Kategoriarkiv: Livet

Se lige mig! Praleri med nål nr 4,5

Beklager, men der er altså pral på bloggen i denne uge. Jeg kan ikke lade være!

For se lige, hvad jeg har haft gang. Det er jeg da nødt til at råbe lidt op om.

Jeg har nemlig lige hæklet denne:

Og så også bare lige en til, nu hvor jeg var i gang:

Og så har jeg endda gjort det i god tid før sommeren! Onde tunger vil muligvis hævde, at det helt omvendt snarere er en lille smule forsinket, hvis man tænker på, at det måske netop lige har været sommer. Men der må jeg bare sige, at jeg nægter simpelthen at lytte til den slags useriøse og over-kritiske pladder. Jeg er ude i god tid – og sådan er det!

Find opskriften her

(måske, kun måske, vil jeg nu se lidt på julens hæklerier – men det er ikke sikkert, der er jo gooood tid endnu – i hvert fald til julen 2020…)

tidligt efterår er

Jeg har skrevet et digt. Om efterår.

Ja, jeg ved godt, at det var solskin og isvafler i sidste uge og i denne uge altså efterår, men det er jo sådan, årstiderne skifter og så må man jo bare følge stille med.

Et digt om efterår er om vinterstøvler, om sjap og træt økonomi. Om vandpytter og regnfrakker og røde paraplyer, med tung regn som løber ned af det våde stof over stiverne, inden det lander i store pytter på vejen.

Et digt om efterår, hvor våde katter ligger i ly under buske, som prøvende og forsigtigt allerede er begyndt at smide de første blade.

Det er om vind, som køler mine kinder, indtil solen får et øjeblik til at varme dem op og minder mig om varmere tider.

Et digt om efterår, er om at løfte fødderne op, når man cykler igennem store vandpytter og glæde sig, når bilernes fart igennem vejens store vandsamlinger ikke går ud over en selv.

Et digt om efterår, er om at starte morgenen med en kop varm kaffe for at veje op for, at man i rent trods går rundt i kolde bare tæer.

Ahhh is! Eller noget…

Jeg har slået mig på varmen! Altså som at den virkelig har givet mig en på sinkadusen.

Jeg har tænkt så meget på is (is, is, is, is, is, is) i de sidste varme dage, at jeg lige pludselig så mig selv sidde og hækle: Ja, selvfølgelig is.

Hvilket jo faktisk overhovedet ikke giver nogen som helst mening. For hvad skal det dog hjælpe mod mini-hedebølgen at sidde med varmende garn, en kat over benene og så hækle is?

Men sø’ er den godt nok

Fyldt med polyesterfyld og ikke vidunderlig og dejlig hindbærsorbet og sød og blød pistacie-is lavet på piskefløde? Åh, den varme har da virkelig slået mig ud.

Og hvad i alverden skal man dog overhovedet bruge den slags til?

Jeg har heldigvis fået noget afsat til Mindste-barnets legekøkken og så forsøger jeg mig med at lokke mig til at læse lidt flere bøger ved at bruge dem som fristende bogmærker. (Man sætter bare en tynd pind i og vupti, så har man et lille fint borgmærke)

Kan allerede nu godt begynde at grue lidt for overgangsalderen, for hvad mon hedeture og hormonudsving kan få mig til, når en almindelig lille varmefront gørmig så forvirret?

Se her, hvor slemt det har været.

Og hvis du er is-sulten kan du finde opskriften her:

Uden noget.

I denne uge er der bare håndklæder på bloggen. Altså hæklede.

Jeg havde overvejet, om de skulle have et digt med. Måske noget med bølger eller bjerge, fordi mønstrene minder mig om det?

Eller noget om farver? Måske kunne jeg skrive noget klogt om retro-farveskala versus skandinavisk enkelhed og farveforskrækkelse?

Jeg kunne også skrive noget om uanselige mængder nøgler med alt for meget rest-garn og ufuldendte, men ikke desto mindre vidunderlige lokkende projekter.

Men der blir ikke noget af den slags i dag (men hvis du nu lige sidder og bare har en vild lyst til at læse en længere rablen om de der vidunderlige ufuldendte projekter, så kig forbi her). Næ, denne gang viser jeg dem bare frem, fordi jeg selv synes, at de er fine og sjove og fordi jeg elsker at hækle i corner2corner.

Så værsgo, her er de:

Find virkelige godt vejledninger til corner2corner her hos Tante Tråd.

Og så skal du jo altid være velkommen til selv lige at benytte øjeblikket til at tænke lidt i bjerge og bølger og farver og lækre bløde garner. Værsgo, gør det bare. Tag en lille pause.

Hej igen sommer!

Det er stadig sommer og derfor stadig tid til en lille hjælpende hånd, hvis du er ved at pakke feriekufferten. Måske mangler du liiige den der sidste detalje, der gør, at du lynhurtigt finder din kuffert på lufthavnens forvirrende bagagebånd efter en lidt for lang flyvetur med lidt for lidt plads?

Eller også har du bare, ligesom jeg, lidt for lidt god humor og lidt for meget dårlig – og lidt for meget tid…

Uanset hvad, får du her mit sidste bud på en skudsikker metode, som gør, at du altid kan genkende din kuffert: Sejlskibe og solopgange. Ikke bare smart, men også poetisk.

Og så er de selvfølgelig hæklet – simpelthen bare fordi jeg ikke ku’ la’ vær.

Stadig sommer

Og stadig vigtig ferie-førstehjælp på bloggen: Sådan finder du nemt og hurtigt din kuffert blandt alle de andre kedelige kufferter på lufthavnens bagagebånd.

Og med denne uges hjælp får du helt sikkert misundelige blikke fra dine medpassagerer, når du valser afsted med din kuffert under armen. For ikke nok med at du slipper for at stå der og glo, hvem af de andre har så en frodig blomstrende kuffert med? Eller små fine pandaer?

Ja, jeg spørger bare. Og vi kender nok begge svaret ik?