Efteråret og den mørke tid har overtaget kalenderen.

Det kan jeg godt lide.

Det er de brune blade. De mange ukendte orange nuancer. Træerne, der skifter udseende dag for dag. Blæsten, der får bladene til at danse (og ørene til at blafre af kulde).

Og så er der fugle på tur.

De er åbenbart ikke allesammen taget afsted endnu.

I hvert fald så jeg den anden dag det flotteste syn over byens tage. I hundredvis og i cirkler om sig selv i hver deres individuelle dans om hinanden.

Så fascinerende, at jeg helt glemte at finde mobilen frem og tage et billede (det er så ulempen ved at leve i nuet – heldigvis sker det ikke så tit…)

Da jeg heller ikke kan tegne, må du nøjes med mine ord til at skabe dit eget billede:

I cirkler over tagene.

I sværme, der fylder himmelen ud.

Små sorte brud på den så perfekte blå flade.

Danser de en dans med en usynlig partner til lydløs musik.