Jeg har arbejdet med et lille digt, som godt nok slet ikke er færdigt, men som du alligevel får her.

Jeg tænkte nemlig, at du kunne få lov at digte med, hvis du har lyst? Så kan vi måske senere se, hvor vi hver især ender.
Du bestemmer helt selv, hvad ordenes lyd, betydning og rytmer skal.
Og du er jo meget velkommen til at starte forfra, bagfra eller lige i midten.
Nu er det ikke længere mit. Nu er det vores.

Vinter. 

Blæst. Og træthed. 

En hest af salt, som splintrer foran mig og stjerner som våd sæbe, der glider mellem mine fingre. 

Et gåseæg, der triller på stien foran mig, mens jeg lægger et tæppe af nyskåret flintesten vægtløst over mine skuldre. 

Blæst. Og træthed.

…

….

….