Jeg har været en lille tur i haven. Egentlig skulle jeg hente noget i værkstedet, men jeg var nødt til lige at stå og se lidt på månen. Indimellem har måner jo altså bare den effekt.
Ikke ligefrem det helt store corona-trætheds-desperations-quick-fix måske, men i hvert en lille pause og det er jo også værd at tage med. Jeg elsker jo alle pauser – også de små.
Og nogle gange er det jo bare nemmere at finde den lille pause og på den måde er den måske så også bare det bedre?
Jeg ku’ i hvert fald ret godt lide min lille månepause. Jeg blev måske ikke det mere lykkelig, men jeg blev faktisk en lille bitte smule mere glad indeni. Ikke meget, men lidt. Og det lidt var der jo altså ikke inden den pause…
Kom med her:
Og skru helt op, så får du både fuglefløjt og vindskrat med. Eller endnu bedre: Gå ud og giv dig selv en lille pause med din helt egen måne i aften.
Jeg håber, at de har ret. At det bliver godt igen.
De siger også, at regnbuerne er symbolet på det. Den tanke kan jeg godt li’.
Vi har haft en del sygdom i det lille hjem. Som i en hel del.
Og sammen med den almindelige samfundsøkonomiske krise, den ualmindelige helbredstilstand i verden og så bare lidt helt almindelig traditionel grundangst, så kan man altså virkelig godt få brug for en regnbue. Mindst én, er min erfaring.
Så her er en. Skabt af havens forårsbebudere, så der er ovenikøbet dobbelt symbolik her. Forhåbentlig virker det.
I denne tid har jeg af gode grunde (eller i virkeligheden ret dårlige og skræmmende grunde) brugt en del tid med at gå rundt herhjemme. Måske helt ligesom dig?
Nogle gange med at gå rundt om mig selv, nogle gange med at gå rundt i ring og andre gange bare med at være rundt på gulvet… Måske også helt ligesom dig?
Heldigvis har jeg på mine mange rundture fået øje på nogle ynglingsting, som varmer, minder og gør glad:
Min yndlings-urtepotteskjuler
Med min yndlingsfrisure
Min yndlingssten
Hentet hjem fra en studietur til Cypern for maaaange år siden. Fundet i vandkanten på den strand, hvor Afrodite steg op efter at være født af havets skum.
Mit yndlings glemte julepynt
Der skal altid være et stykke julepynt, som gemmer sig, mens vi glæder os til næste jul.
Og så er der jo min yndlingslyd:
at røre rundt i en cafe latte og slå en bare lille smule i bunden af glasset
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!
