Jeg har givet mig selv nogle gode, fornuftige og forholdsvist realistiske nytårsfortsætter til 2022. Og nu hvor første måned er gået, vil jeg lige tage et tjek på, hvordan det egentlig går med dem.

Se hvordan det er gået her:

• Jeg vil IKKE løbe en marathon. ✔️

Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har løbet én eneste marathon siden nytår. Ikke én eneste du! Jeg har ikke engang forsøgt.

• Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag ✔️

Tjek! Den ene uge fik vi det nemlig om torsdagen! Ha!

• Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit ✔️

Det fik jeg i dag! Og dagen før! (altså i i dag fik jeg rester fra i går, men på den måde er det alligevel lidt tit). Og nogle gange har vi også fået ostemadder til aftensmad. Faktisk også vegetar-mad. Faktisk.

• Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det ✔️

Det har jeg også gjort. I hvert fald én gang. På en måde. Da jeg skulle ud med hunden midt om natten og virkelig skulle holde mig, fordi jeg trods alt nægtede at tisse i haven sammen med hunden.

• Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….

Jeg har mindst gjort én ting færdig. Nemlig øh den der bog eller jeg mener den der strikkede vest til Ældste-barnet. Næ, men hvad så med den der hæklede vaskeklud? Næ ikke rigtig. Nå, skidt. Jeg har da i hvert fald skrevet det her blog-indlæg færdi…..

Så hjælper det nogle gange med:

• En aftentur i eventyrland
• At læse i en havebog
• At meditere mens du forestiller dig at blive fyldt op af varmt sollys, som vand i en vase
• At prøve at huske, hvor du måske satte tulipanløg sidste efterår
• At finde noget julepynt du har glemt, da du pakkede væk
• At tage et par strømper med striber i 7 forskellige farver på
• At bage en kage
• At spise en kage
• At spise Chokolade
• At spise Bastogne-kiks (dem der smager lidt af kanel)
• At spise marengs
• Bolsjer
• Lakridsæg
• Romkugler
• Chokoladekiks
• Ben & Jerry cookie dough
• Regnbueis

Ja, du forstår nok, hvad jeg mener…

Og så er der jo også denne her remse, som også kan være go’, hvis man trænger til lidt hverdags-magi

Skumfiduser og pandekager

Jeg er bare mel.

En knivspids salt

25 g gær og en sjat vand.

En klat er jeg.

Blød og våd. Uden form. Uden kant. Bare blød.

Langsomt løber jeg ud på bordet.

Pakket ind i mel hænger jeg ud.

Vokser blidt og blødt.

Luftbobler kilder mig forsigtigt indefra.

Og jeg er stadig blød.

Helt blød, mens jeg varmes op. Udefra. Og indefra.

Langsomt får jeg form, men jeg er stadig blød indeni. Blød og varm.

Og bare en lille smule mel, en knivspids salt, 25 g gær og en sjat vand. Det er, hvad jeg er. Lige nu. Et kort lille blødt øjeblik. Når jeg bare lige er en bolle*

(* følelsen efter en ekstra dejlig yoga-time)

Der er andre end mig, der elsker polka-prikker. Se selv:

• 

• 

• 

• 

En lille bitte pause fra mig til dig. Med prikker. Og mine yndlings-vanter.

Jeg var åbenbart lige hurtig nok, da jeg skrev mine nytårsforsætter i sidste uge (find dem her, hvis du gik glip af dem).

Det viser sig nemlig, at jeg må have haft et meget stort og på det tidspunkt ukendt ønske om at arbejde med min indre ro og min zen.

Puhhhhh.

I hvert fald var det rimelig nødvendigt at arbejde med lige præcis de to ting, da jeg opdagede en fejl i mit strik ($!?@€%!!!!). Efter mange. Mange. Mange. Mange omgange og centimeter opdagede jeg pludselig, at der manglede to masker. Og det var altså to masker, der skulle ha’ været der.

Da jeg ikke kunne se, hvor fejlen var, måtte jeg igang med optrævlingen. Og vi taler altså 10 centimeter strik i 3 forskellige tråde af dejlig lækker uldet uldgarn. Af den der bløde rare slags, som er så dejlig at røre ved og som i øvrigt filtrer sig vildt og voldsomt ind i hinanden, hvis man ikke er forsigtig. Så det var jeg. Eller det blev jeg i hvert fald…

Før-billedet

Og efter-billedet

Som du måske kan regne ud,skal der en del indre ro til for at komme fra før- til efterbilledet.

Og det var da også dejligt afstressende bare at fokusere på at være rolig og bare være lige der i nuet. Altså indimellem min banden og svovlen.

Hvis du nu godt kunne bruge lidt zen selv, men ikke lige orker at gå i gang med at strikke en vest i str 12-14 år for bare at pille den op igen, så fortvivl ej: Jeg har løsningen!

Se med her – og den kan garanteret også bruges i tilfælde af søvnløshed:

Den er lang. Og du behøver ikke at se det hele. Men hvis du gør, så garanterer jeg, at du får arbejdet med din indre ro.

Så! Der røg lige et år mere. Det går godt nok hurtigt. Selv når man syntes, det hele går lige langsomt nok…

Jeg elsker nytår. At kigge ind i et helt nyt år fuld af muligheder og gode ting, der ikke er sket endnu. Der kan muligvis også være et par dårlige, men dem kender jeg jo lige præcis ikke endnu (jeg har set dig Corona-omikron).

Et helt nyt år med nye planer, man kan lave og drømme, man kan drømme. Og måske nogle nytårsforsætter til det der herlige nye år?

For nogle år siden forsøgte jeg mig med, hvad jeg troede var ret realistiske nytårsforsætter. Men jeg er blevet klogere (her 3 år efter har jeg stadig ikke lært at pifte).

Derfor finder du i denne uge mine mest realistiske og muligvis rimeligt opnåelige nytårsforsætter til dato.

Værsgo. Og du må gerne låne dem:

• Jeg vil IKKE løbe en marathon.
• Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
• Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
• Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
• Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….

Og rigtigt godt nytår. Og tak for, at du kigger ind til mig her på bloggen. Det sætter jeg stor pris på.