alle de konkurrencer er jo også skønne nok, når man vinder noget. Selvfølgelig er de det, men er det ikke også godt med noget, som slet ikke har noget med ting og sager at gøre? Måske især i det gave-ræs, som december i forvejen er.
Selvfølgelig er der også en kalender i år
Derfor byder jeg igen i år på en lille pause. Hver dag åbner sig en ny låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket og så får du julenedtælling og en lille pause i ét.
Og i år er kalenderen udover kærlighed og pauser fyldt med juletræer. Dejlige julestemningsfyldte juletræer bare til dig.
Hvad? Ingen præmier? Men hvad får du så?
Du kan desværre heller ikke hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.
Hvis du alligevel følger med efter ovenstående meget triste og nedslående nyhed, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset.
Du skal nemlig slet ikke leve op til nogle krav overhovedet. Du skal hverken spise noget særligt sundt, holde vægten, udsmykke hjemmet med særligt fantastiske kreative jule-diy eller finde tid til at lave 3 virkelig gode yogaøvelser eller 27 englehop. Medmindre du gerne vil, for du må selvfølgelig gerne. Hvis du altså vil. Du bestemmer.
Alt du skal gøre er, at åbne lågen og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt? Herinde er der nemlig bare ro og pauser og lidt ekstra kærlighed i form af juletræs-julestemning fra mig til dig.
Og du skal bare tage imod og tage det med.
Sådan gør du:
Find din lille daglige julepause her: Juletræs-julekalender 2021. Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.
Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme kalender ik?).
Og vil du være helt sikker på, at få alle låger med, så kan du følge bloggen på Facebook eller få en mail, når en ny låge åbner med dagens lille pause. Tilmeld dig på pc i menuen til venstre eller på mobil i menuen øverst i højre hjørne.
Håber du får en dejlig december.
Verdens mindste coronaoverlevelseshack nr 2
Tilbage i februar gav jeg verdens mindste corona-overlevelseshack, men nu er den altså gal igen. I hvert fald for mig.
Jeg er så træt. Træt af corona, af usikkerhed, utryghed og uvished. (Har du selv andre “u-noget” som du er træt af, så sæt dem endelig ind her.)
Derfor har jeg nu fundet et nyt corona-overlevelseshack, der skal hjælpe mig igennem.
Og nu får du det altså også. Og så bestemmer du helt selv, hvad du vil bruge det til.
Verdens mindste coronaoverlevelses-hack nr 2:
Kig efter mennesker, der smiler.
Når du kører gennem byen. Sidder i bussen eller venter på stationen. I køen eller over på den anden side af vejen.
Og de behøver slet ikke smile til dig.
Lad dem smile for sig selv, mens de ser ned i mobilen.
Eller tænker på noget sjovt, som kollegaen/kæresten/naborn/barnet/ekspedienten sagde.
Lad dem smile til hinanden.
Eller til sig selv i spejlbilledet i butiksvinduet.
Lad dem smile af noget, som du slet ikke ved, hvad er og glæd dig lidt over alt det, som du slet ikke ved, men som alligevel er der.
Find Verdens mindste coronaoverlevelseshack nr 1 her:
Fugle på tur
Efteråret og den mørke tid har overtaget kalenderen.
Det kan jeg godt lide.
Det er de brune blade. De mange ukendte orange nuancer. Træerne, der skifter udseende dag for dag. Blæsten, der får bladene til at danse (og ørene til at blafre af kulde).
Og så er der fugle på tur.
De er åbenbart ikke allesammen taget afsted endnu.
I hvert fald så jeg den anden dag det flotteste syn over byens tage. I hundredvis og i cirkler om sig selv i hver deres individuelle dans om hinanden.
Så fascinerende, at jeg helt glemte at finde mobilen frem og tage et billede (det er så ulempen ved at leve i nuet – heldigvis sker det ikke så tit…)
Da jeg heller ikke kan tegne, må du nøjes med mine ord til at skabe dit eget billede:
I cirkler over tagene.
I sværme, der fylder himmelen ud.
Små sorte brud på den så perfekte blå flade.
Danser de en dans med en usynlig partner til lydløs musik.
Tankestrøm
Kom med ind i en strikkers drømmers hoved og følg med ned af strømmen, når maskerne rigtigt tager fat i denne autentiske indre dialog fra en ikke nærmere defineret kvinde (hvis identitet dog er redaktionen bekendt):
Aj, det er lækkert det her garn. Skønt at have mellem fingrene. Det bliver dejligt at arbejde med. Det er bare skønt med et stort projekt som den her vest med så fint et garn. Det er jo mange timers arbejde i lækkert og blødt selskab. Men hvor bliver hun glad mindstebarnet.
Lortegarn! Vikler sig ind i alting. Fnuldrer da hele tiden. Hvorfor har jeg overhovedet kastet mig ud i det her sindssyge projekt?!?
Men hvor er det fint. Og mærk lige, hvordan det føles mellem fingrene. Og det er da så flot i farven.
Og sikke et nemt mønster. Det glider jo nærmest bare af sig selv. Jeg behøver slet ikke følge med. Mine fingre gør det jo selv.
Stop. Stop. Stop. Fejl, for 7 omgange siden. Aj. det ser man jo ikke. Jeg fortsætter.
Sjit. Man ser det. Okay. 12 omgange at pille op.
Åndssvage mønster altså. Det laver jeg aldrig igen.
Uhh. Det garn er godt nok lækkert, hva?
Nu kører det. Med den her fart, er jeg da færdig i morgen aften. Ja, der er nok bare lige 2 Netflix afsnit tilbage, før den her vest er færdig.
Tjekker lige opskriften – gider jo ikke pille op 2 gange. Så dum er jeg alligevel ikke.
Godt nok. Jeg har styr på. Måske jeg sku strikke én til størstebarnet bagefter? Ja, det gør jeg. Det går jo hurtigt det her. Kører nærmest af sig selv. Hvor er jeg go’. Koncentrerer mig og tjekker løbende. Godt nok Mette.
Og hvad med niecen? Måske vil hun også have én? Men hvilken farve mon?
Stop. Stop. Stop! Der er fejl igen. Møg-hjerne. Møg-opskrift.
Jeg piller op. Nu skal jeg bare lave den her færdig til mindstebarnet og så ser jeg aldrig på det garn og den opskrift igen. Det er slut. Vi er så færdige du og jeg!
Nej, se nu. Jeg er næsten færdig. Nu går det godt. Så slemt er det jo heller ikke. Faktisk er det jo meget zen, sådan at sidde og pille op og starte forfra. Altså bare at være lidt i øjeblikket. Der er jo heller ikke noget, jeg skal nå, vel?
Måske jeg alligevel skulle lave en til størstebarnet. Og niecen. Ja, både til den store og den lille. Ærgerligt den ikke er i voksenstørrelse den her. Det kunne være sjovt til mig selv. Og hvad med Veninden? Aj, det ku’ være fint. I marineblå måske? Det ville være flot.
Hov, der mangler jo 3 masker? Hvordan ku’ det ske? Helt ærligt mand! Nå. Jeg piller op. Du ved, zen og alt det der…
Slip åkanderne løs!
Har du brug for lidt hverdags-zen? Så er det nu du skal slå til.
Sæt dig godt til rette. Måske med en velduftende te eller kaffe, lidt god baggrundsmusik, som hjælper dig til at slappe af.
Nu er lyset vel ikke for skarpt? Skal du have en pude i ryggen?
Sidder du godt? Godt.
Så kig godt på billedet her. Nyd det lidt,bare fordi du kan. Og giv så hjernen lidt fri og tæl åkanderne. Bare giv slip på verden i få minutter og tæl efter.
Når du er færdig med at tælle dem allesammen, kan du tælle de gule og til sidst så tæller du kun dem, der er grønne. Og tag så hele bunken igen. Bare sørg for, at du ikke husker, hvad du nåede til, for det er jo slet ikke vigtigt. Vil du love mig det?
Gå på opdagelse
Jeg havde den fineste udsigt på en togtur hjem fra arbejde for nogle uger siden.
En udsigt så fin, som kom den direkte fra et guldaldermaleri. Tænk sig at have den slags billeder i fingrene!
Det har jeg desværre ikke. Men ikke desto mindre kan jeg jo så nyde det på turen alligevel og så endda gemme lidt og dele det med dig bagefter ved et godt gammeldags nymodens fotografi.
Værsgo. Og prøv at zoome lidt ind i billedet og gå på opdagelse midt inde i de mange bløde skyers mange hvide lag og mal med dine egne penselstrøg.
En helt igennem vidunderlig beskrivelse af svesker
Svesker, tænker du måske? Altså i det helt vilde tilfælde, hvor du faktisk er fortsat med at læse videre på trods af overskriftens beskrivelse af denne uges blog.
Jeg tænker i hvert fald, at det ikke nødvendigvis er alle, der har tænkt “Nææ, svesker – det må jeg da lige se mere om“.
Men altså, omend du nu er gået videre optændt af nysgerrighedens lune flamme eller du bare har tænkt “Åh nej, Mette, hvad har du nu rodet dig ud i” eller “Aj, skal jeg da virkelig læse om svesker, bare fordi jeg én gang har sagt, at jeg altid læser bloggen?“, så skal du da have forløsningen i form af den nu så omtalte beskrivelse.
Det har du fortjent.
Er du klar?
Det kommer her:
[Svesker] “er en umild grøntsag (frugt kan de ikke kaldes), seje som en gniers hjerte og udgydende en væske som kunne stamme fra en gniers åre, hvis han havde nægtet sig selv vin og varme i firs år og endnu ikke givet til de fattige”.
Er den ikke fantastisk?
Læs den lige igen. Det skylder du dig selv. Lov mig, at du gør det.
Har du gjort det? Den er også skøn anden gang ik?
Den er fra “Eget værelse” af Virginia Wolf. En bog, som jeg har forsøgt at læse cirka 27 gange, men den er simpelthen så krøllet, at den kræver mindst én efterårsferie at komme igennem.
Denne gang er jeg nået til s. 34 og hele vejen igennem kapitel 1 – og altså til dette skønne billede af en sveske. Og det har været alle de andre 26 trætte gange værd.
Tænk sig, at en sveske kan give anledning til så fantastisk en tankerække! Jeg elsker det. Nægtet sig selv vin og varme i firs år… Vidunderligt.
Nu glæder jeg mig bare til at læse kapitel 2 i min næste efterårsferie…
(Hey. Læs det lige igen ik?)
Den er fra 1928 og udover at tale om kvinders rettigheder, så staver den også svesker med d. Men det gør man altså ikke mere. Altså staver svesker med d.
