Påsken nærmer sig og det passede lige med, at jeg fik lyst til at hækle et eller andet. Helst noget nemt. Og blødt og sødt.
Og sådan en opskrift har jeg jo. Det lille bløde påskefår her:
Og det er faktisk ret nemt at hækle. Det ved jeg, for jeg har selv fundet på opskriften. Og den er jo sød. Og blød.
Men da jeg så sad med det, opdagede jeg, at jeg selv havde fundet på, at man skal hækle 2 ens sider for så til sidst at sy dem sammen (og så fylde vat i og sætte hoved og ører på).
To ens?
Har jeg da helt glemt, at jeg hader at hækle gentagelser?
Strømper.
Benvarmere.
Luffer.
Ærmer.
Åh, det er så kedeligt at gentage det hele engang til.
Hvad gør en klog kone så?
Hun, altså jeg, hvis nu du skulle være i tvivl, finder da blot på et mønster, hvor man ikke skal hækle 2 ens sider. Vupti:
Det er da også meget sødt og blødt og ligner til forveksling det gamle. Det er da slet ikke til at se at det er lidt halvdovent i det.
Du kan finde den halvdovne udgave her:
Og hvis du er totalt overskudsagtig og er typen, der ikke bliver slået ud af, at der skal hækles 2 ens sider, så kig ind her:
