Der ligger en tulipan i græsset.
Den har stået rank og flot.
Rejst sig mod solen.
Klaret sig i vinden.
Stået mellem dråberne.
Været det smukkeste lilla, den kunne være.
Nu kan den ikke mere.
Den har lagt sig i det bløde græs.
Lagt sig langt og fladt.
Stadig det fineste lilla, den kan være.
Til næste år.
Ser jeg den igen.
Det er som om Etonmess ikke helt er sprunget ud i foråret sammen med tulipanerne.
Jeg mærker i hvert fald lidt træthed og lidt vinterhi.
Så derfor har jeg tænkt mig at gemme mig nede i jorden lidt endnu.
Og vente på, at solen får varmet jorden og luften lidt mere op.
Vente på at regnens dråber når hele vejen ned til mig.
Vente på at vågne og så vil jeg spire lige så stille og roligt.
Men indtil da, venter jeg bare lige lidt stille.
I sidste uge var jeg i gemme-skuffen og fandt det lille fine påskeæg.
Men der gemte sig mere guld!
Denne søde påskehare:
Og du behøver ikke kaste dig ud i en DIY, hvis du ikke gider – selvom den er virkelig sød jo.
Men giv dig selv den lille gave at læse vejledningen, især hvis du er lidt brugt.
Den er simpelthen fuld af kærlighed. Virkelig velfortjent kærlighed og omsorg til dig.
Værsgo til dig min ven.
