Tilbage i februar gav jeg verdens mindste corona-overlevelseshack, men nu er den altså gal igen. I hvert fald for mig.
Jeg er så træt. Træt af corona, af usikkerhed, utryghed og uvished. (Har du selv andre “u-noget” som du er træt af, så sæt dem endelig ind her.)
Derfor har jeg nu fundet et nyt corona-overlevelseshack, der skal hjælpe mig igennem.
Og nu får du det altså også. Og så bestemmer du helt selv, hvad du vil bruge det til.
Verdens mindste coronaoverlevelses-hack nr 2:
Kig efter mennesker, der smiler.
Når du kører gennem byen. Sidder i bussen eller venter på stationen. I køen eller over på den anden side af vejen.
Og de behøver slet ikke smile til dig.
Lad dem smile for sig selv, mens de ser ned i mobilen.
Eller tænker på noget sjovt, som kollegaen/kæresten/naborn/barnet/ekspedienten sagde.
Lad dem smile til hinanden.
Eller til sig selv i spejlbilledet i butiksvinduet.
Lad dem smile af noget, som du slet ikke ved, hvad er og glæd dig lidt over alt det, som du slet ikke ved, men som alligevel er der.
Find Verdens mindste coronaoverlevelseshack nr 1 her: