Kategoriarkiv: Hæklerier

Et meget sødt og blødt og kun lidt dovent påskefår

Påsken nærmer sig og det passede lige med, at jeg fik lyst til at hækle et eller andet. Helst noget nemt. Og blødt og sødt.

Og sådan en opskrift har jeg jo. Det lille bløde påskefår her:

Og det er faktisk ret nemt at hækle. Det ved jeg, for jeg har selv fundet på opskriften. Og den er jo sød. Og blød.

Men da jeg så sad med det, opdagede jeg, at jeg selv havde fundet på, at man skal hækle 2 ens sider for så til sidst at sy dem sammen (og så fylde vat i og sætte hoved og ører på).

To ens?

Har jeg da helt glemt, at jeg hader at hækle gentagelser?

Strømper.

Benvarmere.

Luffer.

Ærmer.

Åh, det er så kedeligt at gentage det hele engang til.

Hvad gør en klog kone så?

Hun, altså jeg, hvis nu du skulle være i tvivl, finder da blot på et mønster, hvor man ikke skal hækle 2 ens sider. Vupti:

Det er da også meget sødt og blødt og ligner til forveksling det gamle. Det er da slet ikke til at se at det er lidt halvdovent i det.

Du kan finde den halvdovne udgave her:

Og hvis du er totalt overskudsagtig og er typen, der ikke bliver slået ud af, at der skal hækles 2 ens sider, så kig ind her:

Påske-krise (af den helt lille bitte mindste slags)

Det er lige gået op for mig, at jeg har givet alle mine påskekyllinger væk sidste år – blandt andet i min store vilde kæmpe mega gækkebrevskonkurrence med hele 2 deltagere (!) (Se hvad du måske gik glip af: https://etonmess.dk/naesten-som-h-c-andersen/)

Nå, men nu er der jo ikke rigtig andet for end at skynde mig at kaste mig ud i nogle nye, så jeg igen kan gå påske-crazy.

Og helt ærligt, så tror jeg, at jeg kan have godt af at dyrke lidt hæklet påskekylling i både påskede og u-påskede farver, sådan som verden ser ud lige nu.

Det hjælper selvfølgelig ikke det store på hverken krig eller sygdom, men det giver da en lille pause og det er også noget værd.

Hvis du også trænger til at tænke på noget andet end virkeligheden et kort øjeblik eller måske bare lige mangler lidt hæklet påskepynt, kan du finde det her: https://etonmess.dk/med-en-lille-fjer-paa/

Det er sommer igen: Et lille bitte festfyrværkeri med indlagt kærlighedsbombardetmen

Måske er du også startet på arbejde igen? Og måske er du også lige midt i en mental proces, hvor du arbejder lidt med at holde af hverdagen igen? Altså den hverdag, der ikke er sommerferie-hverdag?

Og måske, bare måske er det du lige har brug for lidt farver og ekstra kærlighed?

Jamen, værsgo her er det så:

Vi fejrer stadig sommeren med skønne og helt unødvendige vimpler her på bloggen. Og er det ikke lige det, man har brug for?

Det er sommer igen: På den grønne gren

Eller grøn er grenen jo vel egentlig ikke?

Jeg husker i hvert fald at have tegnet utroligt mange træer med brune grene og grønne blade igennem mit barneliv, men aldrig et træ med grønne grene og brune blade. Men det kan jo nås endnu….

Nå, men denne gang er der altså stadig tale om brune grene med grønne blade i den helt traditionelle forstand.

Eller måske ikke helt traditionel alligevel. Jeg har jo en særlig mission i år: Sommerfejring og pauser med hæklede vimpler og gerne med masser af laven ingenting og trække vejret helt ned i maven og bare være til.

Så værsgo her er dennes uges sommerpause: Skønne fugle på den grønne gren – eller noget…

Og så fik jeg også noget at brug mine små fugle til…

Find opskriften her:

Det er sommer igen 2: farverig sommerfejring

Også i den uge fejrer jeg sommeren her på bloggen. Denne gang med farver på en sommer-regnvejrs-dag:

Som altid bestemmer du helt selv, hvad der skal fejres. Det kan sagtens være en fødselsdag, men det kan også være en cykeltur eller en hel eftermiddag for dig selv eller måske at du alligevel ikke gad at støvsuge? Du bestemmer.

Og bare så du ved det, så kommer der mere fejring i næste uge. Jeg har nemlig tænkt mig at vride så meget som muligt ud af sommeren i år. Alt hvad den overhovedet kan trække. Og nå ja, hæklet selvfølgelig.

Find denne uges sommerhækling her;

Det er sommer igen

Sidste sommer stod det på farvede pauser og året før var det skønne, grænsende til det skøre pauser med hæklerier, der skulle hjælpe dig til at finde din kuffert i lufthavnens kaos (ja, hvad ellers?).

Men altså denne sommer, der fejrer vi. Hele sommeren igennem kan du stikke hovedet forbi bloggen, hvis du trænger til lidt sommerpause-træk-vejret-helt-ned-i-maven-og-ånd-langsomt-ud-fejring.

Og du bestemmer selvfølgelig helt selv hvad, der skal fejres: Sommerferie. Fødselsdag. Fodbold. En cykel, der ikke er punkteret. En kage, der er bagt helt igennem. Et vindue, der ikke skal pudses. Kærligheden. Skilsmissen. Venskabet. Kjolen, der passede alligevel.

Det er helt op til dig.

Vi starter med en fejende flot og dejlig flag-guirlande:

Se opskriften her. Rækkefølgen er 1 lille, 2, mellem, 3 store, 2 mellem, 1 lille.

Glæd dig til en sommer i fejringens tegn.

Glædelig sommer. Pas godt på dig selv. Det må du godt ❤️

Fuglekvidder og solskin

I pinsen vågnede jeg til morgensol og fuglekvidder.

Ja, det var der ganske vist ikke meget af i år, men sover man i telt og vågner tidligt nok, ja så er der mulighed for begge dele. Og så heldig var jeg. Heldig og lidt kold efter natten, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og inspireret, trods de kolde lemmer, var jeg endda også. Jeg måtte simpelthen bare prøve om jeg kunne få sådan en omgang fuglekvidder helt ud i fingrene. Og det kunne jeg!

Det blev nemlig til disse små lækkerbidskner:

Hvad de skal bruges til? Ja, det må jeg jo finde ud. Men mon ikke jeg helt sikkert kan finde på noget at bruge de små skønne skabninger til?

Trænger du også til lidt af din egen magiske fuglekvidder, så find opskriften her:

Næsten som H.C. Andersen…

Gæk, gæk, gæk mit navn er blevet væk. Mon du det gætte kan, måske med din gode forstand?

Jeg har gjort mig et lille hæklet gækkebrev, simpelthen fordi jeg var nødt til det!

Og med lidt god vilje, tror jeg endda næsten, at selv HC. Andersen ville kunne se, at jeg har været inspireret af hans fine krøllede saks.

Omend det ikke er helt i nærheden, men hvem ved overhovedet, hvordan hans hæklede gækkebreve så ud. Nej vel?

Det har selvfølgelig også fået et lille vaskeægte gækkebrevs-gæk og kan du gætte navnet, så bliver der trukket lod om lidt dejlig påskeguf (en af mine små påskekylling er og lidt chokoladeæg – med marcirpaaaan…).

Skriv dit bud som en kommentar nedenfor og så er du måske en heldig påskekylling – skriv enten på bloggen eller under indlægget på Facebook. Jeg finder en vinder i morgen onsdag d. 31. marts kl. 12 – hvis der altså er nogen, der vil gætte med…

Men nu lover jeg så også at holde en pause med alt det der kreative. Så i det næste lange stykke tid kan du igen roligt bevæge dig ind på bloggen, hvis du trænger til lidt lommefilosofi eller bare et enkelt lille haiku-digt – i fred og ro for påskekyllinger, kaniner og hæklede gækkebreve (hæklede gækkebreve! Helt ærligt, hvor kom det dog lige fra!)

Nå, men opskriften er forresten her: