Og julerier! Især det, som er ikke er særlig krævende og som alligevel bliver super flot.
En æske til alting – er jeg sikker på
Derfor får du lige disse med på vejen. Og de kan både bruges til kalendergaver (hvis du er bagud på sådan én, men tænker at det kan du nok alligevel da godt nå. Der er jo fleeeere dage endnu) eller er du omvendt totalt overskudsagtig og i god tid, så kan de også bruges til julegaver, mandelgaver eller værtindegaver.
Mine bliver til en adventskalender, mest fordi de blev lidt store til at have 2 gange 24 stående til en julekalender til hver af Ungerne. Og så det at deres størrelser lovede lige lovlig store kalendergaver i forhold til, at de vist også skal lære lidt om mådehold og at man ikke bare kan få alting. (Det blir nok alligevel ikke lige i julen, de lærer det, nu jeg tænker mig om…)
Gør det! Du fortjener det helt sikkert
Og jeg synes virkelig, at du burde lave en selv. Bare én. Det er alt, du behøver. Det er nemlig helt sikkert nok til, at du giver dig selv en fin lille tilfreds følelse. Og så får du jo også en lille pause med. Helt gratis. Og bare til dig selv.
Se hvordan
Find vejledningen her hos Bellas bedrifter
Det er en en rigtig fin og nem vejledning. Men jeg har lige et par ekstra fif, du kan tage med:
- Sæt et lille stykke tape på indersiden, så vingerne ikke generer, når du åbner (eller brug en limstift til det, det må du også gerne).
- Når du sætter båndet i, så kør det igennem hvert hul udefra og ind, så er det nemmest at lukke pænt.
Pynt dem med perler eller glansbilleder, hvis du er til den slags. Eller tryl dem om til Rudolf med den røde tud med en perle eller en pompon og et par løst klippede ører og gevir. (Jo! Dét kan du sagtens. De skal jo være nuttede. Ikke perfekte)