Åbn lågen (tryk på billedet) og få en lille december-julepause. Træk vejret helt ned i maven og mind dig selv om, at det bare er jul. Det går over igen.
Husk du kan finde alle de andre pauser i juletræs-julekalenderen her.
Og læs om hvorfor der overhovedet er julekalender på bloggen her
Glædelig jul! Så nåede vi næsten igennem december og næsten igennem 2020.
Tænk sig, at der er gået et helt år, siden vi var her sidst. Og tænk sig, hvor anderledes det hele var, dengang for 1 år siden. Men vi klarede det. Eller vi er i hvert nåede længere end for en måned siden eller for et halvt år siden og det er også en lille sejr i sig selv. Husk det.
Jeg håber, du får en dejlig dag, uanset hvordan du fejrer dagen i dag.
Jeg håber også, at du husker, at godt nok er det juleaften, men det er altså også bare én dag ud af 365 dage på et helt år. Og den behøver ikke at være perfekt. Og det gør du altså heller ikke. Det er helt ok, hvis du bare lige er lidt.
Tryk på billedet og åbn for den sidste låge i årets julekalender.
Nu! Er der ikke længe til. Trænger du til en lille pause inden julefreden sænker sig (eller noget), så tryk på billedet og åbn dagens låge og din helt egen lille julehjerte-pause.
Søde små 4 dage til juleaften. Det er, hvad der er.
Bare rolig, det gør ikke noget, hvis du ikke er 110 % klar. Og heller ikke, hvis du kun er 50 % klar. Det er jul, men det er også bare torsdag. Og jul og er jul, uanset hvor mange hjemmebagte småkager, du har.
Pausen? Jamen, den er da her. Bare tryk på billedet
Hold da op! 19. december. Hvem havde lige set det komme? Eller måske nok. I går var det jo d. 18. og så er det måske egentlig ikke så mærkeligt, at det i dag er d. 19. Hmmm…
Nå, men hvorom alting er, så er her dagens lille julehjerte-pause. Tryk på billedet og åbn dagens låge:
(Og er “hvorom alting er” ikke bare et fantastiske udtryk?)
Kan det passe, at det er julen der nærmer sig med faste skridt? Bare rolig, der er ikke noget at være bange for.
Det er kun jul. En dag og en aften. Måske er den ekstra hyggelig. Måske er den ikke. Måske er den helt almindelig. Det er kun jul. Den kan ikke gøre dig noget. Det lover jeg. Vi klarer det sammen.
Tryk på billedet og åbn dagens låge og få din lille pause:
Velkommen forbi til d. 16. december og en ny lille julehjerte-pause. Tryk på billedet, så åbner du dagens låge og måske endda en lille bitte smule julero. Værsgo
Fik du ikke åbnet lågen i går? Bare rolig, den er her