Jeg var på en lille tur i det midtsjællandske for et stykke tid siden.

Der, hvor verden kan være helt stille, markerne helt bløde og skoven helt let.

På turen kom jeg forbi en lille fin gård, som lå så fint dér i skovkanten.

Og ved den her lille fine gule bindingsværkgård i den lille fine midtsjællandske skovkant lå en stor flot motorbåd på land og ventede på sommeren.

Helt stille i vintervejret. Og helt stille i skoven. Pakket ind i pressening og i bløde snefnug.

Båden hed Morning song.

Midt i skoven lå den. Lå bare og ventede. Med verdens fineste navn.

Morning song.

Det vil jeg også hedde i mit næste liv. Morning song.

Jeg viste ikke rigtig, hvad der skulle på bloggen i denne uge. Kunne ikke finde det helt rigtige.

Et digt?

Et indlæg om verden?

Et omkvæd?

En tanke?

Eller en tankestreg?

Intet ville sidde fast eller slå rod i mit hoved. Intet ville rigtig blive til noget.

Men så kom jeg forbi det her træ på min aftentur med hunden.

Og jeg kunne virkelig godt lide det træ.

Og måske kan du også lide det?

Her er det i hvert fald:

Selvom vi er i januar, kan der jo godt være lidt tilbage fra julen, som er værd at tale om stadigvæk.

Eller som jeg i hvert fald synes er værd at tale om.

Og det er hjerter.

Julehjerter.

Flettede julehjerter.

Det kan da godt være, at vi (altså ikke mig, vi, men nogle andre, vi) opfinder selvkørende biler, kunstig intelligens, kød af rødbeder og tilsætningsstoffer, hovedtelefoner uden ledninger, airfryers og andre gode ting.

Men engang…

Engang var der nogen, der sad og fandt på at flette julehjerter!

Bare sådan.

Dét synes jeg, er en god tanke værd på en kold og mørk dag i januar.

At nogen engang har fundet på at flette et julehjerte.

Der er ikke så mange ord på bloggen i dag.

Men dem der er, de er gode! Især sammen.

Se selv:

Så er et nyt år i gang. Et nyt år fyldt med muligheder og uanede potentialer! Fantastisk.

Jeg plejer at være “over the moon” over muligheden for at starte forfra, begynde på en frisk og holde fast i eventuelle gode vaner, starte nye op og lægge dårlige bag mig. Med andre ord: Et nyt og bedre jeg.

Dét er jeg også i år!

Jeg er faktisk så glad og fuld af entusiasme, at jeg allerede nu er klar til at evaluere år 2024, her den 1. januars aften.

Her kommer derfor min ærlige, realistiske og selvkritiske evaluering af egne indsatser for det nye og bedre jeg i 2024:

• Børstet tænder (tjek for selvomsorg og tjek for omsorg for mine medmennesker ✔️✔️)

• Samlet op efter hunden på gåturen (tjek for at drage omsorg også for dem, jeg ikke kender ✔️)

• Læst en tilfældig artikel på nettet om, hvordan man fastholder gode nye gode vaner – det er jo 1. januar (tjek for selvudvikling ✔️)

• Tømt opvaskemaskinen og fyldt den igen (tjek for at sørge for, at hjernen ikke bare udfordres hele tiden, men også får gentagelser og ro ✔️)

• Brugt 10 sekunder på at overveje, om jeg skal huske at have madpakke med første arbejdsdag efter ferien – det skal jeg (tjek for at planlægge fremad for at minimere stressede situationer ✔️)

• Valgt ikke at se om, at der er noget som helst i huset, der kan bruges til den madpakke (tjek for at sørge for, at hverdagen ikke bare er grå og kedelig, men også fyldt af overraskelser ✔️)

• Holdt mig fra resterne af chips fra i går aftes (tjek for selvkontrol ✔️)

• Spist chipsene fra i går aftes (tjek for at undgå madspild og leve bæredygtigt ✔️)

Jep. Der er styr på det i 2024! Et nyt og bedre jeg, er helt klart under udvikling.

Tilbage i 2019 skrev jeg om mine håb til et nyt år. Mine drømme og ønsker.
Dengang blev det nye år til noget helt andet end jeg havde ønsket mig eller overhovedet havde kunne forestille mig.

Noget fuldstændig totalt helt andet. Altså som i fuldstændig umuligt og ufordøjeligt helt andet. I 2020…

Men jeg genlæste for nylig mine håb tilbage fra ’19 og fik lyst til at have lige så meget håb igen. Derfor har jeg genbrugt de gamle håb og drømme her 4 år efter.

(Og så slår lynet vel ikke ned det samme sted to gange? Vel????)

Kære 2024:

Lad der være smukke sæbebobler og overraskelser på uventede steder. 

---

Mind mig om liv og kærlighed.

Igen og igen.

---

Giv mig kaffe.

Masser af kaffe.

Især af den magiske slags med flyvende ugler i måneskinet.

---

Åbn ikke alt for mange nye døre.

Lad også nogle af de gode, gamle, kendte, kedelige og rutineprægede være.

---

Hjælp mig med at huske, at selvom regnbuer efter regnvejr er smukke, så er det også ok at være træt af at blive gennemblødt. 

---

---

Lad der være tid.

Både af den slags der løber og af den slags, der bare slæber sig afsted.

Giv mig smukke øjeblikke.

Så lover jeg til gengæld at øve mig i at stoppe op og nyde dem.

Rigtig godt nytår.

Og så kan du finde det oprindelige ønske her

2020 – der er lige noget, vi to skal have talt om.

Og bare for lige at gøre 2020 færdig, kan du også læse hvordan jeg så tog afsked med det her:

Sov godt 2020