Du skal endelig ikke lade dig narre af billedet her. Bloggen i denne uge handler ikke om nye kreative must-dos, som du sagtens kan nå imellem julebag, julehygge hos familie, venner, sportsklubber, skoler, børnehaver og andre gode steder med mennesker, du næsten ikke kender. For ikke at tale om de forfærdelige julefrokoster med kolleger, som du, uanset hvor gode de ellers er til at hjælpe med Excel-formler, kontering eller noget andet brugbart bare ikke har noget tilfælles med udover arbejdsopgaverne. En kendsgerning, som de fleste af os måske i virkeligheden har det ret godt med? Det er bare ikke en tilladt følelse i december, har jeg bemærket.

Ja, der er nok af ting, man kan tage sig til i december. Som du nok er begyndt at ane, er det her ikke ekstra pres til nogen om noget som helst. Tværtimod er her lidt til lige at huske, at du stadig skal trække vejret helt ned i maven også midt i julebag og julegaver og andet godt. Og det kommer altså fra én som æælsker julen, julepynt, julekager, julelys-pyntede huse og nu vildere, nu bedre – især hvis det er andres.

Men det kommer også fra én, som har besluttet, at traditioner er skønne og dejlige, men det må aldrig tage magten fra en. Hvis de lige præcist ikke føles skønne og dejlige, så skal jeg stoppe og gemme dem til næste søndag eller næste år, hvis det passer bedre. Det gælder både hjemmebag og konfekt, som jeg har besluttet altid gerne må købes og ikke mindst, at jeg aldrig (som i aldrig) skal have det dårligt med det.

Og det gælder også, hvis jeg ikke lige er færdig med den fine og fantastiske hjemmelavede og meget kreative pakkekalender til den 1. december, fordi 3 ugers sygdom plus det løse på kryds og tværs har ødelagt alle planer, som var de den mindste lille gris’ hus af pinde pustet til jorden af ulven.

Det betyder så, at i år får Ungerne altså en lidt mindre fantastisk pakkekalender end forventet – altså end forventet for mig. For de 2 er jo komplet ligeglade med, at de ikke hver morgen vågner op til Mors hjemmelavede pakkekalender, men at de i stedet får gaver i de der utroligt grimme Netto-julesokker. Sokker, som de så i øvrigt selv valgte sidste år, og som de bare elsker. Du ved, den slags  med glimmer og palietter i dårligt og grim “pels”.

De er bare lykkelige for, at julemanden/drillenissen, modsat sidste år, faktisk giver dem en lille gave hver dag. Sidste år blev sokkerne nemlig købt på tilbud midt i december (og for egne penge endda), og da forældrene ikke lige havde tænkt på den slags, måtte de selv putte tegninger og slik fra fredagensåpå Disney-sjov i hinandens sokker, hvis de ville have en overraskelse – og det gjorde de så. Og det var også ret hyggeligt, syntes de. I år er det så trods alt lidt anderledes. De lukker i øvrigt hårdnakket ørerne, hver gang jeg kommer til at sige, at det altså bare er mig, der lægger gaver i. “Tak julemand” lyder det glad og dejligt rebelsk hver morgen.

(Sidste år fik de en (købt) Barbie-kalender fyldt med små dimser, så det er altså ikke fordi, de led nogen nød.)

Lidt af min fantastiske hjemmelavede pakkekalender-planer nåede jeg dog godt nok. Nemlig de to små hæklede englebasser, som du kan se ovenfor. Jeg synes selv, at de er umanerligt charmerende på deres helt egen måde, og at de i ordets bedste forstand virkelig er englebasser.

De bliver puttet i sokkerne én af dagene, og så må vi se, hvordan det går, og om de falder i Ungernes smag.  Derudover fyldes sokkerne blandt andet med lakridspiber, karameller, klistermærker, hjemmehæklede Barbiekjoler og strømper (garderet med et lille stykke slik). De strømper blev faktisk overraskende godt modtaget. Modsat tyggegummiet den 1. december i øvrigt, som den Mindste kastede på gulvet i vrede, fordi det var den forkerte smag. Ja, sådan mødes drømme jo nogle gange af virkeligheden, for både Mor og Barn.

(Og resten af mine kreative planer lykkes så måske til næste jul. Og det er også ok med mig).

Skulle du have fået lyst til selv at kreeere en engelbasse (til næste jul selvfølglelig) kan du forresten finde den her: Englebasser