Selv om der ikke er meget sne derude og vintergækker og erantis allerede skyder mere eller mindre forsigtigt frem, så er det altså vinter.
Det er koldt udenfor og det er dejligt indenfor.
Især med et par bløde garnnøgler og en hæklenål mellem fingrene. Og kaffe selvfølgelig.
I de seneste par dage har jeg åbenbart været bidt af en vild hækler, for jeg har i hvert fald hæklet og hæklet og lige pludselig er jeg sørme blevet færdig med 2 ufo’er (ufærdige objekter), som ellers allerede havde oplevet et par vintre, inden de nåede til denne…
Blå vinter i grå tone
Det ene er mit lækre sjal i det her skønne bløde blå-grå-melerede garn, som jeg har haft liggende så længe uden banderolerne, at jeg ikke ved, hvad det er for noget.
Men det gør ingenting, for det er blødt og dejligt. Jeg har hæklet det i corner 2 corner, til jeg løb tør for garn og så har jeg kantet det med noget andet ukendt, men blødt, garn i en skøn lilla-bordeaux farve i 2 rækker fastmasker (hvis du nu skulle være nysgerrig).
Varm vinter i lyse toner
Og så er der halstørklædet her i et lidt skørt, men lækkert og meget tykt effektgarn.
Jeg er ikke helt sikker på resultatet, men heldigvis er der andre, der sætter pris på det:
Overvejer lidt om der skal frynser på eller noget. Eller måske bare en kat?
Hvis du vil inspireres, kan du finde corner 2 corner her hos Tante Tråd og opskriften på det tykke halstørklæde kan du finde her hos Hobbii, hvor det dog er brugt til et meget finere garn.
Og så er der altså lidt mere vinter til dig her:
Andre fine vintertoner, som jeg gerne vil give dig med i denne uge, er disse smukke vers fra Højskolesangbogens sang nr 259: Det var en morgen ved vintertid.
Nyd først ordene og derefter sangen.
1. Det var en morgen ved vintertid,
jeg vågned’ op til en jord så hvid,
og luften mødte mig frisk og ren,
og der lå rimfrost på hver en gren.
2. Selv solen skinned’ med gråhvidt skær
som et papirklip stod havens træ’r
og tørre kviste og vissent løv
var dækket fint af et snehvidt støv.
3. Jeg glemte måneders regn og slud
det var en glæde at komme ud
og glæden voksed’ sig stærk og stor
mens jeg gik tur på den hårde jord.
Og hør den så her