Jul jul jul

Der er i dag 1 måned til julen. Lige præcis. Ikke mere. Og ikke mindre. Altså såfremt du læser dette d. 24. november. Hvis ikke, ja så må du altså selv til at regne frem og tilbage ik? Jeg kan jo ikke gøre alt. Vel?

Men altså. Hvis du læser dette d. 24. november ik? Så er der den der måned du.

Og det vil sige, at lige om lidt, finder jeg julepynten frem og fylder huset med julekugler, engle, stjerner, nisser, glasfugle og andet vidunder-skønt julepynt. Købt, fået, hjemmelavet og hæklet.

Og så ser jeg frem til 24 dage fyldt med hygge og kærlighed – altså lige indtil jeg simpelthen bare ikke kan mere og pille det hele ned, så min hjerne igen kan få lidt fred og ro for alt det stads over det hele. Men indtil da så…

I år er der kommet nyt til. Det er de hæklede julekugler, som også skal bruges til til-og-fra-kort og så den lille nisse med de lange ben.

Der er mere jule-hækleri her hvis du trænger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *