I denne uge er det 3 år siden, at jeg lærte at jeg skulle udgives for første gang. Altså sådan en rigtig udgivelse.
Første og hidtil eneste. Men det betyder jo ikke, at den første gang ikke tæller. Det gør den.
Og når jeg kommer i tanke om det, synes jeg stadig det er SÅ vildt. Det mærkelige er, at jeg ikke tænker på det oftere, når nu det jo faktisk er så fantastisk. Når jeg tænker over det nu, så burde det jo være noget, som jeg tænkte på mindst 3 gange om dagen. For helt ærligt: Et udgivet digt!
Forfatterne til en danskbog til den nye FGU (forberedende grunduddannelse) havde taget ét af mine digte med. Ord, som jeg har skrevet! Som nu skulle læses af andre. Hvordan de har fundet det, aner jeg virkelig ikke.
Jeg fik senere en mail fra Gyldendal (Gyldendaaaal!!!) hvor de spurgte om, de måtte brugt mit digt – mod et honorar på 407,97 kr. Det måtte de godt.
Og nu sidder altså (stakkels) unge mennesker rundt omkring i Danmark og taler om ord og tanker. Måske om liv og lyst – og helt sikkert om irriterende dansklærere. På baggrund af mit digt! Det er så vildt!
I anledning af denne vilde milepæl har jeg opdateret Den lille poesibog, som jeg lagde på bloggen tilbage i 2017 med alle mine digte siden dengang i Den lille poesibog – digte i frit fald.
Her finder du selvfølgelig også min første udgivelse Den onde trætte syge cirkel, som du også kan finde her:
Det er et såkaldt cirkeldigt – et digt, som aldrig starter og aldrig slutter.
Hvis du har lyst, er du i øvrigt velkommen til at sætte dig godt til rette og læse mine digte i frit fald. Hvoraf ét jo indtil videre faktisk er udgivet.