I sidste uge var jeg i gemme-skuffen og fandt det lille fine påskeæg.
Men der gemte sig mere guld!
Denne søde påskehare:
Og du behøver ikke kaste dig ud i en DIY, hvis du ikke gider – selvom den er virkelig sød jo.
Men giv dig selv den lille gave at læse vejledningen, især hvis du er lidt brugt.
Den er simpelthen fuld af kærlighed. Virkelig velfortjent kærlighed og omsorg til dig.
Værsgo til dig min ven.
Og nej, det er ikke som en viis alder, men en vis alder. Altså som i, at du er ved at blive gammel. Ja, dig. (Altså mig).
Ser du, jeg havde nemlig heldet med mig denne mandag. Ikke bare én gang, men hele to gange.
Første gang, da jeg åbenbart havde tabt min ene ørering.
I hvert fald fandt jeg den liggende på brostenene, da jeg gik fra kantinen og tilbage til kontoret (hvor jeg er så heldig at komme forbi Sorø Klosterkirke på vejen).
Og jeg havde overhovedet ikke opdaget, at jeg havde tabt den.
Men fordi jeg gik med skuldrene godt oppe og hovedet nede for blæsten, så fandt jeg den.
To skridt til venstre eller varmere vejr, ja så lå den der måske endnu.
Af hjertet tak guder, for jeg er faktisk ret glad for de øreringe og egentlig meget tilfreds med at have en til hvert øre.
Begge øreringe røg i lommen, så der var styr på dem. Med en stor tak til Fortuna.
Og så slog mandag til igen.
Sammen med kulden.
For senere på dagen, hvor jeg igen var ude at gå (til et mødelokale lidt væk), stak jeg hænderne dybt i lommerne for at holde varmen og fik åbenbart hevet den ene ørering ud.
Og det var så det, tænkte jeg.
Og for så vidt vel også godt nok. Guderne har vel også andre ting at tage sig til end at gå og holde øje med mine øreringe.
Men åbenbart ikke denne mandag. For der lå den. På tilbagevejen.
Tak.
Mandag: 0
Mig: 2
Jeg gjorde rent i weekenden.
Og det var ikke fordi, vi skulle have gæster.
Det var bare fordi.
Og muligvis også lidt, fordi det trængte. Muligvis.
Jeg hyggede mig faktisk.
Med god musik i ørerne dansede jeg rundt med støvsugeren.
Nåede endda nogle af de ting, som jeg ikke lige får gjort, når gæsterne kommer om 2 timer og der stadig mangler at blive dækket bord og sat flag op og skiftet tøj og….
Jeg var totalt tilfreds med mig selv. Det var maksimum point, rygklap og stående bifald.
Og hvad sker der så?
Dagen efter, ser jeg kun de ting, som jeg havde overset: Edderkoppespind i hjørnet, fedtfingre på et dørhåndtag, den oversete plet i vindueskarmen efter blomstervanding.
Glemt var bifaldet, min egen indre svingom og fløjten rundt.
En virkelig dårlig vane.
Mere bifald og svingom i 2025 tak.
