Da Taliban indtog Kabul sidste efterår, stod jeg under en lyseblå himmel og hængte tøj op.
Ordene fra dengang har jeg tænkt på igen efter den sidste uges hændelser.
Denne gang er jeg dog muligvis lidt mindre i sikkerhed end jeg var dengang. Og så er jeg alligevel uendelig meget heldigere og uendelig meget mere i sikkerhed end mennesker bare 21 timer væk herfra.
Så jeg står heldigvis stadig under en lyseblå himmel: