Alle indlæg af Meboli

De små glæder

Nogle gange er det godt at søge de små glæder.

Dem, der gemmer sig lidt for det blotte øje.

Som for eksempel, når tomaterne med det skønne navn Lille Lise lige pludselig i september måned står med smukke grønne tomater.

Eller hindbærplanten med smukke hindbær i alle røde nuancer.

Eller jordbærplanten, som har gemt lidt jordbær-kærlighed til september-solen.

For ikke at tale om når rod-enden af et forårsløg fra fordums middagsbord lige pludselig sætter små bundløg til nye forårsløg til fremtidens endnu ukendte måltider.

Og så er der jo selvfølgelig æbletræet. Her behøves ingen ord. Bare lidt mel, sukker, vanillepulver og æg.

Under en lyseblå himmel

Jeg hænger tøj op. 

Under en lyseblå himmel. 

Jeg hænger hvide lagener, vaskeklude og bluser op. 

Under en lyseblå himmel med bløde skyer. 

Jeg hænger korte pigeshorts, mønstrede sommerkjoler og seje T-shirts op. 

Under en lyseblå himmel med bløde skyer og varmende sol. 

Jeg hænger tøj op. 

Uden at spekulere på langskæggede banditter, der vil holde mig hjemme og træde mine piger under fode. 

Under en dunkel-blå himmel.

Jeg hænger tøj op.

Uden at spekulere på, hvor det næste måltid kommer fra. 

Under en dunkel-blå himmel med blødende skyer. 

Jeg hænger tøj op. 

Uden at være bange for, hvem der kan banke på om lidt. 

Under en dunkel-blå himmel med blødende skyer og brændende sol. 

Jeg hænger tøj op. 

Jeg er meget heldig. 

Smuk ro

Giv dig selv en lille smule smuk ro i dag. Bare en lille bitte smule.

Måske vokser den sig større og større til det smukkeste Mount Everest og hvis ikke, så har du da i det mindste fået fået i hvert fald en lille smule smuk ro.

Og det har du helt sikkert fortjent.

Høsttid

Som du måske så i sidste uge går sommeren forsigtigt på hæld i min lille have og selv om mange blomster begynder at takke langsomt af, giver de nu stadig glæde.

Ikke bare med løfter om næste års gaver, men også allerede nu bringer de skønhed i endnu en livsfase.

Skønhed

Måske føler du dig også lidt vissen og træt indimellem?

Som om du ikke er noget?

Som om du ikke har gnist og farve?

Som om der ikke er mere?

(Eller bare som om sommerferien godt kunne ha’ varet lidt længere?)

Så se lige her, hvor meget skønhed, der i virkeligheden er i vissen og træt:

Det er sommer igen: Et lille bitte festfyrværkeri med indlagt kærlighedsbombardetmen

Måske er du også startet på arbejde igen? Og måske er du også lige midt i en mental proces, hvor du arbejder lidt med at holde af hverdagen igen? Altså den hverdag, der ikke er sommerferie-hverdag?

Og måske, bare måske er det du lige har brug for lidt farver og ekstra kærlighed?

Jamen, værsgo her er det så:

Vi fejrer stadig sommeren med skønne og helt unødvendige vimpler her på bloggen. Og er det ikke lige det, man har brug for?

Det er sommer igen: På den grønne gren

Eller grøn er grenen jo vel egentlig ikke?

Jeg husker i hvert fald at have tegnet utroligt mange træer med brune grene og grønne blade igennem mit barneliv, men aldrig et træ med grønne grene og brune blade. Men det kan jo nås endnu….

Nå, men denne gang er der altså stadig tale om brune grene med grønne blade i den helt traditionelle forstand.

Eller måske ikke helt traditionel alligevel. Jeg har jo en særlig mission i år: Sommerfejring og pauser med hæklede vimpler og gerne med masser af laven ingenting og trække vejret helt ned i maven og bare være til.

Så værsgo her er dennes uges sommerpause: Skønne fugle på den grønne gren – eller noget…

Og så fik jeg også noget at brug mine små fugle til…

Find opskriften her: