Nogle gange trænger jeg bare til at blive skyllet over af bløde bølgers magi, som kan fjerne lidt af støvet fra hverdagens trængsel og alarm.
Hvis du også har det sådan indimellem, så kom med her:
Kategoriarkiv: Livet
Husk, du har kun det skæg, du selv hopper på. Eller en pelikan? Eller begge dele?
Ja, det er måske nok den overskrift til dato, der har givet mindst mening.
Måske…
Men altså, man har jo kun det skæg, man selv sidder på. Eller som i dag: Du hopper på.
Du ved den sjov, glæde og nydning, som du selv sørger for at finde plads til i hverdagen. Og nogle gange er det endda med ekstra magisk soundtrack.
Og så behøver du jo ikke at gøre det alene. Se selv:
Og husk lyd for den fulde oplevelse. .
Fuglekvidder og solskin
I pinsen vågnede jeg til morgensol og fuglekvidder.
Ja, det var der ganske vist ikke meget af i år, men sover man i telt og vågner tidligt nok, ja så er der mulighed for begge dele. Og så heldig var jeg. Heldig og lidt kold efter natten, hvis jeg skal være helt ærlig.
Og inspireret, trods de kolde lemmer, var jeg endda også. Jeg måtte simpelthen bare prøve om jeg kunne få sådan en omgang fuglekvidder helt ud i fingrene. Og det kunne jeg!
Det blev nemlig til disse små lækkerbidskner:
Hvad de skal bruges til? Ja, det må jeg jo finde ud. Men mon ikke jeg helt sikkert kan finde på noget at bruge de små skønne skabninger til?
Trænger du også til lidt af din egen magiske fuglekvidder, så find opskriften her:
Himmel og hav
Når grønt er godt
Der er grønt på menuen i dag. Alt det gode grønne, som er godt for øjnene – og for sjælen.
Grønt fra haven
Altså alt det andet (blomkål, tomater og løg) er godt nok købt i butik, meeen: Krydderurterne, det smukke skønne grønne, det kommer altså fra haven.
Og det er simpelthen noget af det bedste for sjælen at hente det i haven – endda balancerende med en Margrethe-skål imellem knæene (og naturligvis er det en grøn Margrethe-skål) mens jeg prøver at undgå at falde ned i mini-drivhuset, når jeg klipper mynte og persille.
Grønne nuancer i tusindvis
Og så er der den lokale park, som er malet med næsten alle de typer af grønt, som man overhovedet kan forestille. Der må altså være mindst tusind nuancer af grøn.
Prøv selv at tæl’.
På bare tæer
Når livet spirer
Jeg siger ikke, at det bedste jeg ved, er at tjekke mine potter fyldt med jord og kærlighed. Bare lige lidt om morgenen. Lige om eftermiddagen og måske igen efter aftensmaden.
Jeg siger heller ikke, at jeg tænker på mine små spirer, før jeg tænker på at få udryddet de tunge morgenånde med tandpastaens kemiske lethed.
Eller at jeg hektisk gennemsøger køkkenet for tomme gennemsigtige plastikbeholdere til at sætte over potterne som små drivhuse.
Eller at jeg specifikt går efter middagsretter, som involverer cherrytomater (købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbøtter) eller babyspinat og rucola (tilfældigvis også købt i gennemsigtige drivhusagtige plastikbeholdere).
Jeg siger måske heller ikke, at jeg har fyldt vindueskarme og udestue med potter med frø, som forhåbentlig har overlevet fra sidste sommer.
Eller at jeg kalder det mine børnehave.
Altså sådan højt. Altså til mennesker, som jeg ikke er i familie med.
Slet ikke.
Jeg siger bare, at det er vidunderligt dejligt at følge med i livet set fra et lille bitte frøs perspektiv.
At se hvordan livet vokser helt stille. Uden at tænke i rene madkasser og drikkedunke, der ikke drypper, coronatest og -hjemmearbejde, terminer og skat, deadlines og budgetter, blodtryk og børneopdragelse eller 2 ens strømper…
Bare lige 5 minutters vanding og holden lidt øje med selv verdens mindste vækst. Eller måske endda bare ingenting.
En gammel sag, som gør dig lykkelig
Lille hurtigt Corona-hack?
Næsten som H.C. Andersen…
Gæk, gæk, gæk mit navn er blevet væk. Mon du det gætte kan, måske med din gode forstand?
Jeg har gjort mig et lille hæklet gækkebrev, simpelthen fordi jeg var nødt til det!
Og med lidt god vilje, tror jeg endda næsten, at selv HC. Andersen ville kunne se, at jeg har været inspireret af hans fine krøllede saks.
Omend det ikke er helt i nærheden, men hvem ved overhovedet, hvordan hans hæklede gækkebreve så ud. Nej vel?
Det har selvfølgelig også fået et lille vaskeægte gækkebrevs-gæk og kan du gætte navnet, så bliver der trukket lod om lidt dejlig påskeguf (en af mine små påskekylling er og lidt chokoladeæg – med marcirpaaaan…).
Skriv dit bud som en kommentar nedenfor og så er du måske en heldig påskekylling – skriv enten på bloggen eller under indlægget på Facebook. Jeg finder en vinder i morgen onsdag d. 31. marts kl. 12 – hvis der altså er nogen, der vil gætte med…
Men nu lover jeg så også at holde en pause med alt det der kreative. Så i det næste lange stykke tid kan du igen roligt bevæge dig ind på bloggen, hvis du trænger til lidt lommefilosofi eller bare et enkelt lille haiku-digt – i fred og ro for påskekyllinger, kaniner og hæklede gækkebreve (hæklede gækkebreve! Helt ærligt, hvor kom det dog lige fra!)
Nå, men opskriften er forresten her: