Alle indlæg af Meboli

De siger, det bliver godt igen

Jeg håber, at de har ret. At det bliver godt igen.

De siger også, at regnbuerne er symbolet på det. Den tanke kan jeg godt li’.

Vi har haft en del sygdom i det lille hjem. Som i en hel del.

Og sammen med den almindelige samfundsøkonomiske krise, den ualmindelige helbredstilstand i verden og så bare lidt helt almindelig traditionel grundangst, så kan man altså virkelig godt få brug for en regnbue. Mindst én, er min erfaring.

Så her er en. Skabt af havens forårsbebudere, så der er ovenikøbet dobbelt symbolik her. Forhåbentlig virker det.

Yndlingsøjne

I denne tid har jeg af gode grunde (eller i virkeligheden ret dårlige og skræmmende grunde) brugt en del tid med at gå rundt herhjemme. Måske helt ligesom dig?

Nogle gange med at gå rundt om mig selv, nogle gange med at gå rundt i ring og andre gange bare med at være rundt på gulvet… Måske også helt ligesom dig?

Heldigvis har jeg på mine mange rundture fået øje på nogle ynglingsting, som varmer, minder og gør glad:

Min yndlings-urtepotteskjuler

Med min yndlingsfrisure

Min yndlingssten

Hentet hjem fra en studietur til Cypern for maaaange år siden. Fundet i vandkanten på den strand, hvor Afrodite steg op efter at være født af havets skum.

Mit yndlings glemte julepynt

Der skal altid være et stykke julepynt, som gemmer sig, mens vi glæder os til næste jul.

Og så er der jo min yndlingslyd:

at røre rundt i en cafe latte og slå en bare lille smule i bunden af glasset 

Bare en lillebitte ikke særlig stor pause?

Måske har du haft pauser og eftertænksomhed nok i stilheden, mens Danmark har været lukket ned?

Måske er du totalt i zen og balance og laver ikke andet end at trække vejret dyyyyybt ned i maven hele dagen?

Men skulle du nu alligevel have plads til en lillebitte pause mere, så zoom ind på billedet her og nyd den fine sommerfugl, som var på besøg i haven.

Sprunget

Nå, men muligvis er jeg så ikke et træ alligevel… (Se sidste uges indlæg her, hvis den sætning overhovedet ikke giver mening)

I hvert fald er jeg desværre ikke sprunget særligt meget ud siden sidste uge. Men det er der da heldigvis andre, der er:

Og trods en lille smule misundelse over naturens ligegyldighed overfor Corona-reglerne, kan jeg da godt nyde dens frihedstegn lidt alligevel.

En mærkelig tid

Åh, jeg synes, det er mærkeligt lige nu.

Tiden flyver og står alligevel helt stille herinde i corona-land. Ro og larm på én gang.

Her er stormens råben og samtidig den stille lyd af vindens hvislen i træerne.

De træer, som bare står og venter på at springe ud i foråret. Lige om lidt… Bare lige lidt mere…

Bare. Lige. Lidt. Mere…

Aldrig har jeg følt mig så meget som et træ som i disse dage.


Kigger lidt tilbage og op

Efter at vi allesammen er blevet flyttet ind i corona-land uden mulighed for visum-ansøgning, har der ikke været helt så meget overskud til at tænke “etonmessk”.

Derfor er der i denne uge et lille tilbageblik her på bloggen.

Men egentlig kigger jeg ikke tilbage, faktisk kigger jeg jo op. Og det er jo godt og lige til at bevare optimismen af.

I virkeligheden

I virkeligheden er jeg slet ikke her.

Faktisk sidder jeg jo på en øde ø i en palme-skygge med en bog og en kølig drink.

Og et skib selvfølgelig. For jeg er nemlig ikke fanget.

Jeg kan tage afsted lige, når jeg vil – og være sammen med hvem jeg vil. Og gi’ dem en ordentlig krammer.

Det var bare det, jeg ville sige. Hej.

Vi er smuttet, du – mig og min enhjørning

Nogle gange trænger man bare til at flygte. Langt langt væk.

Og det har jeg gjort i denne uge.

Lukket øjnene fra virkeligheden, som godt nok er temmelig uvirkelig lige nu.

For ikke at sige, at den er helt igennem surrealistisk, en smule angst-fremkaldende og rimelig meget skræmmende, når man ser efter.


Derfor har jeg taget en pause fra den (u-)virkelige verden og al dens alvor og flygtet et par timer på ryggen af en smuk og gavmild enhjørning.


Jeg ved ikke helt, hvad man skal med sådan en enhjørning, men så alligevel, hvornår har man egentlig ikke brug for en enhjørning?

Og hvis ikke nu, helt ærligt, hvornår så?

Så kom med, hvis du også vil lidt væk herfra. Find opskriften under billederne, hvis du også står og mangler lidt enhjørninge-magi i dit liv.

Vil du med?

Tag med ud på en lille tur med mig.

Det er så nemt, at du måske næsten ikke tror det, men det bliver godt.

Det eneste, du skal bruge lige nu, er dine hovedtelefoner.

Lyt, gå med og træk vejret helt ned i maven. Ja, så nemt er det faktisk.

En laang tur

En lille bitte tur

Og nu er du klar til at gå din egen tur. Rigtig god fornøjelse.

Kom så. UD i verden med dig!